3 gode grunde til hund i børnefamilien

Denne artikel er sponsoreret

I en tid hvor den moderne børnefamilie oplever at være under tidspres, og hvor det kan være udfordrende at jonglere med de mange krav fra arbejdspladser og skole, kan det virke kontraintuitivt også at indlemme et firbenet medlem i familien. Alligevel er hunde og alt det, der følger med, en stor del af mange børns barndom.

Men hvordan kan det være? Her gennemgår vi tre gode grunde til at have kæledyr i familien. Så følg med, hvis du er nysgerrig, eller hvis du er skeptisk og gerne vil høre mere for at forstå tendensen.

En trofast legekammerat

Med en hund i hjemmet vil dit barn altid have en trofast legekammerat og måske endnu vigtigere; én, der altid er glad for at se dig, når du kommer hjem fra skole. Den ubetingede kærlighed og loyalitet, som opstår mellem en ægte familiehund og et barn, er derfor argument nr. 1 for at invitere den firbenede ven ind i familien.

Tænk i denne forbindelse på alle de mange timers leg i haven og hygge i sofaen, en familiehund kan give. Og forestil dig den logrende hale, der pisker frem og tilbage, når din datter eller søn kommer hjem. Indrømmet, der er masser af arbejde ved at tage en hund ind i en familie. Særligt i starten, hvor en hvalp skal opdrages og ikke kan være alene en hel arbejdsdag. Men fordelene vægter tungere, og lykken er gjort, når du første gang oplever smilet på dit barns ansigt over det nye familiemedlem.

At lære at tage ansvar

Men hvad med ansvaret og alt det praktiske, tænker du formentlig. Og sandheden er jo, at der er nok at gøre med en hund hver dag, da den selvfølgelig skal luftes, fodres og kæles med.

Men her bliver det et øjeblik sjovt at prøve at vende kritikken på hovedet, for er det ikke netop sundt for vores børn at lære at tage ansvar? Og hvilken bedre motivation for netop dette end en lille, pelset klump af kærlighed og energi.

Det er nok ofte forældrenes store skræk, at opgaven med at passe hunden på kort tid går fra at være barnets opgave til ganske enkelt at falde tilbage på mor eller far. Sidder du selv med denne frygt, er det helt forståeligt. Men her er det relevant at tænke pasning af hunden som et spændende led i børneopdragelsen. Lav eksempelvis en regel om, at dit barn skal gå med hunden én gang hver dag. Og italesæt, hvorfor dette ansvar er vigtigt, og hvilke konsekvenserne det har for hunden, hvis den ikke bliver luftet.

Det andet argument for at få hund er derfor at arbejdet med at passe hunden giver en praktisk, men enorm vigtig livslektion omkring ansvar, når I hjælper hinanden med at passe på det nyeste medlem af familien. Ganske enkelt.

Luft hver dag på en gåtur

Som et sidste argument er det værd at gribe fat i, at en daglig gåtur med hunden giver anledning til luft for dit barn. I en hverdag, der for din søn eller datter i høj grad handler om at sidde stille i skolen, med iPad’en eller spillekonsollen, er en gåtur et sundt og fornuftigt afbræk. At få rørt sig i den friske luft giver god energi til hjernen – og hunden elsker at få lov til at snuse rundt blandt alle naturens forskellige dufte.

Nok vil dit barn af og til brokke sig, men det handler om at være vedholdende. For ved vi ikke alle, hvor meget vi hver især har glæde af at strække benene fra tid til anden? Det er videnskabeligt bevist, at en daglig gåtur kan gøre underværker for vores opmærksomhed og indlæring. Og selv om en gåtur fra tid til anden kan virke stressende for dit barn, der hellere vil spille computerspil, har det altså den stik modsatte effekt på længere sigt.

Det sidste og tredje argument er derfor, at en daglig gåtur styrker sundhed og indlæring både for dit barn, dig selv og jeres hund.

 

2017-11-27T08:38:03+00:00

Leave A Comment