Alberte hos tandlægen
Jeg troede egentlig, at det var lillesøster Andrea, som har passeret de 18 måneder, der stod for at skulle have sin debut hos tandlægen. Men i sidste blev storesøster Alberte på 4½ år indkaldt til tandlægen. Hun mindes ikke tandlægen med glæde. Sidst hun var der, var som 3-årig og det står tilbage som et smerteligt besøg, fordi hun da afleverede sine sutter “for good”.
De elskede lilla sutter (hun husker farven endnu) blev ophængt i tandlægens troldehassel, som hænger i loftet over tandlægestolen.
Skævt suttebid
Faktisk anbefalede den skoletandlægen, som det jo er, at man besøger med børn også under skolealderen, ved Albertes første tandlægebesøg (18 måneder gammel), at i “hendes tilfælde ville et suttestop som 2-årig frem for 3-årig klart anbefales”. Grunden var Alberte ene fortand som var blevet helt skæv af at bruge sut. På forunderlig vis havde hun altid sutten i den ene side af munden, som en anden cigar. Det gjorde altså, at den ene fortand blev presset op og ud. Så når hun smilede kunne man kun se den fine og lige fortand. Den anden sad oppe under overlæben.
Skæve tænder finder sig til rette
Vi nænnede simpelthen ikke at tage sutterne fra Alberte, da hun var 2 år. Hun elskede sine sutter, og gik ikke med dem i løbet af dagen – men ja, sov så med sutten i munden hele natten. Vågnede hvis vi to den fra hende. Det svarer vel til at sove med bøjle hele natten? Det gjorde i hvert fald, at hendes tand blev tvunget skæv.
Vi opvejede, at det i situationen som sutte-glad 2-årig ville gøre større skade på Albertes sjæl at få frataget sutten – end at have en skæv fortand.
Hun suttede lystigt videre på sutten, men så faldt hammeren også som 3-årig. Nu var hun gammel nok til at aflevere sutten til tandlægen. Kort tid efter (jeg tænker, at der gik et par måneder), så var den skæve fortand fuldstændig ret. Helt perfekt. Det var umuligt at se, at der nogensinde har siddet en skæv tand. Hun har det perfekte “tandpastasmil”.
Hård afsked
Alberte kvittede sutten til sin 3 års fødselsdag i september. Da var hun blevet storesøster ultimo juli samme år, og det var noget af en omgang at skulle se på lillesøster have sut i munden. Tænker at det må være som en ryger, der forsøger at blive røgfri i selskab med andre rygere?!
Alberte stod igennem, men ingen tvivl om, at savnet var stort. Primært når hun blev ked af det, så var sutten en kæmpe trøst, hvor vores evner åbenbart ikke helt slog til. Hun har aldrig forsøgt at tage Andreas sut, for vi gjorde det snedige, synes vi selv, at købe flade sutter til Andrea. Alberte har altid kunne ville have sutter i den runde model.
Nogle børn er overhovedet ikke knyttet til deres sut. Nogle har slet ikke en sut, fordi den simpelthen intet siger dem. Helt fra spæd. Må indrømme, at vi har været glade for, at vores børn gerne ville have sut. Den har været god at tilbyde i nødens stund, når knus og kram ikke var nok for en ulykkelig lille pige.
Nul huller og 4 år
Alberte var IKKE vild efter at skulle til tandlægen i mandags, men jeg lokkede med, at hun garanteret måtte vælge en gave og at vi måske kunne få et hyggeligt gensyn med hendes sutter (hun savner dem ikke mere!).
Vi kom af sted, og tandlægen var meget pædagogisk, sød og smilende. Hun forklarede Alberte, at hun skulle kigge på tænderne og bruge et lille spejl hertil. Alberte fik lov at holde “spejlinstrumentet”. Efter en del opmuntring lagde Alberte sig i tandlægestolen, og heldigvis havde hun ingen huller.
Desværre var vi i et andet lokale end da Alberte var ved tandlægen som 3-årig, så vi genså IKKE hendes lilla sutter.
Tandlægen opfordrede til, at vi bruger tandtråd, fordi især især Albertes kindtænder sidder meget tæt. Det har vi ikke lige fået fulgt op på – men det vil vi gøre!
Sluttelig fik Alberte lov at vælge et stykke plasticlegetøj, og hun valgte et hårspænde med en sommerfugl. Det var hun meget lykkelig for! Desværre gik det næste dag i stykker i børnehaven, men det er en helt anden historie…
Måske du er interesseret i flere relevante artikler om samme emne:
Lavet på
Kommentarer