Alternativer til chokolade og slik i påskeægget

Denne artikel er sponsoreret

Vi ved det godt. Børn i dag får alt for meget sukker. Uden at være fanatisk sukker sherif, så kan du nemt udskifte noget af chokolade påskeæggene med gode alternativer til knas.


Noget påskeslik ser så “giftigt” ud, at et sundt alternativ synes nemt at vælge…

Jeg har været på jagt efter lækre opskrifter, og sider hvor man kan købe sundt slik.

Et alternativ til chokolade er f.eks denne Organic Food Bar. Den er bl.a. lavet på dadler og cashewnøddesmør og har stykker af mørk chokolade. Der er ikke så meget sukker i som almindelige chokoladebarer og chokoladeslik generelt, men har stadig en god mængde kalorier gemt i sig (200kcal pr. bar) Ikke desto mindre er de et rigtig godt alternativ til chokolade, og så smager det godt.

Desværre er den også meget dyr. 108 kr. for en pakke med 6 små barer.

Et godt alternativ er disse økologiske Delight kugler. De er baseret på tørret frugt, kakao, mynte, nødder og krydderier, og findes i forskellige varianter: Hazel, Brownie, Dark og Coffee. De koster kun 39,95 pr. pose, og ligner til forveksling helt almindeligt slik.

I de fleste supermarkeder er der også et fint udvalg af sund slik. Her finder du f.eks. snacks som æblechips og andre tørrede frugter. Æblechips smager godt og sødligt. De består kun af æbler. Ingen salt og olie. Æblerne er tørret med skrællen på så de bevarer mest muligt af de sunde næringsstoffer. Et rigtig godt alternativ til chips.


Økologisk slik til børnenes påskeæg – set hos Chokoladehimlen.dk

Lav selv sund slik på påskeægget
Vil du selv lave slik til påskeægget kan du finde lækre opskrifter på netspiren.dk. Her er et eksempel på en opskrift på netspiren.dk. Disse frugtkugler er nemme at lave, hvis du altså har en blender, og så kan man sammen trille kuglerne. Tænk sunde havregrynskugler!

Denne figenkonfekt fandt jeg engang på dr.dk. Det smager rigtig godt og er hyggeligt at lave. Jeg vil dog ærligt indrømme at intet er som rigtig slik, men tror også på at det handler om at vænne sig til at spise det sunde slik…. Og så lidt af det usunde ind i mellem.

Opskrift på figenkonfekt
Du finder også opskriften her – sammen med endnu flere opskrifter.

Ingredienser:
50g figner, 50g nødder, hakkede mandler

Kog fignerne i ca. 5 min. i lidt vand.
I blenderen pureres figner og nødder hver for sig og røres derefter sammen.
Rul massen ud i en stang og vend den i de hakkede mandler

I denne artikel Slik Uden Kemi findes der endnu flere opskrifter på sundt slik. Derudover kan du læse Line Thastums artikel om kemisk slik; dvs. det vi køber i supermarkederne som er fyldt med hvidt sukker; Øko-slik som udover hvidt sukker også indeholder næringsstoffer – det gør kemisk slik nemlig ikke, og sidst men ikke mindst Naturens slik som f.eks. er frugt og nødder.
Her kan du læse mere om hvordan de forskellige typer slik påvirker din krop og dit humør.

Sukkerfrit slik
Derudover kan du finde rigtig meget sukkerfrit slik. Du skal dog være opmærksom på at det ikke er sundere end almindeligt slik, dvs. bedre for kroppen. Til gengæld er der kalorier at spare. Læs mere her.

Især Isis bolcher har fået en rigtig god bedømmelse når det gælder sukkerfrit slik. En hel bøtte bolcher svarer til at du spiser halvanden vingummi. Isis bolcher kan du købe online hos frkskrump.dk hvor du også finder en masse andet sukkerfrit slik.


Sukkerfri chokoladepåskeæg med nougatfyld. De findes! Lige her.

Chokoladehimlen.dk har også rigtig mange lækre sukkerfrie produkter.

Lakrids er godt
Generelt er lakridser den bedste form for slik når du køber almindeligt slik til påskeægget. Det indeholder færrest sukker og kalorier og flest næringsstoffer. Man skal dog stadig passe på ikke at overspise af den grund. Og så er der vist lige plads til at reklamere for Lakrids by Johan Bülow. Hans historie og koncept kan du læse mere om på lakrids.nu hvor du også kan købe lakrids online.

Har du nogle gode ideer til sundt slik? Skriv endelig en kommentar!

2017-06-17T04:51:45+00:00

5 Comments

  1. Jeanne 23. marts 2010 at 12:39 - Reply

    Vi gør udelukkende i “sundt” slik hjemme hos os (ææhm… til datteren altså :-)). Men er tørrede frugter – og frugt i det hele taget – ikke lige så fyldt med sukker som slik?

    Jeg ved godt at tørret og frisk frugt er fyldt med gode sager og ikke indeholder farvestoffer, kemi mv. som slik gør. Jeg er derfor ikke i tvivl om hvad der er det sundeste valg.

    Min tvivl går på, om sukkeret i det tørrede, det friske og/eller det økologiske frugt er mindre usundt end det sukker vi finder i vingummi, chokolade, lakrids osv.
    Jeg tænker, at de sunde (men stadigt sukkerholdige) slik, stadig skal spises med omtanke – dvs. i begrænsede mængder. Og i princippet fulgt af tandbørstning, da det også sætter sig i tænderne, hvor sukkeret gør skade.

    Er der nogle der har nogle facts på dette område, som kan gøre mig (og andre) lidt klogere på, hvor meget sukkeret i sund slik skader i fht. det sukker vi finder i slik?

    • Anette 24. marts 2010 at 20:46 - Reply

      @ Jeanne – mon ikke de negative sider ved sukkeret er de samme. Om sukkeret er i sund eller usund slik? Det tænker jeg da umiddelbart, men aner det ikke. Tror mere det er konserveringsmidler og diverse E-numre, der gør en forskel i sund vs. usund slik. Eller…? Nogen diætister der kan hjælpe blandt læserne? Skriv endelig en kommentar!

  2. Lærke 24. marts 2010 at 18:32 - Reply

    Jeg synes nok lige vi skal huske, at det ikke er slikket vi – og børnene – spiser til jul og påske osv. der er problemet. Der er det vi spiser MELLEM jul-påske-jul, der er for meget…… Ærgerligt, at/hvis det er højtiderne der skal betale for synderne hele resten af året…

    Jeg ELSKER gode påskeæg af fin chokolade, råmarcipan osv 😀

    • Anette 24. marts 2010 at 20:44 - Reply

      Også jeg. 😉

      Helt enig. Det er farligt at være fanatisk! Men der er desværre rigtig mange børn, som får (alt for meget) sukker hver dag. Men ja… selvsamme børn bliver næppe præsenteret for det knap så usunde påskeslik…

  3. Signe 12. april 2011 at 11:22 - Reply

    Ja sådan forstår jeg det også. Altså at sukkeret er lige skadeligt. Forskellen er, som jeg opfatter det, at man med alm. slik får en masse konserveringsmidler og farvestoffer med også, mens man ved tørret frugt får lidt vitaminer og forskellige gode ting med også – altså UDOVER sukkeret. Sukkerbelastningen er den samme, og mængden af rosiner og lign. vi giver vores søn, var da også en del af spørgeskemaet, da vi var til første besøg hos tandlægen.

    Mht. fanatisme er jeg også af det indtryk, at det bestemt ikke er et problem i Danmark, hvor rigtigt mange børn får langt mere sukker, end hvad godt er.
    Der er lige kommet en undersøgelse fra Fødevareinstituttet, hvor man har undersøgt, hvor meget sukker børn af forældre, der angiver, at de er bevidste om at begrænse deres børns sukkerindtag, får. Og 6 ud af 10 får alt for meget sukker. Rapporten skriver, at det især er sukkeret ved ‘særlige lejligheder’ som fødselsdage og biografture, der er synderen.
    Så de fleste har vist lang vej til fanatismen endnu. ;o)

    Se fx denne artikel om undersøgelsen:
    http://www.dr.dk/sundhed/ditliv/Boern/Artikler/2011/0330151720.htm

Leave A Comment