Anmeldelse: Ulla Dyrløv – Pilot for dit barn

Denne artikel er sponsoreret

Ulla Dyrløv - Pilot for dit barn´

Jeg har en datter på snart 3 år, der virkelig ikke har været glad for at skulle i seng om aftenen.

Hun har fundet på alle mulige og umulige overspringshandlinger for, at vi skulle blive siddende hos hende – hun ville have mælk, hun skulle kløs på armen, hun skulle holdes i hånd, hun blev pludselig bange for alverdens ting. Og vi endte med at sidde hos hende uendeligt længe.

Så læste jeg psykolog Ulla Dyrløvs Pilot for dit barn – og – tadaa – hun kan nu finde ud af at  falde i søvn uden, vi sidder ved siden af hende. Den er god nok!

Styr, lyt, naviger
Pilot for dit barn er en let læst guide til, ja, forældreopdragelse. Den kan læses på en eftermiddag, og det kan jeg helt klart anbefale.

En bog, der kan læses på en eftermiddag, bringer selvklart ikke løsninger på alle de problemstillinger, vi forældre står overfor – overhovedet. Men bogen giver en forståelse for vigtigheden af, at vi forældre tager styring i vores børns liv og forklarer, hvad det gør ved vores børn, hvis vi (ikke) gør det. Samtidig giver den gode råd til, hvordan man rent praktisk tager styringen i børnenes liv.

Udgangspunktet for bogen er, at vi som forældre skal styre, lytte og navigere: Forældrene skal påtage sig ansvar. Vi skal sætte rammerne for, hvad der er til diskussion og hvad der ikke er, så børnene kan være trygge ved, at vi ved, hvor vi er på vej hen – så de ikke behøver bekymre sig om det.

Og det er ikke altid særlig nemt, men en nødvendighed – ifølge Ulla Dyrløv – idet vi ellers kan skabe utrygge børn, der i sidste ende kan udvikle diagnoselignende symptomer.

Utroligt hjemmegjorte piktogrammer

Utroligt hjemmegjorte piktogrammer.

Kunsten at få sin datter til at sove
Hvordan fik vi min datter til at falde i søvn uden os ved sin side? Vi fulgte Ulla Dyrløvs råd om, at børn har brug for struktur og for at vi viser vejen. Samtidig med, at de godt kan lide at få præsenteret tingene visuelt.

Først fandt vi ud af, hvad aftenritualet skulle bestå i, så fabrikerede jeg – med mine lidet kreative evner – nogle piktogrammer, der skulle vise børnene, men mest min datter, hvad ritualet gik ud på.

Og så gentog vi ellers ritualerne troligt hver eneste aften, og troede så godt vi kunne på, at det virkede, så hun kunne være helt tryg ved, at når vi sagde godnat og sov godt, så kunne hun bare ligge og rumle rundt i sengen selv, indtil hun var klar til at sove. Som regel kunne hun ud af døren se, at vi lagde tøj sammen eller andet, der viste, at livet ligesom bare gik videre som normalt, når vi gik ud fra værelset.

Det har taget tid og hun har været utilfreds, men nu fungerer det stort set upåklageligt. Endda uden at vi har skullet igennem timelange grådsessioner. Og ja, nu behøver vi faktisk ikke engang at lægge tøj sammen længere. Vi kan bare sætte os i sofaen. Og det er dejligt!

Så skal vi bare have styr på alt det andet. Men altså, en ting af gangen, ikk’.

Køb bogen her
Ulla Dyrløv er psykolog og kendt fra tv-programmerne  Ingen styr på ungerne på DR1. Pilot for dit barn koster 250 kr og kan også fås som e-bog til 130 kr. Begge kan købes hos SAXO.com.

Indlægget er skrevet af gæsteblogger Pia Dalsgaard, der til dagligt blogger om børnebøger på morpaamission.dk.

2017-06-17T04:41:20+00:00

One Comment

  1. Ulla Dyrløv 23. oktober 2014 at 23:34 - Reply

    Hej Pia.
    1000 tak for den fine anmeldelse! Jeg blev utrolig glad for at læse I kunne bruge den helt konkret:-) Mange varme hilsner fra
    Ulla Dyrløv

Leave A Comment