Anmeldelse: Kreakassen er et hit

I september måned modtog jeg for første gang Kreakassen (- hvad det går ud på kan du læse om lige her.) Nu er jeg klar med min anmeldelse og overordnet må jeg bare sige, at jeg er TOP-begejstret og stor FAN.

Årsagen er faktisk den simple, at min søn er ellevild med konceptet. Og vores kreakasse er blevet hans kasse, som han beder mig finde frem, når han har brug for en hyggestund alene med sin mor. Og nøj hvor vi hygger os og fordyber os i de skønne kreative projekter.

Jeg er begejstret, fordi jeg får serveret kvalitetstid med min søn. Og når jeg skriver serveret, er det fordi, jeg overhovedet ikke skal stille andet til rådighed end saks, lim og tid. Det er fantastisk. Der er tænkt på alt og jeg synes virkelig, der er meget indhold for pengene. Og så er det fantastisk, at jeg ikke selv skal finde på, men får alle ideerne foræret.

Der er meget udførlige step by step guides med til hvert projekt og sværhedsgraden er også meget nem at tilpasse det enkelte barn. Min søn er 4 år gammel og skal naturligvis have hjælp til en del. Men det gør skam slet ikke noget, for så er vi jo netop sammen om projekterne.

img_9886

Jeg har allerede bestilt næste måneds kasse og glæder mig til en masse hyggestunder med Alfred.

Og jeg vil varmt anbefale dig at gøre det samme. Du kommer til Kreakassen hjemmeside lige her.

2017-06-17T04:40:55+00:00

Leave A Comment