Atlas og anatomi for børn – geniale bøger
Tip en ven! Jeg er solgt! Til små genier, der gør mig meget, meget klog. Sidder med to bøger i hænderne, der handler om de små geniers færden i hhv. kroppen og verden. Bøgerne er virkelig flotte, og har bl.a. foldeudsider, der giver yderligere fakta.
De små genier er intelligente, nysgerrige og vittige tegneseriefigurer, der byder på bøger om Jorden og kroppen. Genierne myldrer frem alle vegne og kommer med sjove og lærerige kommentarer til praktisk taget alt muligt, mens man læser sig vej gennem bogen. De kære, små figurer hjælper de voksne med at svare på de svære spørgsmål, som børn kan stille og samtidig er underholdningen hjemme.
Ved du f.eks. hvad der bekæmper madædende svampe? Hvordan din hjerne fortæller dig, at du er sulten – og hvor du har et syrebad i kroppen? Få svarerne i “Sådan fungerer menneskets utrolige krop”.
”Sådan fungerer menneskets utrolige krop” går bogstaveligt talt ind under huden, ned i maven, ind i øret og alle mulige andre steder for at undersøge, hvordan vi er skruet sammen. De små genier kan finde på mange ting at forklare og undersøge på dig. Anatomi er nu også sjovt at lære.
Eksempler på spørgsmål, som du kan få besvaret i bogen om den store vide verden: Hvad er planeten lavet af? Hvorfra har Brasilien sit navn? Hvor er verdens højest beliggende fodboldstadion? Og hvilken by ligger på to kontinenter?
”Det mest fantastiske atlas over den store vide verden” tager dig med rundt til alverdens lande og kulturer og lærer dig, hvordan kloden er sat sammen, hvad verdenshavene betyder for os alle, og hvorfor bjergene opstår. Bogen er en sjov vej til at blive klogere på verden og lære om folkeslag, geografi og geologi.
Pris pr. stk: 149 kr. hos forlaget Globe.
Måske du er interesseret i flere relevante artikler om samme emne:












Kommentarer