De bedste tips til at rejse med børn

Denne artikel er sponsoreret

De bedste tips til at rejse med børn

At rejse med de mindste i familien kan være et eventyr – og en udfordring. Læs med, når vi klæder dig på med gode tips og idéer til at gøre rejsen til de fjerneste himmelstrøg lidt nemmere.

Med vores go-to-guide sørger vi for, at både du og børnene får det fulde udbytte af eventyret, uanset om turen går til Sydafrika eller en destination tættere på.

Planlægning er et nøgleord

Som med al børnepasning og familieliv er det ikke til at komme uden om den gode planlægning. Hvordan du selv udfører netop denne del, bør afhænge af din egen situation. Stil dig selv nogle basale spørgsmål. Hvor gamle er dine børn? Hvordan håndterer de nye situationer, og hvad hvis de bliver udfordret på varme temperaturer eller mangel på søvn?

Som forældre er det vores fineste opgave at sætte rammer for vores børn, så de trygt kan gå ind i alle de spændende oplevelser, som verden har at tilbyde. På rejser gør dette sig i endnu højere grad gældende, og vi foreslår derfor, at du gør dig overvejelser i relation til dine børn, da du, som deres forælder, kender deres behov allerbedst.

De små tricks til en rolig rejse

Planlægning kan i bund og grund også komme til udtryk gennem de mindste ting. Smør eksempelvis en god madpakke til turen, medbring lækre snacks og væske, og sørg for fuldt opladte telefoner og spillekonsoller.

Nr. 1 på enhver rejse er hermed sagt, når børnenes basale behov selvfølgelig er dækket, underholdning. Her er iPad’en en sikker vinder, ligesom tegneserier, kortspil og podcasts med fortællinger også er fantastiske til at slå tiden ihjel under enhver form for transport.

Herudover gør du alle medlemmer i familien en stor tjeneste ved at dukke op med en god portion overskud og begejstring selv, fordi dit humør ikke kan undgå at smitte af på resten af familien. Dette punkt er lettere sagt end gjort, men er du godt forberedt hjemmefra, eksempelvis via en pakkeliste og en plastiklomme til de vigtigste papirer, ja så er du allerede to skridt foran – og har dermed mere overskud.

De mindste ombord på et fly

Et konkret emne, som det kan være værd at forholde sig til, når det kommer til rejser, er enhver forældres frygt: flyveturen. For hvad hvis dit barn græder hele vejen, eller måske er urolig og utryg under en lang flyvetur?

Her kan du igen tage en masse praktiske forhold, som kan skabe den bedste oplevelse for dit barn. Disse tips og tricks afhænger naturligvis af det alderstrin, som dit barn befinder sig på. Udvælg derfor de idéer, der taler til dig, eller brug dem som inspiration til en rar rejse med fly.

Apropos planlægning gør du dig selv en stor tjeneste, hvis du vælger flyafgange i dagtimerne, når du rejser med børn. Mange gange vil flyrejser med skæve afgangs- eller ankomsttider være billigere, men har du muligheden, er de ekstra penge godt givet ud for at få en rar flyveoplevelse med dit barn.

Ved at rejse på et tidspunkt, der ikke overlapper med dine børns sengetider, vil du nemlig opleve større ro og mindre postyr. En flyrejse kan i sagens natur sagtens være spændende, så hvorfor ikke gøre den netop til dét – og samtidig undgå jetlag eller forstyrret søvn?

Tal herudover gerne med dit barn om, hvad der skal ske, inden rejsen. Dette tip er så basalt, at det kan fremstå banalt, men ikke desto mindre kan denne del gå tabt i logistik, sikkerhedskontrol og afgangstider. Ved i ro og mag at fortælle dit barn, hvordan flyet letter, eller hvad en pilot er for én, afmystificerer du effektivt en oplevelse, der ellers kan virke overvældende. Særligt for de allermindste. Vælg ord, som dit barn vil forstå, og du vil få trygge (og måske endda spændte) børn, når flyet kører ud på landingsbanen.

Herudover er der kun tilbage at sige: ha’ en fantastisk rejse med de mindste i familien.

2017-11-27T08:42:24+00:00

Leave A Comment