Besøg på GRO lagersalg, Kbh marts 2012

Pinterest

GRO Company - Lidt af AW'11 kollektionen til piger


GRO Company - Lidt af AW'11 kollektionen til drenge


Jeg er ret vild med odensianske GRO Company og deres børnetøj – især til piger (men er jo nok også en smule farvet af, at have 2 af slagsen).
Børnetøjsdesignet er enkelt og linierne rene – men alligevel med skønne detaljer, både til drenge og piger. Et ekstra plus på min konto er, at en del af deres modeller er i økologisk bomuld!

Hvor mon de er?
Derfor var jeg også meget spændt på at komme forbi deres lagersalg i onsdags (28. marts), hvor de havde lånt det utroligt flotte KFUM lokale i centrum af København.
I modsætning til alle andre børnetøjs-lagersalg jeg har været til, så var det meget inkognito: Hvis ikke jeg havde vidst hvor jeg skulle gå hen, havde jeg aldrig fundet det. Der var ingen skilte ude på gaden, og det var først da vi kom op på 1. sal, hvor lagersalget var, at der var et lille skilt, og 2 giner med børnetøj. Så vi var på rette vej!

De flotte KFUM lokaler hvor lagersalget blev holdt

Sildeben og lysekroner
Jeg kan roligt sige at jeg var imponeret over stedet! Ikke noget med store tomme kælderlokaler eller fabrikshaller hér. Der var sildebensparket på gulvene, meterhøje vinduer og lysekroner i loftet. Dét ser man ikke hver dag. (Åbenbart kan man leje KFUMs lokaler til selskabelige lejligheder også – hvis der er nogen, der mangler en idé til bryllupsfesten…!)

Her er et par snapshots fra lagersalget – vi ankom et par timer efter de åbnede, hvilket det bar lidt præg af (godt rodet rundt i bunkerne, som der skal være til et lagersalg).

Men der var stadig rigtig mange fine ting at vælge imellem! (også til drenge!! – beklager jeg ikke fik taget billeder af det – men det gik lidt hurtigt, og pigetøjet var tættest på kassen).

Den fine tunika med hjerter fik lov at komme med hjem til Emilia


Masser af forårsfarver


Havde jeg haft et lidt mindre barn, var en af de skønne, forede fløjsjakker helt sikkert kommet med hjem! I denne omgang nøjedes jeg med et par fantastiske bluser/tunikaer fra GRO Companys nye linie til de større piger – SPROUT, og så lidt fine GRO-sommerbluser til den yngste.

De utroligt lækre forede jakker

Pinterest

Share and Enjoy

  • Facebook
  • Twitter
  • Delicious
  • LinkedIn
  • StumbleUpon
  • Add to favorites
  • Email
  • RSS

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.