Vi har virkelig fejlet med det der oprydning herhjemme. Desværre! For ingen af familiens medlemmer trives jo, når hele stuen sejler i legetøj – også efter al leg er ophørt. Vi arbejder på sagen! Prøver at indføre, at når børnene er færdige med at lege med én ting, så skal de rydde det op inden en ny leg starter. Så vi voksne ikke selv ender med at gøre det hele. Det vinder ingen jo ved.

Pigerne er nu 2 og 5 år, og de bærer deres tallerken fra spisebordet hen til køkkenbordet, når de er færdige med at spise. Det er dejligt, og jeg håber, at det netop er at starte tidligt og i det små. Som forfatterne af den nye bog Børn skal da arbejde anbefaler.
Læs hele artiklen Børn skal da arbejde derhjemme – fra Berlingske d. 16. august 2009.
Hjælpsom og høflig
Der er ikke umiddelbart noget revolutionerende over bogen. Den kunne lige så fint hedde “Børn skal da lære at hjælpe til”. For det er “blot” gode gamle dyder, der har fået en omgang frisk maling. Men det kan netop også være, at denne bog er meget nødvendig for rigtig mange forældre i min egen generation, som i al ubemærkethed transformerer sig til et enormt serviceorgan for de små poder, og gør ALT for dem. De små kan jo altså sagtens kan selv. Hvis vi giver dem lov – og motiverer/forlanger deres medhjælp! Til alles bedste. Nu og på sigt. De omgås jo også med mange mennesker uden for familien, og så er det da en gave at at være godt opdraget til at tage fra!
Besøg bogens hjemmeside og læs mere www.børnskaldaarbejde.dk, hvor du også kan tilmelde dig en online-kampagne, hvor forældre udfordrer sig selv og hinanden til at inddrage børnene i husarbejdet.
Køb bogen hos SAXO til 254,96 kr. (normalpris 299,95 kr.)


Nu kan jeg se af de artikler, der er linket til, at de børn der er nævnt er 3-4 år, mens du Anette skriver, at Andrea på 2 år selv bærer sin tallerken ud.
Jeg har forsøgt at motivere vores to-årige til at bære bordskånere, egen (plast-)tallerken og lign. ind til bordet ved spisetid. Servicet når lige nøjagtigt (kun) dertil, hvor hun møder det første stykke legetøj (typisk midt på gulvet i stuen!!). Jeg har også forsøgt – i overbegejstret toneleje – at få hende til at hjælpe med at rydde sit legetøj op i de dertil indkøbte kurve. Med lige så lidt held som borddækningen.
Er jeg for tidligt ude med “krav” til hende om at hjælpe? Eller burde hun kunne? Har I tips & tricks til motivation, så del gerne ud.
Jeg tror, at du skal være helt rolig over, at din 2-årige datter nemt lader sig distrahere af legetøj, når en tallerken skal bæres fra stue til køkken. Jeg tænker, at min 2-årige KUN gør det, fordi hun efterligner sin storesøster i ALLE henseender!
3-4 årige bør kunne f.eks. selv bære deres tallerken væk fra bordet og til køkkenvasken. Jeg appellerer til deres solidariske side: her skal alle hjælpe til, hvis vi skal have det rart. Vi får ser, ad åre, om det har den ønskede effekt…
Kan vi låne storesøster
Nja, hun er ikke sådan til låns…
MEN det vi gjorde, at storesøster var omkring de 3 år, det var at flytte alt børneservice (tallerkner, krus og små skåle) ned i nederste køkkenskab. Sammen med morgenmaden (havregryn, havrefras, müsli, cornflakes etc.). Hermed kan Alberte selv nå det hele. Hun går lige ud i skabet, og er SÅ stolt, når hun har dækket bord til morgenmad.
I bund og grund: gør det let for børn at hjælpe!
At vores havregryn står i et overskab er (desværre) ingen hindring for at Maia selv kan hente det ned! 1-2-3: op på taburetten, videre op på køkkenbordet, åbne skab, fat i posen med havregryn og….. ja, så kan du nok selv forestille dig resten
Men … tak for tippet med service (m.m.) i børnehøjde. Det skal jeg huske.
Kunne også bytte rundt på noget i tøj-skabet, så hun selv kan begynde at finde tøj frem….. eller… måske er det ikke så smart alligevel.
Tror jeg nøjes med nattøjet til en start
På tøjfronten kapitulerede jeg, da Alberte var 3 år. Siden har hun selv udvalgt sit tøj hver morgen. Med det resultat, at hun fra tid til anden ligner en blanding ml. en “posedame” og et fastelavnsris… Men hun er glad, og det er mange andre “kampe”, der er vigtigere for mig at tage!
Andrea på 2 har kun en enkelt gang udtrykt ønske om en bestemt kjole, hun ville have på – ellers er jeg hurtig om morgenen til at hive det frem, som hun skal have på. Endnu!
Hvis man gerne vil møde forfatteren bag “Børn skal da arbejde”, så kan man deltage i café-foredrag onsdag den 25. november kl. 10-12. Det er på café Peber-Mynte i Valby. Billet koster 60 kr. Børn er velkomne og man bestiller på http://www.lilledu.dk
- håber, det er ok med lidt reklame
Hos os synes jeg også det virker at lade det rode og sejle lidt, hvis det betyder at der sker noget. Altså pyt med at der bliver spildt lidt af det ene og det andet. Når indsatsen er der, så er det jo bare skønt. Min 4-årige er lige begyndt at foreslå at stå op og lave morgenmad og så kalde, når han er færdig. Det er jo vildt hyggeligt – så længe at øret hænger ud over hovedpuden for at sikre at han ikke laver havregrød, men holder sig til grynene.
