Børnenes u-landskalender 2008

Som barn fik jeg altid børnenes u-landskalender. Den tradition har jeg videreført til mine børn, for jeg synes, at det er vigtigt dels at lære dem, at julen handler om at glæde andre – og er der nogen, som har brug for økonomisk hjælp så er det børn i et u-land. Det giver stof til eftertanke hos min ældste datter, når jeg fortæller hende, at der er mange børn rundt i verden, som desværre ikke er så godt stillet som danske børn. Det er selvfølgelig ikke et faktum, som hun skal gå og begræde hver dag -ej heller løfte det ansvar på sine skuldre. Men hun skal være bekendt med det!

Børnenes u-landskalender 2008

Overskuddet fra salget af børnenes U-landskalender 2008 går til et sportsprojekt for børn i det nordøstlige Uganda.

I Uganda lever ni stammer, som baserer deres livsgrundlag på køer, geder og kameler. Jo mere kvæg man ejer, jo mere magtfuld er man. Derfor stjæler stammerne kvæg fra hinanden. Det bringer børnene i fare, for de passer kvæget om dagen, når kvægtyvene er på spil. Samtidig betyder det at børnene ikke har tid til at gå i skole. I UNICEFs sportsklub lærer børnene ikke kun at dyrke sport, de lærer også at løse konflikter og bliver støttet i at passe deres skolegang.

Kilde: DR – www.dr.dk

Besøg www.u-landskalender.dk/2008 og bliv klogere på det land, som får økomisk støtte fra u-landskalenderen.

U-landskalenderen kan købes i samtlige banker, udvalgte supermarkeder og hos DR’s netbutik.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.