Kom til Børneulykkesfondens støttekoncert i Tivoli den 6. september 2009. En dag sprængfyldt med fed musik og masser af sjove aktiviteter!
I samarbejde med Tivoli og nogle af tidens hotteste bands og kunstnere arrangerer Børneulykkes-fonden en støttekoncert til fordel for arbejdet med forebyggelse af børneulykker i Danmark. Der skal blandt andet samles ind til at 16.000 børnehavebørn i København kan få deres egen refleksvest og blive set, når den mørke tid snart er over os.

Den 6. september kan I og jeres børn og børnebørn opleve blandt andre Rasmus Nøhr, Aura, IdaAida, MariaMatilde Band og Sukkerchok i Tivoli. Det er Børneulykkesfonden, der står bag det store arrangement, hvor Børneulykkesfondens egen stuntekspert, Martin Spang Olsen, vil være vært. Før og under koncerten sørger Børneulykkesfonden for masser af sjov og spændende under-holdning for børn i alle aldre.
Du betaler kun almindelig entré til Tivoli. Overskuddet fra entrésalget går til Børneulykkesfondens arbejde med at nedbringe børneulykker i Danmark gennem forskning og konkrete projekter.
Se programmet og læs mere om Børneulykkesfondens støttekoncert.


