Bog om baktusser på børnehænder
Tip en ven! De sidste fem aftner i træk har jeg læst Buster Baktus for Alberte, så jeg er ret sikker i min sag, når jeg nu skriver, at bogen; selve historiens plot og ikke mindst tegningerne går rent ind (!), når det handler om vigtigheden af at vaske sine hænder.
Karius og Baktus i håndhøjde
Historien Buster Baktus er langt hen ad vejen bygget op over samme historie som Karius og Baktus. Måske husker du drengen Jens, der ikke ville børste tænder og derfor blev “angrebet” af Karius og Baktus?
I Buster Baktus er det drengen Mikkel, som ikke vil vaske hænder, og dermed får hele børnehaven smittet. Bogen forklarer på børnevenlig manér, hvad bakterier er, hvorfor de ikke sådan lige kan ses – og hvorfor de kan smitte med både forkølelse, maveonde, opkast mm.
Jeg synes, at bogen er god, og min datter Alberte (5 år) har i hvert fald fanget vigtigheden af at vaske hænder – og nyse/hoste i albuen frem for i hænderne.
Forlagets beskrivelse
Børnene i børnehaver og indskolingen kan få hjælp til at lære at vaske hænderne ordentligt med den nye morsomme billedbog ”Buster Baktus: Den store vaskehænderbog”, der er skrevet af Ulrik T. Skafte.
Historien foregår dybt nede i en snavset og beskidt fold på hænderne af drengen Mikkel. Her lever en masse bakterier. Bakterierne hygger sig rigtigt og breder sig, fordi Mikkel aldrig vasker hænder. Det får store konsekvenser. Børnehaven må lukke, fordi alle er syge. Først da Mikkel og alle de andre børn lærer at vaske hænder, bliver det hele bedre igen.Sidst i bogen er der en vaskehænder-guide til børnene og infosider til forældre, lærere og pædagoger.
Der er god grund til at læse denne bog højt for børnene. Hvert eneste småbarn må gennemsnitligt blive hjemme 12 dage om året, fordi barnet er sygt. Det er ikke alene synd for barnet, men det betyder også, at mor eller far må blive hjemme fra arbejde for at passe barnet. De mange sygedage som følge af snotnæser og manglende hygiejne belaster både forældre og skoler.
Buster Baktus udkommer i den kendte serie ”Lille Bi zoomer ind p娅” Bogen er på 36 sider, i hard cover og stort format, 295 mm høj og 215 mm bred.
Udkom den 1. december 2010
Buster Baktus: Den store vaskehænderbog / Ulrik T. Skafte. Tegninger af Stine Gram Sørensen. 32 sider. Hard cover. TURBINE, Århus, 2009.
Bogen kan bl.a. købes her hos SAXO.
Måske du er interesseret i flere relevante artikler om samme emne:











Kommentarer