Hjem » Familieliv

Boller vil jeg have – eller hit med pengene?

16 februar 2010 5 kommentarer! Emner: ,
Tip en ven! Tip en ven!

Søndag d. 14. februar 2010 ringede det på vores dør. Kæresten åbnede, for uden at være klædt ud, lignede jeg vitterlig “Døden fra Lübeck” pga. (endnu ubehandlet) halsbetændelse. Så jeg skimtede kun lige de to børn, som stod uden for døren. Dette småsure blogindlæg skal altså læses med det forbehold, at jeg var syg… og dog. I dag, væsentlig friskere, mener jeg det samme!

De to børn gik vel i 1. og 3. klasse. En pige og en dreng. Drengen var overhovedet ikke klædt ud. Pigen havde lige hurtigt rullet et A4 papir sammen til en spidshat, som hun så havde på hovedet. That’s it.

Så sang de tre strofer af “Boller op og boller ned”. Vi havde desværre ingen fastelavnsboller. Det ville jeg ellers elske at have givet. Men deres raslebøsser med møntsprække, gav også klart det indtryk, at de mere var interesserede i penge end i boller. Min kæreste fandt en ti’er, takkede for deres sang og lukkede døren.

“Helt ærligt,” sagde jeg syg og sur, som jeg var. “Var det ikke tiggeri – om noget?!”

Jeg mener i disse “performance” tider, så havde jeg nok (en rimelig, synes jeg selv) forventning om, at de i det mindste havde gjort lidt ud af udklædningen inden de raslede med bøtten.

Eller var det bare smarte børn, der lynhurtigt havde lavet en beregning på at gik de blot forbi 10 huse, så havde de 100 kr. tjent?!

Hvad mener du? Var det bare børnesjov? Smart købmandsskab eller tiggeri?

Jo jo, min kæreste havde da ikke behøvet at betale den 10′er. Bevares. Det er ikke de penge, som min holdning står og falder på. Jeg vil bare selv blive ked af, hvis mine børn u-udklædte gik rundt og stemte dørklokker for penge ved at synge et par strofer straks folk åbner døren… Måske jeg er snerpet og gammeldags?

Iflg. denne uvidenskabelige undersøgelse, foretaget af 24 timer, gider børn i dag ikke at rasle fastelavn.


Moderne version af “boller op boller ned”


Penge op, penge ned,

Penge i min lomme,

Hvis jeg ingen penge får,

Så bliver jeg ved at komme.

Kilde: badut

Måske du er interesseret i flere relevante artikler om samme emne:

  1. Opskriften på god hjemmelavet børnefødselsdag
  2. Hoppebold til at sidde på – eller rettere hoppe på
  3. En rockguitar for en rokketand
  4. Lommepenge eller ej for hjemlige pligter?
  5. Kæledyrsguide til børnefamilier: Kat, hund eller papegøje?
  6. Øko-dag: kåde køer eller kommercielle køer?
  7. Andrea ud Viking gummistøvler ind

5 kommentarer! »

  • Benedicte sagde:

    Nej du er ikke snerpet. Vi bor i et rækkehuskvarter med 156 huse på 4 veje. Her bliver der raslet flittigt både til fastelavn og halloween. Det er helt fint – man vælger jo selv om man vil åbne døren, være hjemme, og åbne for børnene. Vi åbner døren og de fleste der kommer forbi er helt klart søde, rare og fint udklædte og med rimelige manere og respekt for andre mennesker. Men der er også enkelt der simpelt hen er blevet bedt om at gå hjem og klæde sig ud hvis de skal gøre sig forhåbninger om at få noget i deres pose/dåse. Vores grænse nåede dog max ved halloween sidste år da ungerne blev ved med at komme og ringe på døren efter kl 21!!! Fint nok for de store børn “10-12år” der kom forbi men da de blev fornærmede over vi bad dem stoppe med at gå rund og ringe på folks dører så sent samttidigt med at de utilfredse med at få en slik pind hver – ja så hidssede min mand sig også op og gik så efter dem og fik en snak med een af forældrene – som jo så ikke lige havde “styr” på hvor de gik. De hold sig så væk fra vores vej her til fastelavn – ikke noget tab!
    Min søn og een af hans venner her fra vejen var også ude at rasle i år. De er begge 4 år og vi forældre gik med i baggrunden og sørgede for at de fik sagt ordentligt tak til de søde givere ;O) Ungerne sang for fuld hals og hyggede sig rigtigt og nu er der slik til de næste 4 ugers fredagsslik ;O)For som forældre har vi jo ansvaret og privilegiet til at sige hvad de må og hvornår de må.

  • Dorte sagde:

    Jeg vil heller ikke kalde dig snerpet – syg eller ej. Super at der stadig er børn som holder fast i traditionen, men med den hører også udklædning og fastalavnssang.

  • Anette (redaktør) sagde:

    Ja præcis Dorte og Benedicte! :-)

    Der er klart forskel på, hvor gamle børnene er. Store børn, der ligefrem bliver fornærmede over at få en slikkepind… pyh ha, de ville også kunne få mit blodtryk op!

    God idé at gå med de mindre børn rundt, og dermed have muligheden for at lære dem god stil. Netop hvordan man henvender sig til fremmede mennesker, og at man også skal (og bør!) vise taknemmelig. Også for “kun” en slikkepind (hvilket jeg synes er en fin gestus). Det er bestemt os forældres opgave at lære vores børn netop alt det.

    Tak for gode kommentarer! :-)

  • Lærke sagde:

    Jeg er HELT enig med jer alle!!! Uforskammede møgunger altså…

  • Jeanne sagde:

    Stiller op i rækken af “forargede fruer”, tsk tsk.
    Sådan bliver vores børn ALDRIG ;-)

Kommentarer

Benyt dig til enhver tid af kommentarfeltet under hvert blogindlæg. Her kan du skrive, hvad du har på hjertet! Før du placerer din kommentar, skal du dog vlære opmærksom på følgende retningslinjer:

1) Kommentarerne skal handle om emnet og være relevante i forhold til hvad der bliver omtalt.
2) Vær venlig ikke at reklamere for dit produkt eller butik i kommentarfeltet, da dette i bedste fald synes unfair over for den indlægget omhandler, og i nogle tilfælde betragtes som spam. Hvis du er interesseret i at blive omtalt på bloggen, så kontakt mig ved brug af kontaktsiden.
3) Vær respektfuld til forfatteren, personen eller produktet der bliver omtalt. Skriv ikke kommentarer, som ikke kan verificeres eller betragtes som injurierende.