Cykelhjelm med MP3-afspiller
Tip en ven! Kildemoes har netop lanceret en ny serie af smarte cykelhjelme. Diva-serien er kendetegnet ved det street-look, som allerede præger bybilledet. Det er vist efterhånden kun mig i København, der stadig har en cykelhjelm, som er en “racercykel model”…
Surround sound indbygget i skallen
Spectra Music, som er den seneste nyhed i Diva-serien, udmærker sig ved at have integreret surround sound i skallen. I modsætning til at lytte til musik i en MP3-afspiller, hvor ørepropperne er medvirkende til at overdøve eventuelle faresignalerer i trafikken, så blokerer det unikke surround sound system ikke hørelsen. Tilslut en MP3-afspiller (ikke inkl.) med det medfølgende kabel til indgangen som er skjult bag i hjelmen og lyt til musik på cyklen uden at blokere ørerne for andre lyde.
Perfekt med muligheden for at lytte til musik – uden at overhøre faresignaler i trafikken.
Nyt lukke-system
Det særlige TurnRing justeringssystem gør det endnu lettere at spænde og justere hjelmen, hvilket sikrer, at cykelhjelmene sidder præcis, som de skal. Det vil sige vandret på hovedet uden at rutsje op eller ned. Dermed yder de alle sammen optimal beskyttelse ved både at dække pande, tinding og nakke.
Diva cykelhjelmene fås i størrelser, der passer både mænd, kvinder og børn.
Læs mere på kildemoes.dk
Måske du er interesseret i flere relevante artikler om samme emne:













Kommentarer