JuniorBusiness lister her de 5 bedste CD’er som du kan give junior i julegave. Vi er gået efter dansk og dejligt! Ikke noget med Hannah Montana, Justin Bieber og andre “små voksne”, der synger løs. Næ, her er børn netop børn, og derfor har vi valgt musik målrettet børn. Det er hit! Lad dig inspirere neden for!
Diverse artister: Ramasjang Hits 2

Hvis du er ved at være lidt slidt efter at have hørt Ramasjang Hits i evig rotation det sidste år, så er der lys forude. Efterfølgeren er netop udkommet og indeholder de bedste sange fra bl.a. Rosa Fra Rouladegade, Skæg med bogstaver og ikke mindst “Fantalastisk” fra MGP 2011.
Koster 139,95 kr. hos iMusic.dk
Sebastian: Sebastians Bedste Børnesange

Sebastian har 60 år på bagen og i den tid har han stået bag en lang række børnesange, der nu er samlet på denne CD. Giv junior muligheden for at blive introduceret til klassikere som “Ronja Røverdatter” og “Hodja fra Pjort”
Koster 119,95 kr. hos iMusic.dk
Hr. Skæg: Hr. Skægs store drømme

Den elskelige Hr. Skægs nye album er en børne- og voksenvenlig samling sange og dialoger, der underholder med højt humør og klogskab. “Skægget børneplade er ikke hørt bedre siden Bullerfnis” – Kim Skotte, Politiken, 5 ud af 6 hjerter
Koster 139,95 kr. hos iMusic.dk
Diverse artister: Bim Bam Busse – og alle de andre

Der er nogle børnesange, som bare ikke vil gå af mode og på denne CD er der samlet en lang række af dem til en billig penge. Genhør hits fra din barndom som fx “Fredes Sang” fra Sørøver Sally, “Kattejammer Rock” og Lille Pers “Hej For Dig og Hej For Mig”.
Koster 49,95 kr. hos BilligCD.dk
Sigurd Barett: Sange fra Sigurdsgade

Som den flittige Ramasjang-seer vil vide, har Sigurd Barrett lavet nye sange med mere kant og tråd end tidligere. Men det er der nu heller ikke noget i vejen med, for så kan der rigtig børne rock-og-rulles hjemme i stuerne.
Koster 149,95 kr. hos iMusic.dk





Bim Bam Busse cd’en er et monsterhit herhjemme. Lillemusen bliver snart 3 år og har også Ramasjang Hits 2 cd’en med gode sange fra bl.a. Lille Nørd (Anders & Katrine) og Hr. Skæg. Hr. Skægs nye skive står også på ønskesedlen og til trods for den unge alder, så har lillemusen ikke problemer med at kende forskel på de mange bogstaver. Det er et hit, overhovedet ikke fordummende og noget som vi voksne også kan holde ud at høre på i længden, hvilket er en stor fordel i en lille lejlighed
Tusind tak for din personlige anmeldelse Louise! Jamen der bliver produceret så meget godt dansk børnemusik, så lad os få det ud i de små hjem!
Anette, det er så dejligt, at du vælger børnesange til børn og ikke “næsten voksne” sange! Lad dem være små og høre musik der passer til alderen! Forfriskende.