Hjem » Sundhed

De uopdagede 6-års tænder

26 april 2010 5 kommentarer! Emner: , , ,
Tip en ven! Tip en ven!

Jeg fik tandlægeskræk efter jeg fik børn. Ikke på egne vegne. Jeg har aldrig været nervøs for at lægge mig i tandlægestolen. Er der heller ikke nu. Men er SÅ nervøs, når mit afkom skal til tandlægen. Og det er ikke nervøs for, at det skal gøre ondt på mit lille puds. Næ det er nervøs for, at deres tænder ikke er børstet godt nok. Af mig!


Modelbillede

Børns tænder er voksnes ansvar
Det er jo egentlig frygteligt forfængeligt, så jeg er helt pinlig over at indrømme det. Men faktum er, at jeg bliver SÅ nervøs for, at tandlægens dom er, at pigernes tænder ikke ser strålende ud. Som om “god eller dårlig mor” bliver vurderet ud fra børnene tænder! Men det gør det jo også… Ikke sandt? Det er jo udelukkende forældrenes ansvar, at tænderne er i orden. Modsat et og andet, som barnet er født med fra fødslen – f.eks. dårligt syn, hørelse, stritører osv. Det kan man jo som forældre ikke rigtig gøre hverken fra eller til. Men 100% rene tænder. Det er alene dit ansvar.

Og så nemt synes jeg ikke det er at børste tænder på andre. Eller rettere børste tænder på mine børn – heldigvis børste jeg ikke på andre end dem! Så når tandlægeindkaldelsen kommer synes jeg, at det er den største eksamen for mig! Jeg evner naturligvis er være helt fattet, så min nervøsitet ikke smitter af på hovedpersonen: det barn, som skal til tandlægen!


Kilde: Børnetandlægerne Herning Kommune

6 år og med 6-års tænder
Har netop været af sted med Alberte til tandlæge. Hun fylder 6 år til september. Har købt elektrisk tandbørste til børnene, for jeg synes, at det er lettere at være sikker på, at tænderne er rene med en sådan. Sikkert indbildning.

Alberte (eller mor?) i stolen
Alberte lægger sig i tandlægestolen og åbner munden for den rare (?) tandlæge. Tandlægen er påfaldende tavs, og straks tolker jeg det som, at den er helt, helt gal.

“Neeej, du har har fået alle dine 6-års tænder Alberte,” siger tandlægen glad og begejstret. Og kigger over på mig.

Det flyver ud af min mund:

“Har hun det?!” Men det er ærligt. Jeg anede ikke, at hun havde fået sine 6-års tænder. Anede knap hvad det er!

“Ja, har du ikke opdaget det?!” spørger tandlægen.

“Njaaa, jeg er ikke helt sikker…,” er mit vage svar.

“Det er en god idé at lægge Alberte ned, når I børster tæ….,”

“Det gør vi også! Skynder jeg mig at afbryde tandlægen,” imens min glorie lyser over hovedet. “Hun lægger altid ned, når jeg børster hendes tænder”. Jeg har jo forlængst læst, at det er den korrekte måde at børste tænder på børn…

“Okay… men det var bare siden du sagde, at du ikke havde opdaget 6-års tænderne. Dem ser man tydeligt, når hun læner nakken tilbage,” svarer tandlægen.

“He, he – øh, jeg børster ALLE tænderne godt. Også dem jeg har ikke har opdaget!,” er så min håbløse respons…

Tandlægen kommenterer ikke yderligere.

“Husker I at bruge tandtråd?,” spørger tandlægen.

Argh! Jeg ventede bare på det spørgsmål. Har forsøgt med det tandtråd et par gange, men Alberte synes, at det er meget ubehageligt, så jeg har været lidt vel hurtig til at droppe projekt tandtråd.

Nu står jeg så skoleret hos tandlægen…, og vælger at være ærlig.

“Nej, det gør vi faktisk ikke,” svarer jeg.

“Det vil være en god idé! Bare to gange om ugen, for nogle af Albertes tænder sidder meget tæt”.

“Det skal vi nok,” svarer jeg artigt. Og det er bestemt også min plan!

Fakta om 6-års tænder
De første blivende kindtænder bryder frem i 5-7 års alderen. De kaldes “6- års tænder”. Der kommer fire 6-års tænder – én i hver side af overmunden og undermunden.

De nye kindtænder kommer bagved mælketænderne, og der er ikke en rokketand, der skal skubbes væk først.

Kilde: Børnetandlægerne Herning Kommune

Lak på 6-års tænderne
Tandlægen fortæller afslutningsvis, at vi får en ny tid, så Alberte kan få lak på sine nye flotte 6-års tænder. Det gør tandlæger åbenbart i dag – det fandtes ikke da jeg var barn. Vi fik en fin folder med hjem, der beskriver hvorfor 6-års tænder lakeres. Det gør de fordi de furer, som er i tændernes tyggeflade ofte er så dybe, at det selv ved grundig tandbørstning ikke er muligt at fjerne bakteriebelægninger og madrester.

Tandlægen slutter med at sige, at Albertes tænder ser meget fine ud.

TAK tandlæge. Jeg gik fra skoletandlægen med løftet hoved! Trods et par kiks fra min side.

Næste gang er det lillesøster, som skal til tandlæge, og hun vrider sig som en sno, når hun skal have børstet tænder, så jeg aner ikke, hvad hun måtte have i munden. Men jeg skurer løs!

Se iøvrigt et par videoklip med vejledning til tandbørstning: Lær at børste børns tænder via film.

Hvad mener du?
Du må gerne kommentere, at jeg da er helt gak og må tage mig sammen! Jeg kan klare det! Kan klare alt andet end børnetandplejen… Har du prøvet at dårlig samvittighed, når dit barn er til kontrol (dejligt ord ikke…) hos tandlægen? Har du et god råd at videregive? Har alle forældre (undtaget mig) styr på, hvornår 6-års tænderne er kommet?!

Måske du er interesseret i flere relevante artikler om samme emne:

  1. Alberte hos tandlægen
  2. En rockguitar for en rokketand
  3. Slut med sut – gode råd til suttestop
  4. Forældre hjælper ikke med tandbørstning
  5. Spøjs sko fra ecco
  6. TV debut til skolepigen Alberte – og hendes mor
  7. Se JuniorBusiness.dk i Godmorgen Danmark

5 kommentarer! »

  • Irene Lykke FIsker sagde:

    Hej

    Kan ikke huske, hvilke tænder det var, men kan huske, at jeg som barn også fik lakeret nogle tænder i (70′erne eller 80′erne) for at beskytte dem…kan næsten huske smagen :)
    Så et eller andet fandtes også dengang…

    Mvh. Irene :)

  • Anette (redaktør) sagde:

    Nå ja Irene! Du har da fuldstændig ret! Takket været din kommentar kommer jeg nu også i tanke om nogle meget hæsligt smagende “dråber” på tungen. Det har da været lakering af tænder. Hmmm… så er jeg ikke håbløs gammel eller glemsom alligevel. ;-) Mon ikke også det har været 6-års tænderne? Hvad skulle det næsten ellers have været…?

  • Jeanne sagde:

    Hvis du er gak, så er jeg det også.

    Jeg føler også jeg skal vurderes på min evne som mor, når jeg skal have barnet “synet”.

    Jeg vidste i øvrigt ikke, at det er bedst at barnet ligger ned, når man skal børste tænder på det. Barnet må da være ved at kvæles i vand/spyt/tandpasta?

    Jeg vidste heller ikke, at de anbefaler tandtråd til så små børn!
    - Heldigt at vores datter er meget interesseret i også at “flushe”, når hun ser sin far med tandtråden.

    Se, ikke kun gav artiklen et godt grin over billedet af moderen der artigt står ret – den gav også nyttig info.
    Tak – du er næsten tilgivet, at jeg føler mig kategorisret som håbløst gammel, fordi jeg ikke har fået lakeret tænderne ;-)

  • Jeanne sagde:

    Hov, var vist lidt træt i går: Det hedder sgi da “floss” ikke “flush”.
    Den danske sprog er en svær een :-)

  • Anette (redaktør) sagde:

    Ha, ha. Men flush giver en helt anderledes sjov mening! ;-) Dejligt, når ens datter elsker at skylle ud, så snart hun ser sin far med tandtråd. :-)

Kommentarer

Benyt dig til enhver tid af kommentarfeltet under hvert blogindlæg. Her kan du skrive, hvad du har på hjertet! Før du placerer din kommentar, skal du dog vlære opmærksom på følgende retningslinjer:

1) Kommentarerne skal handle om emnet og være relevante i forhold til hvad der bliver omtalt.
2) Vær venlig ikke at reklamere for dit produkt eller butik i kommentarfeltet, da dette i bedste fald synes unfair over for den indlægget omhandler, og i nogle tilfælde betragtes som spam. Hvis du er interesseret i at blive omtalt på bloggen, så kontakt mig ved brug af kontaktsiden.
3) Vær respektfuld til forfatteren, personen eller produktet der bliver omtalt. Skriv ikke kommentarer, som ikke kan verificeres eller betragtes som injurierende.