Dit svar, når dit barn spørger: Hvordan får man børn?

Denne artikel er sponsoreret

Nå – så skal vi til det! Lad os få lavet nogle børn! Sådan rent billedligt og fortællerteknisk forstås.

For det er et ufravigeligt spørgsmål, som du vil blive stillet før eller siden af dit barn/dine børn: Hvordan får man egentlig børn?

Sådan får man børn

Der findes mange finurlige måder at undvige det spørgsmål på. Eller at give så vage svar, at barnet absolut ikke blive klogere. Det er lige før vi voksne kan tale “uld i mund” på bedste politiker-facon, når vi det direkte spørgsmål om det mest naturlige i verden: Hvordan vi bliver til!

Bog: Viggo & Viola – Hvordan får man egentlig børn?
Malene Marie Møller og Rikke Liva Hyllested har skrevet en bog, som gør det meget nemt og naturligt at fortælle børnehavebørn, hvordan børn bliver til.

Bogen er på 30 sider. Let læst og med søde tegninger. Historien fører os igennem alle de umulige måder, som voksne reagerer på, når de får spørgsmål om forplantning. Alle er det historier/varianter, som børnene helt sikkert vil støde på i deres liv.

Viggo og Viola spørger videbegærligt forskellige voksne i deres nærvær – og får flg. historier om, hvordan et barn bliver til:

1. En mors kæmpe æg bliver befrugtet (hello dinosaur!)
2. Børn køber man da med Dankort
3. Blomster og bier – say what?!
4. Ignorering (af spørgsmål stillet)
5. Storken kommer med baby

Sådan får man børn

Men så kommer heldigvis bogens helt, og frelser, på banen: Den ikke blufærdige mor, og forklarer, at når to mennesker elsker hinanden, og gerne vil have et barn, så skal mandens tissemand ind i kvindens tissekone. Et lillebitte æg fra kvinden og ditto lille sædcelle fra manden bliver sammen til et befrugtet æg – og siden baby.

sådan får man børn

Og det er føles faktisk godt – for voksne!
Her vil jeg lige indskyde (!), at man som voksen roligt kan supplere med, at det faktisk er særdeles rart for kvinden og manden!

Husker tydeligt, da en veninde havde fortalt sin datter (UDEN bogen Vigge & Viola – den burde hun havde haft!) historien om, at “så stikker far tissemanden ind i mors tissekonen”, og datteren havde reageret meget voldsomt:

“Han gør hvad! Hvad bilder han sig ind?!” og datteren havde skulet særdeles ondt til faren, da staklen kom hjem fra arbejde den dag…

Så understreg meget gerne, at sex netop er noget, som voksne (ikke børn!) – og begge parter – finder rart, sjovt, skønt… Hvad nu barnet forstår af superlativer!

Jeg kan meget varmt anbefale bogen “Viggo & Viola”. Den er skøn og sjovt at læse. Nem at forstå og meget nem at tale videre ud fra. Uden sex bliver hverken pinligt eller klinisk!

Det er også sjovt at tale om de forskellige reaktioner, som børnene møder hos bogens voksne: At blive befippet, flov, genert, overrasket, mundlam osv.

Bogen udvider ikke kun barnets horisont mht. at lave børn – men også i følelser og reaktionsmønstre!

Køb bogen!
Viggo & Viola bogen koster 150 kr. ex. porto (+ 24 kr.). Kan bestilles hos malene@boligcious.dk eller købes i butikken DesignKartellet i Brønshøj.

Amerikanske forældre fortæller deres børn om sex
Jeg håber og tror, at denne video er lavet for sjov. Det er jeg ret sikker på, at den er! Den understreger netop, hvor uheldigt vi forældre kan kommer af sted, når vi vil forklare vores børn om sex.

Videoen er virkelig forfærdelig – og derfor pinligt underholdende!

Dansende diller og vagina fra Sverige
Her går vi og synes, at vi danskere er så frisindede – og svenskerne meget mere bornerte og stive (sorry!) i det. Men det er ikke tilfældet, når vi ser på børneunderholdningen i svensk TV.

Dansende kønsorganer i svensk børneprogram har vakt international opsigt. Videoen er vist flere millioner gange på YouTube.

Videoen stammer fra SVT (Svensk TV) og deres ugentlige program Bacillakuten, der lærer 3-6-årige om kroppen og dens funktioner på uhøjtidelig og sjov facon. Og nu var programmet altså nået til kønsorganerne.

Sangen “Snoppen og snippan” (tissemand og tissekone) blev til. Så skæg! Det hele lyder bare så kært på svensk!

2017-06-17T04:41:14+00:00

3 Comments

  1. Anette Hansen 23. januar 2015 at 14:53 - Reply

    gennem nok puritansk sammenlignet med forfatteren, men jeg fortæller altså ikke mit børnehavebarn at far stikker tissemanden ind i mor! Jeg synes ærligt det er for tidligt for dem at forbinde deres kønsorganer med andet end at tisse. Og jeg ville da være bange for at han pludselig ville prøve det selv og de spørgsmål og situationer det ville afføde. Og uden jeg kan se hvad han får ud af den beskrivelse.

    Da vi ventede lillebror fortalte vi storebror (dengang 2 år, men vi har også snakket om det flere gange siden og han er nu 3,5) at når mor og far var meget glade for hinanden og fandt ud af at de ville have en baby, så puttede de en lille bitte baby ind i mors mave, som skulle vokse derinde i meget lang tid, før den var klar til at komme ud.

    Jeg har muligvis været inde på noget med at mor og far tog lidt af dem selv og lavede baby af og han har ikke spurgt hvordan den kom derind, men hvis han havde, så havde svaret nok været gennem tissekonen eller navlen eller sådan noget, og han ved også at baby kom ud gennem tissekonen, men synes absolut ikke han skal rodes ud i at forstå sex endnu, det synes jeg faktisk personligt er helt forkert at gøre i den alder. Men sådan er vi jo så forskellige.

  2. Anette Hansen 23. januar 2015 at 14:56 - Reply

    Jeg bør ikke skrive kommentarer på min telefon :-/ Første ord burde være “jeg er”

    • Anette Tvedergaard 23. januar 2015 at 19:58 - Reply

      Tusind tak for din kommentar! Vigtig kommentar – for så får jeg lige mulighed for at pointere, at bogen retter sig mod (efter min mening) sidste årgang i børnehaven og indskolingsårene.

Leave A Comment Annuller svar