Hjem » Børnebøger, Børneværelset, Familieliv, Kreativ, Legetøj, Læring

Enkle og sjove aktiviteter med børn

5 oktober 2009 Ingen kommentarer.. endnu Emner: , , , ,
Tip en ven! Tip en ven!

Hvad finder du og dine børn på en kold og grå søndag eftermiddag? Det er faktisk rart med alternativer til computerspil eller TV’ets uendelige strøm af amerikanske tegnefilm.

Fædre kan også sagtens være med

Bogen kan købes hos SAXO for 269,95 kr.

Fædre kan også sagtens være med
Her kommer bogen ”Alle mødres guide til supersjov med ungerne” af Sille Kongstad ind i billedet. For den er perfekt, når du føler dig idéforladt, men stadig har lyst til nye, spændende aktiviteter.

99 gode idéer
Et ”rysteglas” med glimmer af et gammelt syltetøjsglas, en ridderrustning af et liggeunderlag eller “robotmænd” af skrammel og dimsedutter. Bogen er fyldt med kreative og inspirerende idéer. Ja hele 99 af slagsen.

Og idéen bag bogen er netop, at du ikke behøver at købe hele Panduro Hobby inden der kan kreeres løs. Konceptet er nemlig, at alle bogens sjove idéer kan laves af ting, I allerede har derhjemme.

Ikke nødvendigt med hobbyforretning hjemme
Som nævnt behøver dit hjem ikke ligne en afdeling af en hobbyforretning. For idéen bag bogen er netop, at I finder gamle sager frem fra gemmerne og giver dem helt nyt liv. Kapsler, gamle play mobile-mænd, tamponner, terninger og tændstikæsker er bare få af de mange ting, som Sille Kongstad foreslår at bruge.

De fleste kan nok altid støve nogle brugbare dimser frem, men når det så er sagt, er “Alle mødres guide til supersjov med ungerne” nok allermest brugbar i hjemmet hos børnefamilier. For her finder man ofte gammelt legetøj og andet, som kan trænge til et pift af den ene eller den anden slags.

Indbydende bog med sjove kapitler
Bogen har et format og et udseende, så man får lyst til at rive den ud af bogreolen og lade sig inspirere. Den er let at gå til, for siderne er prydet af flotte billeder og korte introduktioner og tips.

Bogen, som er 197 sider lang, har sjove kapitelnavne. Se bare her:

Kapitel 1 – På opdagelse i skuffer, skabe og skrald

Kapitel 2 – Jeg kommer liiiiiiige om lidt …

Kapitel 3 – Når kammeraterne er på besøg

Kapitel 4 – Få far ud af starthullerne

Kapitel 5 – Gaver folk gerne vil have

Kapitel 6 – Find kunstnerspiren i sig selv og dine børn

Kapitel 7 – Ting der kræver en voksen

Kapitel 8 – Pimp dit gear

Kapitel 9 – Alt det der ikke lige passede i de andre kapitler

Bogen kan købes hos SAXO for 269,95 kr.

Måske du er interesseret i flere relevante artikler om samme emne:

  1. 40% rabat på bog med kreative og nemme ideer
  2. Læsevenlige kogebøger til børn
  3. Påskelege og aktiviteter for børn i påsken
  4. Atlas og anatomi for børn – geniale bøger
  5. Sjove tasker til opbevaring fra Lilliputiens
  6. Børn trives i naturen – guide til aktiviteter
  7. Skab stressfri zoner i dit par- og familieliv

Kommentarer

Benyt dig til enhver tid af kommentarfeltet under hvert blogindlæg. Her kan du skrive, hvad du har på hjertet! Før du placerer din kommentar, skal du dog vlære opmærksom på følgende retningslinjer:

1) Kommentarerne skal handle om emnet og være relevante i forhold til hvad der bliver omtalt.
2) Vær venlig ikke at reklamere for dit produkt eller butik i kommentarfeltet, da dette i bedste fald synes unfair over for den indlægget omhandler, og i nogle tilfælde betragtes som spam. Hvis du er interesseret i at blive omtalt på bloggen, så kontakt mig ved brug af kontaktsiden.
3) Vær respektfuld til forfatteren, personen eller produktet der bliver omtalt. Skriv ikke kommentarer, som ikke kan verificeres eller betragtes som injurierende.