Hvad jeg har svært ved at forstå er at i altid taler om at i ville ønske vi mænd åbnede noget mere op, og fortalte hvad vi føler og tænker.

Så her i år 2009 står stjernerne endelig på linje, det utrolige sker, at nogle mænd taler lige ud af posen om hvordan deres forhold til kvinder er, eller har været

og hvad sker der så, så er de nogle skvat og vatpikke som skal spise tudekiks,

det syntes ikke lige måden at byde det mandliges køns spæde entre på følelses scenen velkommen på.

Joooo, vi (eller mange kvinder i hvert fald) er da bare alt for praktiske – og dermed hurtigt kedelige… Jeg forsøger med “live a little on the wildside”, og holder hånden for munden, når jeg skal liiige til at komme med de superpraktiske “formaninger” – så bliver det hele faktisk sjovere.

En ting er dog helt sikkert – hvis min mand kom hjem med samme attitude som vores kære blærerøv mener en mand skal. SÅ ville den sure mine komme frem i meget lang tid.

Tænker det ikke så er meget er at vi er sure, som at vi giver os selv rollen som de praktiske og kedelige, så vi lyder sure og negative:
“Nej, vi kan ikke købe en porsche!!” (for vi skal jo have plads til en autostol i BEGGE biler), “Nej, du kan ikke tage i byen med gutterne i aften” (for hele vuggestuen kommer i morgen kl. 9.00 og der skal du fandme være frisk), og i den dur?

Er nemlig helt klar over, at jeg med fordel kunne spise en hel palle “happy-crackers”, for jøsses hvor kan jeg være sur.
Og jeg må indrømme, at jeg mere end een gang har tænkt, at det vist mere var af dårlig vane end af god grund, jeg kom med nogle sure opstød. Vel at mærke EFTER jeg har sendt de verbale knive efter manden.

Men… så så jeg lige første del af andet afsnit. Og måtte erkende, at min humor ikke rakte.
Tænkte som flere af jer: Snup en tude-kiks, face reality og kom ind i kampen, drenge.

De (mændene) vil gerne have kone/kæreste, hus, have, bil og børn, men de vil fortsat leve ungkarle-livet.
Hvorfor er det lige, at det er så svært for dem at se, at det bare ikke hænger sammen. Ikke uden en smule kalender-koordinering og kommunikation, i hvert fald. Men selv det at tale sammen om hvem der gerne vil hvad hvornår, ser de som noget nær frihedsberøvelse.

Ok, jeg ved det, jeg ved det. Jeg hidser mig for meget op. Ved godt at jeg bare skal tage udsendelsen for hvad det er: Små drenge, der pludselig har fået mulighed for at fylde sengefladen med frustrationer.
Jeg kan jo bare lade være med at tænde, når jeg ikke kan lade være med at tænde af!

“En australsk psykolog har fundet ud af, at sure mennesker er bedre til at tænke klart, de er mindre godtroende og bedre til at tage beslutninger.”

Læs mere på DRs hjemmeside:
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2009/11/05/141701.htm?rss=true

Og netop derfor ender mange kvinder som Bitterfisser (se mit link og den Bitterfisse bogen/forestillingen, der netop tager ligestilling, eller rettere mangel på samme til debat).

http://www.babybusiness.dk/bitterfissen-som-stand-up-og-bogform.html