Jeg er jublende lykkelig for, at der kommer gode børn her forbi og gerne vil lege med mine gode (!) børn. Men fra tid til anden er tidspunktet dårligt. Det er ikke lige let for alle at forstå. Hverken for de børn, som ringer på døren – eller de som er på anden side af døren… Så lige disse hotel-agtige skilte, der er lette at afkode. Måske en idé til hjemmefronten?!

Nej desværre – kan ikke lege nu.

Ja da – jeg er klar til leg!
Relaterede artikler
-
Søndag d. 14. februar 2010 ringede det på vores dør. Kæresten åbnede, for uden at være klædt ud, lignede jeg … Læs resten →
-
Politikens Tjek har testet børnestøvler, og iflg. den test kan det godt betale sig at betale ekstra. I hvert fald … Læs resten →
-
Jeg er netop hjemvendt fra forældremøde i børnehaven, hvor min 4-årige datter går. Samme institution som hendes tre år ældre … Læs resten →
-
Min mor er sygeplejerske, og børn på hospitalet har altid ligget hendes hjerte nær. Hun har selv, i sit arbejde, … Læs resten →
-
Bag, sælg og hjælp. Det er den korte version af Bag for en Sag. 13. oktober 3011 er dagen, hvor … Læs resten →
-
At starte i skole er en stor omvæltning med mange udfordringer – både for barnet, men også for forældrene. Ofte … Læs resten →
-
Jeg har modtaget et gæsteindlæg fra Ditte. Hun har som mange andre haft sin mening om store feriecentre, men, også … Læs resten →
Hvor får man fingrene i dem?
Vi har nogle børn på vejen der virkelig har svært ved at forstå når vi siger nej til ungerne kan lege (hvis de er syge eller vi står og skal have gæster) de bliver ved med at spørge “bare ind til i skal spise?” “bare ind til jeres gæster kommer” osv. mon de kunne forstå sådan et skilt? hehe
Præcis! I de situationer kunne et skilt være meget rart (hvis de altså vil acceptere det… men de må de jo lære!).
Måske jeg skal få lavet nogle “print selv” skilte til læserne af JuniorBusiness?!
Se det synes jeg ville være en fantastisk ide
I princippet en god idet – sådan en skilt ville da afholde mig fra at ringe på døren, men min søn ville i hvert fald komme med bemærkninger som “måske har de glemt at tage det ned” og lignende og ville mene vi skal ringe på alligevel. Men det løser selvfølgelig problemet for den ene part, så man ikke skal afvise nogen i døren.
Min søn er en af de trælse insisterende som bare så gerne vil lege at han forsøger alverdens opsætninger før han siger OK så må vi gå hjem igen. Eller som glad inviterer alle til at blive til middag fordi han synes det ville være top-hyggeligt at de bliver og spiser med.
Men han bliver bedre til at acceptere et nej. Jeg tror det er vigtigt for ham at prøve det mange gange for at lære og forstå at ting ikke altid kan lade sig gøre – det er en del af hans læringsproces. At forstå det ikke er fordi de ikke VIL lege med ham, men fordi de ikke KAN lige nu. Så selvom jeg synes det er synd for ham når han slukøret må gå igen fordi det blev et “ikke i dag”, så tror jeg det er vigtigt at få de oplevelser med i bagagen. Ligesom det også er vigtigt for ham at forstå hvorfor kammeraterne ikke altid kan komme ind her eller blive her.
Ellers kan man jo aftale at man som forældre lige sms’er først og hører om det er OK at komme forbi i stedet for bare at dukke op.
Helt klart er det at håndtere et nej, og ikke mindst skuffelsen herved, en læringsproces for alle børn. Som de SKAL igennem. Der vil være mange situationer igennem livet, hvor tingene ikke udvikler sig helt som man ønsker!
Skiltene er ikke tænkt som “her kan I hoppe over gærdet, hvor det er lavest og undlade at lære jeres børn at håndtere grumme nej’er og skuffelser”. De var tænkt som “lidt til smilebåndet”.
Rikke – god idé at cleare kysten ved lige at sende en sms først. Så kan man sige til sit barn “Jeg har spurgt, og de har en anden aftale i dag. Vi kan i stedet høre, om Johan kan lege… Men vi kan ikke være sikker på, at han kan. Men nu hører vi ham”. Eller lignende.