Faldgruber og ledestjerner i julen vol. 2

De næste dage kan du læse om julens 3 faldgruber og dine 3 ledestjerner til at få en jul med overskud til dig selv og din familie.

Julen er en tidslomme for familien. En mulighed for at give dig tiden til at være nærværende sammen med de mennesker du elsker. Du glæder dig og håber på en skøn tid med familien – men hvis ikke du er opmærksom, kan du let havne i en eller flere af juletidens 3 store faldgruber. I artikelserien finder du inspiration til hvordan juletiden bliver en genopladning og en oplivende tid for jer alle sammen.

Vil du også have mere overskud og en glad hverdag?!
Se nederst i artiklen hvor du får en GRATIS julegave til 175 kr.

FLAD OG FORSPIST
Ok, det er ikke den store nyhed. Vi kender det så godt, og alligevel er det let at lande i faldgruben forspisning. Det er en udfordring, der allerede starter ved julebuffeterne vi har været til gennem måneden, hvor det er fristende at gå i selvsving over de gode retter.

Det er jo kun jul en gang om året, siger man til sig selv. Og glemmer at julen varer længe og let kommer til at koste mange kilo ekstra på sidebenene. Når så selve juledagene kommer, kan det næsten være det samme. Man er jo allerede tippet lidt over sin trivselsvægt. Så er det bare om at nyde livet, før det bliver januar og man skal til at gennemføre nytårsforsættet, om at gøre noget drastisk ved vægten. Det bliver en dårlig cirkel af overspisning, der er svær at bryde.

Man går til den ved julemiddagen, men får alligevel presset et par portioner ris a la mande ned i dagens anledning. Siden det er juleaften, er man også lige nødt til at smage det hele senere på kaffebordet. Den hjemmelavede marcipanstang, mors klejner, børnenes peberkager, bjerget af slik og frugten. Den er jo sund nok…Ovenpå alt det søde, må der noget salt til. Chips eller et par kolde flæskestegsmadder, til at afslutte aftenen med, for at balancere det hele lidt. Proppet og utilpas i maven går man i seng – for at vågne op næste dag og føle sig fuldstændig drænet.

mave

Al den fede og søde mad belaster kroppen, så den kører på højtryk for at fordøje det hele. Lytter du efter er det er som om din krop skriger: ”Hvad har du gjort ved mig!” Mens trætheden gør det let at fortsætte i det søde og fede spor i dagevis. Lidt chokolade og marcipan til at kvikke op på om formiddagen, osv. Cirklen af overspisning fortsætter måske helt hen over nytår.

Din ledestjerne
”Gør det nu så meget?”, tænker du måske. ”Er der ikke noget med, at det ikke er det du spiser mellem jul og nytår der tæller, men hvad du spiser mellem nytår og jul?” Det kan du have ret i – på en måde. Men jeg vil udfordre dig til at stille dig selv et endnu bedre spørgsmål, nemlig: ”Hvordan kan jeg spise så jeg er frisk og veloplagt til at nyde juletiden sammen med min familie?”

Det er i princippet utroligt enkelt. Du skal spise med nærvær. For det er sandt nok, at det ikke gør så meget i det store regnskab, at du ikke spiser efter de 8 kostråd, denne ene uge i året. De ekstra kilo vil forholdsvis hurtigt forsvinde igen, når du kommer tilbage til en sund hverdagskost. Men når vi taler om at føle sig godt tilpas og have overskud, er det en anden sag.

At spise med nærvær handler for det første om at nyde hver en mundfuld. For det andet handler det om at spise langsomt  – gerne lægge bestikket mellem hver mundfuld – og sidst, men ikke mindst, at stoppe når man er behageligt mæt. Det tager cirka 20 minutter før din hjerne registrer mæthed. Derfor betyder det noget at du tager dig tid. Det giver dig det forspring, at du ikke når at forspise dig før du mærker det.

Det kan være en udfordring hvis man er vant til at sluge maden. Men giv dig selv den gave, at øve dig i det alligevel. Nyd samværet og samtalerne, og lad tiden være din bedste ven. Så vil du opleve at juledagene bliver en ny oplevelse, hvor du slipper for at føle dig proppet og utilpas. Glæd dig samtidig over, at du som rollemodel for dine børn, kan vise dem hvordan man kan nyde maden uden at det går ud over ens velvære og sundhed. Og husk: Din krop vil takke dig for at du kan starte et nyt år uden de ekstra kilo…

Hvis du er dedikeret til at have så meget overskud som muligt, skal du også fokusere på at holde et stabilt blodsukker. Det betyder at du tænker over hvordan du spiser dagen igennem. At du ikke lander i fælden med kun at spise to store måltider og hoppe de andre over, som det er nemt at komme til i ferietiden. Sørg i stedet for at holde dit blodsukker stabilt, ved at spise sunde mellemmåltider.

P.S: Er du alligevel endt i faldgruben er det bedste tip: Drik en masse vand! Det hjælper din krop til at fordøje det hele, og gør at du ikke føler dig mere træt end nødvendigt. Næste gode tip kommer snart, hvor vi kommer til julens faldgrube nr. 3.

Læs: Faldgruber og ledestjerner i julen vol. 1

Gratis Julegave til dig!
Evas nye online program, Family Enrichment, starter i januar 2012 – for dig der vil give dig selv og familien en særlig opmærksomhed i det nye år. I forbindelse med lanceringen giver Eva dig hele sin bog som gratis e-bog (Værdi 175,-). Klik her www.drømmemoreffekten.dk/ebog-at og download dit eksemplar.

Eva Andrea Ditlefsen

Om Familiecoach Eva Andrea Ditlefsen

Eva Andrea Ditlefsen er familiecoach og Skandinaviens første storfamilie-ekspert, foredragsholder og forfatter af den nye bog DrømmemorEffekten. Hun er selv mor til fire og har passion for trivsel og overskud i dagens børnefamilier – store som små.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.