Familiedag: Sjov med sikkerhed i Tivoli


På søndag d. 5 september 2010 bliver der sat fokus på dit barns sikkerhed, når Børneulykkesfonden og Tivoli åbner dørene op til ’Sjov med Sikkerhed’ som er en helt særlig familiedag. Her kan du kan bl.a. møde Emil og Kåre kendt fra Store Nørd (DR), der på en sjov og underholdende måde lærer børn og forældre om sikkerhed.

Brandgode brandmænd søges
På selve dagen får Tivoli besøg af Københavns Brandvæsen, der fylder Plænen med ambulancer og brandbiler. Børnene kan tæmme deres indre brandmænd og sammen med Kåre og Emil lege brandmænd for en dag og slukke ildebrande med brandslanger. Børnene kan også opleve Kåre og Emil blive udsat for redningsaktioner til lands, til vands og i luften. De skal nemlig reddes ned fra højder, reddes ud af brændende huse, spores af politihunde og meget mere. Der vil også være et børnehospital, hvor børnene kan møde læger og sygeplejersker og prøve at få lagt gips på samt et Bamsehospital, hvor børnene kan få bamsen behandlet og røntgenfotograferet. Så husk bamsen!

Tag et kørekort
Dagen i Tivoli byder desuden på trafikskolebane hvor børnene kan få et kørekort, når de har gennemført trafiklegepladsens aktiviteter, information om forebyggelse af idrætsulykker og førstehjælp.

Program 
Kl. 11.00 Aktivitetsboderne åbner
Kl. 11.15 Velkomst på Plænen med Kåre og Emil kendt fra Store Nørd (DR) og Børneulykkensfondens formand Jeanette Fangel øgstrup
Kl. 11.30 Københavns Brandvæsen redder Store Nørderne ud af et bilvrag
Kl. 12.30 Københavns Brandvæsen slukker ildebrand
Kl. 13.15 Københavns Brandvæsen laver højderedning med Store Nørderne
Kl. 13.45 Sluk en ildebrand – børnene leger med Store Nørderne
Kl. 14.30 Politihunde finder de forsvundne Store Nørder
Kl. 15.00 Ropeskipping
Kl. 15.30 Fodboldkamp/tricks med Ramasjang Fodboldpigerne og DBU
Kl. 16.30 Afslutningsdans med Børneulykkesfondens protektor Anne-Mette Rasmussen og Thomas Evers Poulsen

Fokus på sikkerhed
Hvert år må 170.000 børn mellem 0-14 hvert år på skadestuen. Skal antallet reduceres er der behov for mere viden om børnesikkerhed og forebyggelse af børneulykker, bl.a. indenfor trafiksikkerhed, hvor Danmark er placeret helt nede på en 13. plads blandt 15. europæiske lande.

”Som forældre kan vi ikke komme uden om, at der er mange risici, der ’lurer’ i hverdagen når vores børn gennem legen går på opdagelse. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på risiciene, og hvordan de kan minimeres. Målet med ’Sjov med Sikkerhed’ er at lære børn og forældre om sikkerhed i børnehøjde og dermed inspirere til en fortsat sjov hverdag, men på den sikre måde,” siger Jeanette Fangel Løgstrup, bestyrelsesformand i Børneulykkesfonden.

Om Børneulykkesfonden:
Børneulykkesfonden blev grundlagt i 2008 af forsikringsselskabet Codan og H.C. Andersen Børnehospital. Målet med Børneulykkesfonden er at blive den ledende organisation inden for forebyggelse af børneulykker ved at uddele fondsmidler til forskere og institutioner, hvis arbejde falder inden for fondens formål. Desuden skal Børneulykkesfonden arbejde for, at såvel forældre som de, der arbejder med børn i det daglige, er bedre klædt på til at forebygge ulykker og skader.

Læs meget mere på børneulykkesfonden.dk

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.