Familien underholdt med LEGO brætspillet Minotaurus

I august 2010 lancerede LEGO ti helt nye spil, der giver børn og barnlige sjæle mulighed for at slippe deres kreativitet fri. Den nye generation af spil kombinerer LEGOs velkendte byg-selv elementer med brætspil og fri kreativ leg. Spillene er en udvidelse af LEGOs portefølje af legetøj og er velegnet til familier og børn i alderen 6 år og opefter.

Se mere om LEGO spil her: http://games.lego.com

Jeg har test-spillet Minotaurus med min datter Alberte på 6 år og hendes ven Sylvester, som også er 6 år. Selv om spillet siges at være fra 7 år, så fangede Alberte og Sylvester ret hurtigt reglerne. Ikke at de er skarpere end andre børn, men lægger legetøjsproducenterne mon ikke altid et år ekstra på – for at være sikker på, at børn i den anførte aldersgruppe kan være med?!


Undgå Minotauren og af sted til templet

Den mægtige Minotaur er et mytisk væsen, som beskytter et hemmeligt tempel gemt dybt inde i en labyrint. Vær den første, der får sine helte til templet, undgår Minotauren og på snedig vis placerer væggene, så de blokerer vejen for modstanderne.

Minotaurus
Vær den første, der får sine helte til templet, undgår Minotauren og på snedig vis placerer væggene, så de blokerer vejen for modstanderne.

Antal spillere:
2 – 4

Spillets længde:
20 – 30
minutter

Egnet alder:
7 år +



Sjovt, spændende og gennemskueligt

Spillets regler minder meget om ludo. Spillets fire hjørner består af små legomænd, som skal rykke mod templet via kast med en terning. Men netop terningen adskiller sig fra den almindelig kendte terning. Den er helt speciel både i udseende, stoflighed og mulighed for at ændre et af terningens felter med farven grå = mulighed for at opsætte en grå skillevæg for modstanderne, så disse får vanskeligere ved at nå templet.

Børn og voksne fangede hurtigt spillets regler, hvilket altid er dejligt. Personligt synes jeg, at det er kedeligt, hvis et spil kun kan spilles ved at én konstant har næsen i reglerne… I hvert fald når du spiller med 6-årige, der ikke har tålmodighed til for avanceret spil.

I vores tilfælde er det også en fordel, at spillet kan spilles med kun 2 personer. Det gør, at en af os forældre kan give Alberte “storesøster-tid” med et godt spil – imens den anden forælder er “på” lillesøster på 3 år.

Et kæmpe plus er også, at spillet kan færdigspilles inden for en halv time. Det gør, at det ikke bliver uudholdeligt for hverken børn og voksne. Måske er vi begge generationer (forældre som børn herhjemme) udstyret med kort tålmodighed? I hvert fald kedes en som jeg ved længden af eks. et spil Matador… Minotaurus er sjov, nemt – dog mere avanceret end ludo – og uden “dødvande”. Der er fart over felterne spillet igennem.

LEGOs Minotaurus kan varmt anbefales herfra! En oplagt gaveidé til kommende jul.

Se her animeret demo til Sådan spiller du Minotaurus

1 kommentar

  1. Trine |

    Herhjemme har vi indtil videre kun 1 legospil indkøbt på den årlige tur til legoland. Det var en succes og bliver nu givet som gave til venner og familie. På ønskelisten er Harry Potter spillet.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.