Fantastisk familieferie i DisneyWorld Florida

Pinterest

Kulminationen på 14 dages familieferie i USA skulle blive fire dage i DisneyWorld, Florida. Og det blev en meget vellykket afslutning på en fantastisk ferie.

disney
Vi boede i Hawaii bygningen hos Disney’s Polynesian Resort.

Amerikanere er gode til gennemførte temaer, og alt var da også gennemført i polynesisk stil. Fra blomsterkranse om halsen (både personale og gæster) til et “Aloha!” hver gang vi trådte ind ad en dør.

Disney's Polynesian Resort
På hotellets strand blev der hver aften tændt op for et bål, hvor børnene kunne grille marshmallows (skumfiduser!). En meget amerikansk tradition – som vores børn hurtigt kom til at elske!

Vi boede på Disney’s Polynesian Resort, og jeg kan ikke anbefale det varmt nok! Et fantastisk hotel, udsøgt service, god pool og rolige omgivelser. Med en Disney Monorail fra hotellets lobby var vi 3 minutter væk fra Magic Kingdom.

Disney’s Monorail kører på skinnerne øverst. Det er også muligt at tage shuttle busser fra park til park.

Vi besøgte DisneyWorld, Florida, ultimo maj. Kan klart anbefale denne måned. Godt vejr og ikke så mange gæster som i sommermånederne. Plus varmen… Vi syntes, at det var varmt i maj, men der er varmere i juni, juli og august! Desuden er der i sommermånederne en del korte og heftige regnbyger. Men det kan bare være et rart afbræk – og anledning til pause – så behøver slet ikke ødelægge oplevelserne!


Blomsterkranse og Disneykort – så kører det! Pigerne var i paradis!

Pool
Vi elskede denne pool! Meget afslappende og forfriskende at tage en svømmetur her efter en varm dag (30-32 grader) rundt i Disneys mange parker. Der var livreddere til kl. 22.

Vi brugte poolen på hotellet til at holde “midt-dags-pause” for så at gå ud i forlystelserne igen senere på aftenen. Det kan netop lade sig gøre, når man ikke har helt små børn (vores fylder 5 og 8 år).

DisneyWorld var alt, hvad vi kunne ønske: Forkælelse, smukke omgivelser, god service og underholdning på første klasse. Lige hvad vi trængte til efter vi havde kørt fra Washington D.C. gennem North Carolina, South Caroline og Georgia. Så var det rart bare at skulle ingenting og sove det samme sted tre nætter i træk.

disneyworld
Kram af en kær ven! En god idé at booke “Character Breakfast/Dinning” for at få en masse autografer i bogen!

Forlystelsesparker
DisneyWorld har fire forlystelsesparker: Magic Kingdom, Epcot, Disney’s Hollywood Studios og Disney’s Animal Kingdom.

Desuden er der også to store vandparker Disney’s Blizzard Beach og Disney’s Typhoon Lagoon. Her nåede vi slet ikke forbi! Hele DisneyWorld er så ubeskrivelig stor, at du skal være der mange, mange dage for at sige, at du har set det hele!

Magic Kingdom
Optræden i Magic Kingdom.

parade
Flere gange om dagen er der parader og det er en stor oplevelse – fest og farver!

Vi brugte mest af vores tid i Magic Kingdom. Herefter Disney’s Hollywood Studios og Disney’s Animal Kingdom. Du står en del i kø ved diverse forlystelser, og er du på besøg i højsæsonen kan det bestemt betale sig at købe et “fast lane pass”, der giver dig adgang til bestemte forlystelser på bestemte tidspunkter – så undgår du meget kø.

disneyworld
Disney figurerne går rundt omkring i parkerne og giver på bestemte steder autografer. Det elsker børnene!

perry
Vores familie elsker Phineas and Ferb! Så glæden var stor, da vi så næbdyret Perry alias Agent P. Han skulle da med hjem! Og det kom han…

merida

Den ny Disney prinsesse hedder Merida og hun er en sej rødhåret skotte. Filmen “Brave” (modig) kommer i de amerikanske biografer ultimo juni 2012, så mon ikke den lander i Danmark i sensommeren?

Merida
Jeg har læst, at Julie Zangenberg lægger stemme til Merida, når hun rammer det danske biograflærred.

Stunt Hollywood Studios
Det var sjovt at se diverse stunts demonstreret i Disney’s Hollywood Studios. Bl.a. at når en bil bakker vildt hurtigt, så er bilen indvendigt blot vendt rundt, så føreren har altså rat og næse ud af bagruden, og kører dermed forlæns – men det ser baglæns ud!

Fakta om turen

  • Vi var af sted 14 dage i maj.
  • Vi fløj fra København til Washington D.C. og retur fløj vi Orlando (Florida) til New Ark og så København.
  • Hjemmefra havde vi lejet bil hos Hertz – den stod klar i lufthavnen, da vi landede i Washington D.C.
  • Vi kørte fra Washington D.C. til North Carolina. Langs kysten gennem North Carolina, South Carolina, Georgia og landede sluttelig i Orlando, Florida.
  • Vi havde ikke booket overnatninger hjemmefra. Gik efter hotelkæderne Hampton Inn gennem alle stater. Det var fint og der var altid plads! Det kan sagtens være, at der vil være mere fyldt i sommermånederne (vi var der i maj).
  • Vi havde tre overnatninger hos Disney’s Polynesian Resort, WorldDisney Florida. Vi havde adgangskort til alle parker. Vi købte ikke en Dinning Plan – det skulle vi have gjort… Så havde vi helt givet brugt færre penge på den samme mad.
  • Disney er dyrt – men dejligt!!
  • Har du spørgsmål til turen, planlægning mm. så skriv endelig i kommentarfeltet herunder.

    Pinterest

    Share and Enjoy

    • Facebook
    • Twitter
    • Delicious
    • LinkedIn
    • StumbleUpon
    • Add to favorites
    • Email
    • RSS

    2 kommentarer

    1. Nadja |

      Vil bare sige tusind TAK for et dejligt og inspirerede indlæg, det lyder som SÅ fantastisk en tur! Er selv vildt fascineret af USA og vil rigtig gerne derover og opleve noget lignende, når mine drenge (som kun er hhv. 2 år og 10 måneder og 8 måneder) bliver større.

    2. Velbekom Nadja! Det var en helt fantastisk tur til USA, og DisneyWorld her var kun en lille del af oplevelserne. Det “rigtige USA” uden for DisneyWorld byder på en masse oplevelser! Når drengene bliver lidt større, er det bare med at komme af sted! :-)

      Du kan se flere billeder fra vores USA tur – minus DisneyWorld – på JuniorBusiness facebookegruppe http://www.facebook.com/pages/JuniorBusinessdk/70964432899, hvor jeg har oprettet et fotoalbum.

    Skriv et svar

    Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

    Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

    giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.