I går aftes besøgte vi for første gang den skole, hvor Alberte skal starte efter sommerferien. Meget spændende! Inspektøren bød velkommen og to repræsentanter fra lærestaben fortalte om, hvordan de greb undervisningen (primært dansk og matematik) an på skolen.
Lærerne opfordrede os forældre til at være aktive til at læse med børnene. Jeg tænkte: jamen selvfølgelig! Men det er åbenbart ikke så selvfølgeligt. Mange forældre tager sig ikke tiden til at hjælpe deres børn med lektierne. Det synes jeg er pinligt. Det vigtigste er at finde tid til at støtte sine børn! Op opbakning kan alle give – uanset faglig formåen.

En undersøgelse, som analyseinstituttet Zapera har lavet for 24timer viser, at hver femte forælder ikke hjælper så meget med lektierne, som de gerne ville.
Halvdelen af dem forklarer, at de ikke har tid.
Forkert prioritering
Men den prioritering advarer formanden for Skolelederne, Anders Balle, imod.- Jeg synes, at det er en helt forkert prioritering. Det vigtigste, man kan gøre som forælder, er at bakke op om skolen og vise sine børn, at skolen er vigtig, og at den er noget man som forælder også interesserer sig for.
Ikke klog nok
21 procent af forældrene siger i undersøgelsen, at de ikke hjælper, fordi de føler, at de ikke ved nok fagligt.Men det behøver man heller ikke, siger Anders Balle.
- Så må man bakke op på andre måder. For eksempel ved at sørge for at sætte tid af til det mens børnene er friske og måske etablere samarbejde med andre elever, der så kan hjælpe, siger skolelederen.
Citat fra dr.dk
Kender du min blog BabyBusiness.dk? Masser af gode trends og tips til gravide og børn ml. 0 og 2 år! Tilmeld dig nyhedsbrevet. Du er meget velkommen!



Jeg kan huske min mor har sagt at hun aldrig læste lektier med mig, og blev ramt som et lyn af dårlig da hun fandt ud af at det gjorde andre. Det havde hun aldrig overvejet – og jeg har vel bare lavet dem selv eller noget. Men så begyndte vi også
OG det blev begyndelsen på underlige diskussioner – særligt om matematik, hvor hun gjorde tingene helt anderledes end mig. Så hun – og heller ikke min far for den sags skyld – kunne rigtigt forklare mig hvordan man gjorde hvis jeg var i tvivl. Det blev mere sådan noget med “nu prøver vi begge to at regne det ud og ser om vi får det samme….”.
Så jeg kan godt forstå at det må lidt af en udfordring som forældre – særligt i de større klasser. For der er jo andre metoder i dag også ift. det vi lærte. Har også siddet med min niece og læst hendes ting – og har sådan en lyst til at rette hendes stavefejl, men DET er jo helt forbudt i dag. Og hvis man nu ikke selv var boglig stærk, var ordblind uden det blev opdaget eller noget, så kan jeg godt forestille mig, at lektielæsning BARE ikke er noget man har lyst med sit barn. For mange dårlige oplevelser, som man er bange for at overføre til sit barn.
Så når jeg når dertil, håber jeg at skolen laver en kort undervisning til forældrerne i hvordan man bedst griber det an. Evt. aktivt hjælper med at få noget elev-samarbejde i gang. Det er jo ikke alle forældre der er lige ressourcestærke.
Men selvfølgelig skal man finde tiden til at hjælpe, når man så har fundet ud af hvordan.
Jeg mener heller ikke, at man skal sidde og terpe med sit barn for enhver pris (det må gøre ethvert barn skoletræt på nul komma fem!).
Men jeg vil da afgjort læse med Alberte ved hendes skolestart. Ikke før skolestart og ikke 10 bøger om ugen, når hun er startet i skole. Men faktisk bare fortsætte med at læse sammen, som vi gør nu. Og så kan hun forhåbentlig begynde at tage over med tiden…
Jeg vil gerne have en og anden tryghed i, at læsning kører, som det skal. Er læsning på plads er man kommet rigtig langt på mange plan!
Det som jeg synes er kernen i undersøgelsen (som ikke er foretaget blandt tusinder og atter tusinder…) er, at så mange forældre giver udtryk for, at de ikke har tid. Gid de svarede “det er helt unødvendigt, for han/hun klarer det hele selv”.
I mine øjne kan “lektiehjælp” også tage form som almindelig interesse i ens barns skolegang. Hvad har I lært? Må jeg prøve at se jeres bog i dansk? Er du glad for ham/hende som lærer? Hvad synes du er sjovest i matematik? Hvad er din yndlingshistorie i danskbogen? Osv.
Interesse og opbakning tror jeg på gør en positiv forskel. Terperi og unødig lektielæsning kan have den modsatte effekt, føler jeg mig overbevist om.
Det kan være, at jeg er meget klogere efter et år eller to, når min datter har haft sin skolegang i samme tidsrum.
Ha, ha. Ja, særligt i de større klasser kan det være noget af en udfordring at lave lektier med sine forældre. Jeg husker også, at mine forældre og jeg var på hver sin planet, når det gjaldt matematik. Og det var kun det fag, hvor jeg nogensinde bad om assistance – og den hjælp endte i noget værre teenage hysteri! Fra min side forstås!
Da jeg gik i på de mindre klassetrin, tilbød skolen faktisk regne-undervisning (tror ikke det hed matematik så tidligt) til forældrene, så de kunne hjælpe børnene hjemme.
For som I ganske rigtigt skriver, så ændrer undervisningsmetoderne, så det kan være svært som forælder, at gøre tingene på den rigtige måde.
Jeg håber at der findes lignende tilbud når vores datter begynder i skole, for jeg har for længst arkiveret at hvad jeg lærte.