Forældre ønsker mindre fri leg i institutionen

I mange år er den frie leg blevet hyldet af pædagoger som forældre. Men det lader til, at der nu varmes op til et paradigmeskifte. Måske. Eller i hvert fald et øjebliks opbremsning, for at sikre hinanden, at vi fortsat tror på, at livet tager den drejning, som vi foretrækker.

Jeg har netop læst i Berlingske, at forældre vil have mere styret leg i institutionerne. En spændende diskussion, hvor jeg ser frem til at høre din mening i kommentarfeltet.

Leg i instituioner
Fri leg vs. styret leg. Behøver det ene at udelukke det andet? Nej mener jeg! Hvad mener du?

Styret snak
Personligt er jeg tilhænger af både styret leg og fri leg. Ser store fordele i, at begge former for leg finder sted i løbet af dagen i vuggestue/børnehave/fritidshjem/SFO. Der sker noget helt særligt, når børnene leger frit. Men jeg ser også noget særligt i den styret leg eller rundbordssnak.

I min datter Andreas børnehave har de hver onsdag gennem en periode samlet børnene til en “temasnak” på stuen. Temaerne kan variere, og har f.eks. været: Hvad vil sige at være en god ven? Hvordan siger man (som barn) på en pæn måde nej til et andet barn, hvis man ikke har lyst til et lege? Hvordan sætter man grænser, så man ikke føler sig trukket rundt i manegen (af andre børn)? Osv.

Jeg kan mærke på Andrea, at det har betydet meget! Hun taler meget om venskab derhjemme og er blevet bedre til at sige fra, hvis hun synes legen tager en drejning, som hun ikke bryder sig om.

Men nu til artiklen – her citeret fra Berlingske.

Forældre vil også have mindre hippiepædagogik
Mere styret leg i landets daginstitutioner behøver ikke at betyde en mere skoleagtig hverdag, mener forældre.

Pædagoger, der i højere grad leger med børnene, er vejen frem, lyder det fra forældrenes landsorganisation Fola.

De bakker dermed op om socialminister Benedikte Kiærs (K) tanker om mindre fri leg og mere styret leg i landets daginstitutioner.

- Hun tager hul på en tiltrængt diskussion. I de senere år har fri leg været mantraet, men på det seneste har vi fra flere sider hørt en mere aktiv deltagelse efterlyst, siger Lars Klingenberg, formand for Fola.

Han understreger, at han ikke har pædagogisk indsigt i området.

- Men rent intuitivt og i forhold til det, som vi synes skal være børnenes liv i institutionerne, så så vi meget gerne, at pædagogerne er meget aktive i forhold til at bibringe børnene de kompetencer, som de har så hårdt brug for, siger Lars Klingenberg.

De seneste år har alle daginstitutioner fået læreplaner, men Fola frygter ikke, at mindre fri leg vil føre til et børneliv med skemaer og systemer.

- Jeg tror sagtens, man kan arbejde pædagogisk aktivt med børnene uden det behøver at blive “skoleagtigt”. Men at man griber børnene der, hvor de er, og bruger den leg, de har gang i, aktivt, siger Lars Klingenberg.

Benedikte Kiær varsler også en reform af uddannelsen, så pædagogerne i højere grad kan specialisere sig i småbørn.

Og de læreplaner, som alle daginstitutioner i dag selv formulerer, skal i fremtiden rumme fælles, landsdækkende mål, der sikrer børnene mere læring.

Kilde: Berlingske

7 kommentarer

  1. Rikke |

    Jeg synes det er svært hvad jeg lige skal mene, min datter, som sjovt nok også hedder Andrea, går i en børnehave, som sætter den frie leg i højsædet, dermed ikke forstået sådan at de aldrig arbejder med temaer, der er bare ikke lagt op til konstant “underholdning” som de fleste børn nok også vil betakke sig for… Da jeg selv er en del af forældrebestyrelsen har jeg også en vis interesse for området, men kan godt frygte lidt at vi som forældre, nogle gange glemmer at det er børn vi har med at gøre, og ikke små voksne, det er i den frie leg, at barnet tilegner sig mange af de sociale kompetencer, som de har så hårdt brug for resten af deres liv.. Kald mig bare hippie, men jeg hylder nu fortsat den frie leg, åbenbart som en af de få..

  2. Jeg hylder bestemt også den frie leg! Jeg er faktisk overbevist om, at “styret” leg også foregår helt af sig selv i institutionerne. Ved behov. F.eks. som temaet om venskaber, skovture mm.

    Jeg sætter slet ikke lighedstegn mellem styret leg og “underholdning” – ej heller “styret” som skarp kontrol! Enig: Det vil både børn og pædagoger helt sikkert betakke sig for! :-)

    Jeg synes, at der kunne blive skabt en spændende debat. Men den kan også blive “farlig”, hvis styret leg ses som før-skole-undervisning på småbørnsniveau (men det er der vel næppe nogen, der kan stemme for?!). Jeg hylder, at børn skal være børn – og skoletiden kommer lynhurtigt, og så er der ingen vej tilbage til dage med “fri leg” på skemaet… Men styret (som i input fra voksne) må gerne åbne børnenes øjne for nye perspektiver og nye områder at udforske i legen. I mine øjne!

    Hvad har mon startet debatten? Det synes jeg også er spændende at dykke ned i. Det kan hurtigt blive en mudret debat ml. fagfolk (pædagogerne) og forældre, der vil deres børn det bedste – og mener at vide, hvad det er… samtidig med, at fagfolkene af gode grunde holder på, at de ved, hvad det bedste er… Men lad os heppe på en saglig debat med gode argumenter for og imod “styret leg” (lad os allerførst finde et andet navn… styret emmer negativt på forhånd).

  3. Jeanne |

    Samtidig med, at vi finder et andet begreb for “styret leg”, skulle vi måske også definere begrebet, så vi taler ud fra samme opfattelse af begrebet.

    Er styret leg “underholdning”? Er styret leg “input fra voksne”? Er styret leg “voksen-deltagelse i børnenes leg”? Er det “aktiviteter igangsat af voksne” eller noget femte?

    I min verden er styret leg = aktiviteter igangsat af voksne, der hjælper børnene i processen. Nogen skal for pokker introducere børnene til alt det de endnu ikke kender til.
    Det kan være at igangsætte en fælles “klippe-klistre”-formiddag, hvor børnene introduceres til brugen af saks/lærer at klippe former, det kan være temasnak, som Anette beskriver eller det kan være sanglege, boldspil og andre børnelege.

    I mine øjne er “styret leg” ikke underholdning. For i min verden er man tilskuer og mere eller mindre passiv, når man underholdes.
    I mine øjne er det motorik-træning (hvis vi bliver ved klippeklistre-legen) og hvis vi ser på sanglege, boldspil osv., så er det – udover fysisk aktivitet og det at lære “spillets regler” – også en overlevering/videreførelse af vores kultur.
    Det er kort sagt en del af udviklingen, både den fysiske og den sociale.

    Jeg mener ikke, at det ene udelukker det andet. Børn tilbringer ofte 8-10 timer i institutionen. Der er både en formiddag og en eftermiddag at gøre godt med. Mon ikke der er tid til både fri leg og “styret leg” på sådan en dag eller uge?

    Under en evt. debat skal man måske også være opmærksom på, at den ikke strander på argumentet “vi mangler pædagogtimer”. Jeg kan forestille mig, at det hurtigt kan blive bragt på bane, som et sørgeligt faktum, der kan hindre, at der kommer flere “styret leg”-timer på skemaet.

  4. Hørt Jeanne! Jeg er meget enig. Og meget af det, som forældre ønsker, tror jeg allerede sker. Jeg kan forestille mig, at forældres krav ofte bunder i manglende viden. Tror der er en stor udfordring mht. information ml. institution og forældre. Forældrene ved simpelthen ikke, hvad der foregår i institutionen imens de er væk. Og det er jo ærgerligt, når og hvis pædagogerne sætter en masse i værk! Kommunikation/information tager tid, men kan være dyrt købt at “spare på”. :-)

  5. Jeanne |

    I vores børnehave hænger der, hver mandag eftermiddag, et ugeskema på hvert barns garderobeplads.
    Her har pædagogerne i ord og tegninger, påført hvilke aktiviteter der venter børnene i den kommende uge. En ugeplan kan se sådan ud:

    Mandag: Vi leger på stuerne og på legepladsen
    Tirsdag: Rytmik
    Onsdag: Smør-selv. Skriv på listen, hvad I tager med
    Torsdag: Tur-dag. Husk tur-madpakke. Mødetid senest kl. 9.
    Fredag: Sang og musik i salen.

    Så har man som forældre muligheden for at tale med barnet om hvad der skal ske eller er sket. Og man kan stille pædagogerne mere konkrete spørgsmål, hvis man vil have uddybet hvordan barnets dag er forløbet. Det virker godt, synes jeg.

  6. Sanne |

    Leg er i den grad styret af vores institutionaliseret samfund. Leg finder stort set kun sted i daginstitutioner og inde for hjemmets fire vægge. For bare tyve år siden befandt børn sig på gaden, i skoven, ved stranden osv, og gerne uden voksen overvågning.
    I dag pakker vi vores børn ind, og det faktum at børn befinder sig i institutioner hele dagen er medvirkende til at den fri leg ikke finder sted. Legen er styret og så meget, at der faktiske er lege (de kaotiske og for voksne uforklarbare) som ikke er legale at lege. Problemet med Bendikte Kiær er at hun ikke har styr på sine begreber. Den frie leg er ikke mere fri, end den pågældende institution tillader den.
    Jeg hylder den den fri leg, men det er måske væsentlig at tænke den som den filosofiske leg. En leg hvor børn får mulighed for at være til og hvor legen handler om at være i nuet og ikke har fokus på hvad der læres. Legen må anskues ud fra andre perpsektiver end den der bygger på læring (hvilket jeg antager er det Kiær mener). Leg for legens skyld, ikke for læring! -Men derfor kan voksne altså stadig godt inspirer og være med i legen!

  7. Kristine |

    Uden tvivl et svært spørgsmål. For fri leg er da en fantastisk ting – men jeg kan også rigtig godt lide at vide, at pædagogerne laver nogle sjove ting med mine børn og nogle anderledes ting. Jeg er ikke selv stærk i sanglege osv, men synes, det er rigtig skægt, når Emma kommer hjem og går og synger hendes egen sange ud fra noget, de har sunget i børnahaven;-)

    Men selvfølgelig skal pædagogerne ikke styre hele deres dag for det er da meget sundt for de små selv at bruge deres fantasi og kunne gå til og fra lege, som det passer dem.

    Og med de besparelser, der i hvert fald er i vores institution/kommune, så er der slet ikke personale nok til at kunne gennemføre alle de gode ting de i forvejen har planlagt med børnene.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.