Voksne danskere siges at være det folkefærd, som bedst tåler at blive gjort grin af. Helt anderledes ser det ud for vores børn. Iflg. nyt forskningsprojekt er vores børn meget følsomme over for andres grin. Det skriver Berlingske Tidende i dag.
Det er sjovt at grine sammen – ikke sjovt at blive grinet ad!
Børn og voksne har ikke ens humor
Børn og voksne har vidt forskellige opfattelser af det at være genstand for andres latter. Mens voksne danskerne er verdens mindst tilbøjelig til at opfatte andres grin som en hån, er vores børn anderledes følsomme. De vil oftere opfatte andres latter som nedgørende, ydmygende og fjendtlig i forhold til dem selv.Det viser et banebrydende forskningsprojekt, som psykolog og humorforsker Martin Führ fra Aalborg Universitet står bag. Han forsker i en særlig social fobi – gelotofobi – hvor man er angst for andres latter. Og Martin Führ kan påvise, at selv om danskerne er det mindst latterforskrækkede folkefærd i verden, så krymper vores børn sig syv gange så ofte sig ved andres latter.
»Det er en kæmpe udfordring for børn at være genstand for andres latter, for det rammer hele deres personlighed og gør dem usikre. Børn bryder sig ikke om, at de ikke har den rigtige t-shirt på, at de har tre bumser på næsen eller at håret ikke er børstet. I det hele taget er børn bange for at skille sig ud, og andres latter kan i den forbindelse skade børns selvværdsfølelse,« fortæller Martin Führ.
Citat Berlingske Tidende. Læs hele artiklen her!
Sjov sarkasme og småhån?
Forskningsprojektet oven for tager afsæt i børn ml. 11 og 15 år, men jeg føler mig ret overbevist om, at resultatet også vil gælde yngre børn, der ikke er i den sårbare teenageperiode.
Børn forstår ikke sarkasme eller “kærlig småhån”, og bliver kede af det, hvis de bliver grinet af. Det er min personlige oplevelse. Men hvordan og hvornår lærer vi børnene, at de ikke må tage andres grin dybt personligt. At det netop er danskernes måde at være på?
Jeg prøver at forklare mine børn, at de kommer langt med ikke at være selvhøjtidelige og følsomme over for andres latter. Og at latteren ofte “bare for sjov”. Men det tager altså en rum tid at lære og acceptere for børn… De synes, at det er helt skørt! Hvad gør du? Lad du tiden arbejde for dig, og venter på, at børnene forstår den “danske humor”? Måske vi straks skal lære dem at grine afvæbnende?
Relaterede artikler
-
Tal med dit barn på den fede måde – Y for ydmygelse
Jeg opfatter ydmygelse som det modsatte af respekt. Forældre komme nemt til at ydmyge deres børn uden, at det er … Læs resten
-
Må børn kede sig?
Har man godt af at kede sig? Kan børn ligefrem have godt af at bruge en weekend som sofakartoffel? Forældre … Læs resten
-
9 gode manerer vi øver hjemme hos os…
Jo ældre børn bliver – des flere legeaftaler kommer i hus. Det vil sige; des mere er dine egne børn … Læs resten
-
Børn slapper af med ferie hos bedsteforældre
Efterårsferien er startet. Tid til at trække stikket ud fra en hektisk hverdag. For det er fart på i hverdagen … Læs resten
-
Børn gør dig lykkelig – altså når de er blevet store
Det skifter lidt i eksperternes øjne, hvor lykkelig eller ulykkelig, man bliver af at være forælder. For ikke længe siden … Læs resten
-
Haremsbukser til børn
Haremsbukser og buksedragter lader til at være det store hit til børn, såvel som voksne, i år. Jeg kan umuligt … Læs resten
-
Tal med dit barn på den fede måde – U for udvikling
Børn udvikler sig forskelligt. Vi har forskellige styrker, er unikke og er ikke lige hurtige, når vi udvikler os. Nogle … Læs resten
Det jeg synes er interessant er at vi så går fra at være meget følsomme overfor det til at være dem som er mindst påvirkede af det. Hvad er forklaringen på den ret store ændring mellem barn og voksen i DK??
Jeg tror det handler meget om at forklare børn forskellen mellem at grine med og af personer. For jeg synes da ikke det er sjovt hvis folk griner af mig eller håner mig (synes de to ting er noget forskellige), men har det helt fint med at folk griner med hvis jeg gør eller siger noget skørt. Og på mine jobs og i min omgangskreds synes jeg vi er gode til at grine sammen og se idiotien og det fjollede i vores egne fejl og dumheder.
Og DET synes jeg det er vigtigt at videregive til sine børn – at accepterer at ALLE laver fejl og gør dumme ting, og det skal vi hellere grine af end græde af. Så lære af det og bliver klogere, så vi ikke gør det igen. At sørge for at barnet ved ingen er ufejlbarlig og man er elsket selvom noget går galt eller man gør noget forkert – det må være noget af det mere essentielle at give sit barn.
Præcis Rikke! Hvornår er det lige, at det skifter? Fra følsom over for andres grin til at være benhård i den disciplin som voksen dansker!
Meget vigtig pointe, som du skriver: Der er forskel på at grine MED og grine AF.
Jeg bruger også meget at grine ad mig selv med andre. Griner også gerne selv af og med andre.
Det er vel denne “sorte humor” og ikke-selvhøjtidelig adfærd, der kendetegner dansk humor og det gode grin?
Ingen er ufejlbare. Igen en god pointe Rikke. Det bliver hårdt at komme gennem livet, hvis vores børn stiller krav til sig selv om at være fejlfri! Så bliver der i hvert fald ikke meget at grine af…
Hvor intet vover – intet vinder! Gå ud og lav fejl samt dumme ting (uden at skade dig selv eller andre!). Det vil jeg sige til mine børn i aften.
Men pudsigt nok; så har jeg faktisk hørt mine børn sige “nej det vil jeg ikke, så griner de andre bare…”. Det til trods for, at jeg ikke har fantasi til at tro, at de nogensinde er blevet grinet af. Eller er de? Eller har de set andre blive grinet af – og frygter at havne i den situation?