De lækre hjemmesko fra franske Collégien faldt jeg første gang over til CPH Kids modemessen i 2011 (men fik desværre ikke taget et ordentligt billede af dem). Og så blev jeg mindet om dem igen her til nytår, hvor nogle af vores venners børn rendte rundt i dem. Anette skrev lidt om dem for nogle år siden, men jeg synes bestemt godt de kan klare at blive trukket frem igen!
Funky på den gode måde
Jeg synes de er vildt funky, på den gode måde, og ligner en rigtig god futsko/hjemmesko til aktive børn! Og så er der en million (næsten) designs at vælge imellem – både søde, seje, tøsede, drengede, sjove og fine.

En strømpe med sål
Designet er fransk, og de bliver fremstillet på Collégiens egen fabrik i det sydlige Frankrig. Collégien futskoene er basalt set en blød, elastisk strømpe med en åndbar gummisål. De er vildt praktiske til børnene, behagelige at have på, falder ikke af, er nemme at tage af og på – og så er de fanstastisk sjove at kigge på. Voilá. Hvad mere kan man næsten forlange?
Til børn og voksne!
De kan bestilles på Collégiens egen hjemmeside (fransk og engelsk) – fragten er ca. 45 kr for ét par, men bestiller man 4 er fragten gratis! Udvalget hér er ENORMT – og de fåes til både børn og voksne.

Kan også købes i Danmark
Efterhånden kan de også findes hos danske webshops, omend udvalget her er lidt mere begrænset:
Se f.eks.
Børneværelse med udsigt
Prinsesser og Pirater
I min mors lomme
Millou







Arj hvor er de fede. Er helt overvældet af udvalget på den franske hjemmeside, og overvejer kraftigt at bestille et par derfra til min datter, der lige er startet i børnehave.