Guide til børnefødselsdag uden sukkerchok

Rebecca Persson (rebeccapersson.com) er forfatter til bogen BABY – 100% naturlig uden tilsætning (Politikens Forlag, 2011). Læs om bogen hér

I dette indlæg skriver hun om Fødselsdag uden sukkerchok.

Skal dit barn holde fødselsdag eller dele ud? Får I stuen fuld af børn og flag? Skal der laves godteposer? Og vil du egentlig gerne lave noget, som både er lækkert, sundt, nemt og en sikker børnesucces?
Godt!

Nu kan du nemlig få en gratis guide; Sunde Lækkerier til Små Maver, som er fuld af inspiration til überlækre kager og desserter med sund sødme. Smagen er i top og sukkerindholdet i bund. Her er festlige fødselsdagsmenuer, der mætter små maver. Så er bunden lagt, og vi har plads til sød hygge!

Vi kigger dybt i godteposen, som du ikke behøver at fylde med kunstige tilsætningsstoffer, farvestoffer og sukkerbomber fra slikmutter.
Du finder også et væld af ideer til drikkevarer uden sukkerorgie, og inspiration til sjove lege og aktiviteter – måske i form af en omgang snevejr i køkkenet?!

Sund lækkermad
Hvad med at prøve en ”all-in- one”-model, hvor hvert barn bygger sin egen mad, for eksempel bagel, burger eller pitabrød med indsmuglet grønt og fuldkorn? Det fremmer appetitten, når børnene har medindflydelse på, hvad der havner på tallerkenen, og du undgå en masse sure miner og ”det kan jeg ikke li’, bvadr….”

Frist børnene (og dig selv?!) med Svampede Brownie Muffins eller Supersund Jordbær-banan-is med Choko-coating. Prøv også de Saftige Burgerbøffer og Banankiks.

Bageopskrifterne i guiden er også rigtig velegnede som et sødt strejf af kærlighed i madpakken.

Mit barn er for sødt
Alle børn har ret til at få præcis lige så meget sukker, som deres forældre bestemmer. Udfordringen er bare, at det kan være svært at bevare indflydelsen, når dit barn møder sukker mange steder i sin dagligdag. Mange bække små gør en stor å.

Nogen børn har bedsteforældre, som i bedste mening ud trykker deres kærlighed i form af sukker. Måske vil du som forældre gerne tilbyde lækkerier derhjemme af og til. Det kan også være, at dit barn er på besøg hos venner og familie, hvor der er fri bar i kiks og kakaomælk.

Sukker til hverdag og sukker til fest
Desuden indeholder ketchup, dressing, brød m.m. som regel sukker. Endelig har vi alle mærkedagene, december måned, påske, Halloween, solskinsdage, regnvejrsdage og markeringer af noget, der slutter, og noget, der begynder og……

Når dit barn kommer i skolealderen, bliver det endnu festligere, for nu er der 24 børn i klassen, som vil dele ud på selve deres fødselsdag OG invitere hele klassen hjem til gilde OG dele ud på fritidshjemmet. Måske også til fritidsaktiviteterne – og dem kan der være mange af for et moderne barn.

Og så bliver det lige pludselig svært at holde sig inden for de anbefalede
mængder sukker.
Derfor kan guiden være god at hive frem og gøre brug af, så du både kan give dit barn en dejlig fest og undgå at lægge for mange klodser på sukkerbjerget.

Vidste du
at mængden af frugtsukker i et glas appelsinjuice svarer til 10 sukkerknalder?
Juice og købe-smoothies påvirker blodsukkeret lige så meget som sodavand,
men der er dog vitaminer i juice. Fortynd altid juice med vand, og reserver
den til særlige lejligheder.

Få din gratis guide her
Du får guiden helt gratis straks til din indbakke ved at klikke her!

Samtidig får du Kloge Kvinders Guide til Bedre Familiehelse, og løbende nyt fra Rebecca med mere inspiration til en naturlig sund og grøn hverdag.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.