Så har vi været til vores alleførste gymnastikopvisning som forældre. Vores ældste datter Alberte på 4½ år gav den gas på “Tumlingeholdet” hos KG66 (Kastrup Gymnastikforening). Både hun og vi var slemt stolte, da tumlingeholdet viste deres kunnen i farvestrålende udklædning. Hvert gymnastik hold skulle “være et land”, og Albertes hold var Hawaii.
Stort udvalg i udklædning
Selvfølgelig kom jeg for sent ud af røret mht. at få købt et Hawaii outfit. Jeg skrev et nødråb på Twitter om nogle kunne hjælpe mig med at finde blomsterkranse mm. NU. Fik lynhurtigt svar fra Therese fra Mingraviditet.dk. Hun anbefaldede Nias.dk, der har ALT i udklædning. Nias.dk er primært en netbutik, men hendes forretning ligger få hundrede meter fra min adresse, så jeg kørte af sted. Hurra, der var åbent i butikken, så jeg fik købt bastskørt og blomsterkranse. Ikke et øje var tørt. Der var virkelig mange flotte hawaii blomsterkranse, så er der sommerfest på programmet (voksen-fest!), så kunne det være sjovt igen at kigge forbi Nias.dk
Gymnastikopvisningen gik fint! Både vi forældre og børnene (Alberte på gulvet – lillesøster som tilskuer) klarede det fint. Jeg havde troet, at det kunne påvirke Alberte med de mange tilskuere. Men det gjorde det overhovedet ikke. Både før og efter hun selv var på gulvet, var hun fuldstændig opslugt af, hvad de ældre, og dygtigere, gymnastikpiger kunne præstere!


