Hjælp mod kvalme og køresyge

Hvis du nogensinde har oplevet køresyge, søsyge, flyvesyge eller anden transportsyge, ved du det er voldsomt ubehageligt. Svimmelhed, træthed og kvalme kan gøre turen uudholdelig, og selv en opkastning hjælper ikke altid. Så hvordan kan du forebygge at dit barn bliver køresyg?

Her er nogle måder, som kan gøre turen rar og symptomfri.

Al slags køresyge og transportsyge er resultatet af, at kroppen oplever en uoverensstemmelse mellem hvad man ser (i dette tilfælde, indersiden af en bil, hvilket fortæller din hjerne, at sidder stille), og hvad du føler (kroppens balancesystem registrerer, at du bevæger dig). Uoverensstemmelsen mellem hvad du ser og hvad du føler fører til kvalme.

1)    Derfor; ved at se ud af vinduet kan barnet hjælpe med at bekræfte balancesystemets registrering af bevægelse og afhjælpe den uoverensstemmelse, der ligger til grund for køresygen. Barnet bør fokusere på en stillestående genstand i det fjerne, som for eksempel horisonten. Barnet bør under ingen omstændigheder fokusere på et fast sted, som at læse, spille spil eller se film. Barnet bør heller ikke vende sig for meget eller kigge fra side til side for ofte.

2)    Det bedste sted man kan side er på forsædet. På den måde har man mere vindue at kigge ud af, og i nogle biler er der også tendens til mindre ujævn bevægelse. Alternativt bør det køresyge barn side i midten på bagsædet.

3)    Personen der kører bilen, bør kører roligt og glidende, uden for mange opbremsninger. Bjergkørsel er det værste for en køresyg person.

4)    Lad barnet sove, hvis det er muligt. Hvis øjnene er lukkede, kan man ikke se noget og det fjerner grunden til køresygen.

5)    Mange synes, at frisk luft hjælper dem, eller at stikke en hånd ud af vinduet. I hvert fald kan nogle lugte (som f.eks. parfume, røg og mad) gøre køresygen værre.

6)    Hold pauser, stræk benene og få frisk luft. Stop evt. ved familierestauranter med legerum, ved græsplæner og spil frisbee eller spis picnic udenfor.

7)    Siden kvalme er det værste symptom på køresygen, er det altid godt at tage nogle forholdsregler.

a.    Ingefær er en klassisk kvalmestopper, prøv f.eks. ingefærsmåkager, tørret ingefær (kan være lidt stærk) eller ingefærbolsjer. Alternativt kan man købe  ingefærspiller i helsekostbutikker.
b.    Pebermynte er en anden kvalmestopper, prøv f.eks. at lade barnet tygge på et par blade frisk mynte, eller tyggegummi/bolsjer med pebermynte. Alternativt kan man prøve med myntete.
c.    Ved at dufte til renseservietter med alkohol, oplever nogle at kvalme-symptomerne forsvinder.
d.    Ved at lytte til musik eller f.eks. en historie, kan man komme til at tænke på noget andet end kvalmen.
e.    Generelt bør maven ikke være tom (men selvfølgelig heller ikke propfyldt). Undgå fed mad, men lad barnet prøve at spise kiks, knækbrød eller f.eks. småkager.
f.    Prøv f.eks. Seaband akupressurarmbånd, der siges at hjælpe omkring 75% med kvalmesymptomer.
g.    En kold klud på ansigtet kan også hjælpe eller en ispose på nakken.
h.    Derudover kan man selvfølgelig købe deciderede køresygpiller.

Hvis uheldet er ude:

  • Hav altid opbevaring med låg med, så at man i tilfælde af uheld kan dække opkasten og (og lugten) til med låg, til man når til et sted, hvor man kan tømme indholdet og rense beholderen.
  • Rejs ikke uden vådservietter!
  • Hav altid ekstra tøj med.
  • Find evt. en luftfrisker der lugter neutralt eller evt. af pebermynte.

Har du nogle gode råd og erfaringer du kan give videre til andre forældre?

LÆS OGSÅ: Er du ved at planlægge sommerens bilferie, så klik her og læs den store bilferie-guide, hvor du kan få inspiration til gode steder I kan besøge forskellige steder i Europa.

1 kommentar

  1. stine |

    Vi har netop opdaget Seaband
    Fx http://www.naturoghelse.dk/shop/sea-band-akupressurbaand-4065p.html
    Vi købte vores i Matas. Har gode erfaringer med dem – har i alt fald ikke oplevet køresyge siden anskaffelse. Købt på anbefaling af kollega, der er meget begejstret for dem.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.