Børneværelset er et af de rum, hvor du (og dit barn) kan gå helt amok med farver og design. Men børneværelser er også et af de mere vanskelige værelser at få styr på; de skal både være rammen for sjov og ballade, kreativitet og ro.
Og derudover er der en stor udfordring på vejen til at skabe det perfekte rum til børn: roderi og uorganiseret ting i massevis. Legetøj, spil, tøj og bøger kan selv for voksne, være en kilde til rod, så det er smart, at du allerede i indretningen af børneværelset tager højde for at komme rodet til livs og gøre rummet rart og hyggeligt på samme tid.
Sørg for at alle opbevaringskasser, -skuffer og -kurve er koordinerede. Selv om der er kaos i dem, vil de udadtil fremstå organiserede og harmoniske. Jo mere farverigt, legende og organiserede opbevaringsstederne er, evt. med billeder eller tekst der beskriver indholdet, jo mere sandsynligt er det, at dit barn selv kan finde ud af at rode op efter sig.
Hjul under kasserne (kan købes i IKEA, Silvan mm.), motiver og symboler på kasserne, og tapet, gavepapir samt glitter og pailletter rundt om kasserne kan være vejen til et rart, pynteligt OG organiseret børneværelse.
Inspiration til indretning af børneværelset- opbevaring:

I disse reolsystemer, har alting sin plads, og hvis muligt, kan børnene selv lægge legetøjet på plads efter brug.
Personligt er jeg glad for reolsystemet KUBIK fra Trævarefabrikernes UDSALG. KUBIK fås i mange forskellige farver. Men der findes reolkasser i mange forskellige typer butikker: Ilva, Idémøbler, IKEA, Silvan, Søstrene Grene m.fl.

Her er det samme princip, og blandt andet har man malet tavlelak på nogle af kasserne. Du kan også få en tavle i form af en wallsticker hos TheWallCompany DK
Inspiration til køb af opbevaringshjælp
Den Rette Hylde:

Fra Den Rette Hylde (kasser på hjul koster 429,-; prins og prinsesse bakke koster 179,-; vægopbevaring koster 189,-)
Minimums:

Fra Minimums (Kasser fra Sebra – fra 169 kr. til 870 kr.)
BoxDelux:

Fra BoxDelux
Generel indretning af soveområde
Området omkring sengen er et godt opbevaringssted; der kan være kasser under, over og ved siden af sengen. Hvis børneværelset ikke er særlig stort, kan man også bruge området under en hævet seng til hyggekrog/hule eller f.eks. placere skrivebordet der.
Her er en række inspirations-billeder:



Der er sørget for masser af opbevaringsplads under og/eller over sengen.
Farvevalg og wallstickers
Det kan være en fordel at bruge beroligende farver, som pastelfarver, i børneværelset. Jo mindre kraftig farven er, jo lettere er det måske for barnet at slappe af om aftenen og falde i søvn. Fremhæv eventuelt den mere rolige farve med stærkere farver, f.eks. i form af wallstickers, for at gøre rummet børnevenligt.
Her er inspiration til forskellige måder man kan bruge wallstickers på:


Wallstickers er en nem måde, at bringe mere farve ind i et rum. Ellers kan de bruges som man ellers ville bruge alm. vægdekoration som f.eks. malerier. Se masser af smarte wallstickers hos TheWallCompany DK
Wallstickers
OgBrinch:

Fra OgBrinch
Creakids:


Fra creakids.dk
LirumLarumLeg:

Fra LirumLarumLeg
Farvevalg og tapeter og malerier
Man kan også vælge at male direkte på væggen eller iklæde en eller flere vægge med tapet, tavlelak eller et stort maleri:



Hvad har I gjort for at holde rodet på et minimum? Har du nogle gode fif eller råd til andre forældre? Del endelig ud! Skriv i kommentarfeltet neden for tak.
Se evt. også mit tidligere blogindlæg Få inspiration til retrobørneværelser


Ang. wallstickers så er det jo altså pvc. Vi har også wallstickers på drengenes værelse men jeg gjorde mig ret meget umage for at finde nogle uden ftalater i. Og fik ret ubehøvlede svar fra en del firmaer (gående ud på at de jo ikke var beregnede til at sutte på). Nej, men derfor vil jeg da helst ikke fylde mine børns soverum med hormonforstyrrende stoffer….. SELVOM de ikke sutter på dem
Og hvor er det bare nogle fine billeder du har fundet frem.
Josephine
@JL: Hvor fandt du wallstickers uden ftalater i? Jeg har nemlig selv ledt forgæves…
Mette
Hvor er inspirationsbillederne med køjesengene (lilla og grøn) fra?
Ikke fra danske sites. Der findes mange flotte engelsksproget sites med inspiration til “kids room” og “childrens room”.
Det er et vildt fedt værelse det med spiderman, men hvor er det fra? Er det et billede der er malet direkte på væggen eller er det wallstickers? Kunne godt tænke mig sån en effekt på min søns værelse, men ikke hvis det er malet direkte på væggen. Det tør jeg ikke kaste mig ud i ;0)
Det er ikke malet. Det er vægtapet/wallstickers.
Fandt det på en amerikansk hjemmeside, men mon ikke også det kan fås i f.eks. England? (Billigere porto).
http://www.muralsforkids.com/product_info.php?cPath=&products_id=903
Jeg går helt i om-indretnings-mode, når jeg ser alle de geniale løsninger og sjove indretnings-idéer ovenfor. Men tænker også:
Kan man overhovedet holde ud at bo i sådan et vir-var.
Børn bombarderes med sanseindtryk via mobiler, wall-stickers osv. osv. Alt til børn er mønstret ….selv bleer!! (- apropos et indlæg på BabyBusiness).
Kan det mon ikke blive for meget??
Jeanne: Jeg er fuldstændig ening med dig. Jeg synes også det er alt for mange farver og ting og sager… selv jeg bliver helt ør i hovedet af at kigge på det, og ville ikke “udsætte” mit barn for det. Selvfølgelig skal der være lidt farver på værelset, men det skal også være et roligt sted hvor barnet kan sætte sig ind og lege uden at blive forstyrret af en masse ting.
Når det så er sagt, så synes jeg at der er mange fede ting imellem, og smarte løsninger… det skulle bare tones ned til et mere roligt niveau (efter min mening).
Jeg er helt vild med den reol der er på et af de første billeder. Den hvor der er skrivebords hylde forneden (på en gul væg). Er der nogen der ved hvor man kan købe den vægreol henne??? Tror den vil passe perfekt til min drengs værelse…
Hvor kan man købe de skuffer som ses på værelset med lilla væg (et af de første billedet i colage med 4 andre billeder). De ses på billedet i gul, hvid, lilla og lysrød – 2 rum med sjove låger der skubbes ind af. De er ret fede… Håber en kan hjælpe!!
Desværre er det blot et inspirationsbillede fra et amerikansk site – som jeg desværre ikke har gemt linket til.