Interview med Lille Nørd – hvad skal vi spørge om?

Denne artikel er sponsoreret


Juhuuu!
Vi skal interviewe Lille Nørderne Kristian og Katrine. Vi er kæmpestore fans af DRs børneprogram Lille Nørd her på redaktionen – både børn og voksne! Det er børneformidling (og underholdning) på utroligt højt plan. Gid de dog blev ved.. (det gør de nemlig desværre ikke).

Hvad med jer, kære læsere? Er I også fans hjemme hos jer? Og hvad ville I (og jeres barn/børn) spørge dem om, hvis I kunne?

Vil I hjælpe med spørgsmål?
Vi vil gerne have hjælp til de spørgsmål vi skal stille, så har I gode ideer/ting I brænder for at få at vide om Kristian og Katrine, om programmerne, om dyrene, om kostumerne…hvad I nu tænker. Skyd løs!

Hvordan føles det at gå med kænguruhale?
Intet spørgsmål er for skørt. Skriv jeres spørgsmål i kommentarfeltet, gerne med dit barns/børns navn og alder, hvis spørgsmålet kommer fra dem. Så udvælger vi en bunke spørgsmål som vi vil give til Lille Nørderne – og skriver det hele i en artikel til jer her på JuniorBusiness bagefter.

Vi glæder os allerede!

2017-06-17T04:43:43+00:00

12 Comments

  1. Linda christiansen 12. juni 2012 at 21:01 - Reply

    ja, der gjorde i lige min aften meeeeget lang! Spurgte i allerbedste mening min 6 årige datter hvad hun ville spørge LilleNørderne om. Måtte forklare mit spørgsmål for hende, hvilket resulterede i en datter der startede en grådanfald uden lige… Hendes største idoler, og så er det JER der skal møde dem, og ikke hende. Livet er hårdt som 6-årig….

    • Maria Fynsk Norup 12. juni 2012 at 21:11 - Reply

      Åhhh 🙁 Det er vi kede af, Linda – det var bestemt ikke meningen at gøre en lille fan ked af det 🙂 Hvis det kan trøste en lille bitte smule, så skal vi desværre ikke møde dem “live” i denne omgang. Men Katrine er med i Cirkus Summarum i år – måske I skal overveje det? (PS – vi har en konkurrence om billetter i næste uge) Kh Maria

  2. Louise F 12. juni 2012 at 21:02 - Reply

    Min datter Emma på 3 spurgte så sent som i dag om Kristian og Katrine er kærester. Hun kalder godt nok ofte Kristian for Anders, for det var mens Anders stadig var Katrines makker, at hun begyndte at se Lille Nørd. Herhjemme er vi rigtig rigtig rigtig kede af, at det snart er slut og vi håber åhhh så inderligt, at de to nørder finder på nye seje koncepter til de små, så DR vil trygle dem om at komme tilbage i Ramasjang land. Så et voksenpørgsmål herfra må være om der er noget nyt i støbeskeen fra de to enten sammen eller hver for sig…

    • Maria Fynsk Norup 12. juni 2012 at 21:12 - Reply

      Tusind tak, Louise – Det tror jeg vi er mange, der rigtig gerne vil vide 🙂

  3. Mette Wistoft 13. juni 2012 at 06:36 - Reply

    Vi æææææælsker Lille Nørd – de er sjove, søde og sejge og gør os altid glade. Min datter på 5 år spørger: “Har Kristian og Katrine selv et kæledyr?”
    En hilsen fra en voksen til Kristian og Katrine: Tak for Jeres fantastiske indsats med at formidle viden på en ukrukket og sjov måde. Både Kristian og Katrine har en dejlig naturlig glæde som stråler indefra ud mod seerne, det gør programmet til en lille fredelig glad lomme i travle dage.

  4. Lærke 13. juni 2012 at 09:04 - Reply

    Vi er også max fans af Lillenørderne, uanset om det er Rosa, Johan, Anders, Katrine eller Kristian 🙂 Konceptet er genialt!

    Min datter på knap 5 vil gerne vide, hvilket dyr, der er Kristian og Katrines yndlingsdyr…

    Som voksen kunne det være sjovt at høre om værterne er klar over, hvor stor indflydelse de egentlig har på ungerne…. Den er jo kolossal 😉 Man bliver nogen gange meget forbløffet over barnets paratviden om de særeste skabninger og når man spørger, kommer den jo altid fra – ja Lillenørd 🙂

  5. Thea 14. juni 2012 at 09:10 - Reply

    Mine 2 børn er Meget store fans af lille nørd, har endda downloadet alle programmerne ned på ipad som min store pige på snart 3 år ser HVER dag og synger med på alle sangene. hun er såååå ked af at de ikke kommer til at lave mere sammen..øv øv. nå men hendes spørgsmål lyder:

    Mor jeg vil gerne vide om de nogen gange er bange for de dyr de besøger, og hhvilket dyr kan de bedst lide??

  6. tina 14. juni 2012 at 11:05 - Reply

    Min datter på knap 3 år EEEEEELSKER Lille Nørd, og vi har heldigvis de fleste af programmerne på iPad’en. Det er bare så ærgerligt, at de ikke laver flere – det er et helt fantastisk program. Min datter har lært så meget om dyr af Kristian og Katrine, og vi synger begge med på sangene (og dansen).
    Spørgsmål: Hvordan var det at stikke fingeren i kolorten?

  7. Anita Skovby Jensen 14. juni 2012 at 21:14 - Reply

    Min datter Laura på 5 år er helt vild med Lille Nørd og siger ofte, “de har bare ALLE kostumer” – så hun vil gerne spørge dem om hvordan det er at have så mange kostumer at klæde sig ud i/med ???

  8. Trins 16. juni 2012 at 13:24 - Reply

    Rosa på 7 år som ivrigt ser sine Nørd-podcasts, vil høre hvordan Johan kunne glide så langt da han var snegl på en glidebane.
    Hvor mange kostumer er der, hvem laver kostumerne, hvor lang tid tager det at lave dem, hvad sker der med dem efter optagelsen og hvilket Kostume kunne Kristian og Katrine bedst lide og hvilket var det mest irriterende?

    Som du kan høre er vi ret imponerede af kostumer og hvor gode de er til at lege og efterligne dyrenes vaner 😉
    Tog gerne flere sæsoner!

  9. Jeanne 24. juni 2012 at 13:48 - Reply

    Hvornår kan vi læse interviewet her på JB?

  10. Maria Fynsk Norup 25. juni 2012 at 14:58 - Reply

    Hej Jeanne, forhåbentlig i løbet af juli måned 🙂 Vi skriver selvfølgelig både på Facebook og i Nyhedsbrevet så snart det sker 🙂

Leave A Comment