Ispinde med naturens farver og sødme

Denne artikel er sponsoreret

Mens vi håber på snarlig forårsvarme og længes efter at sige farvel til flyverdragter, uldne huer og vinterstøvler, kan du tage en forsmag på sommeren med disse skønne is.

Af moderskabet.dk

stjerneis

Farvestoffer kan gøre børn syge
Farvestoffer tilsættes i dag rigtig mange produkter. Især slik, is og sodavand er ofte fyldt med kunstige farvestoffer. Men også kød, fiskepålæg mm. tilsættes farvestoffer for at give fødevaren et lækrere udseende.

Farvestoffer kan altså, udover at give pangfarver til slik og sodavand, dække over, at en fødevarer ikke er af god kvalitet. Mange børn indtager alt for store mængder farvestoffer, fordi det findes i flere og flere fødevarer.

Ispinde uden sukker og farvestoffer
Den gode nyhed er, at det er super let at lave sunde og farverige lækkerier helt uden kunstige farvestoffer. Ispindene her er helt uden sukker og farvestoffer og er et sikkert hit!

Frugt ispinde
Ingredienser
Rød
• 250 g vandmelon uden skræl
• 250 g jordbær

Jordbær kiwi vandmelon is

Gul
• 1 moden banan
• 2 modne pærer

Gule banan pære is

Grøn
• 4 modne kiwier

is

Fremgangsmåde:
Rød is
Fjern skræl og kerner fra vandmelonen og blend kødet sammen med jordbær. Kommes i isforme og fryses min. 2 timer. Du kan også fryse isen i isterningebakker og sætte en træ ispind i. Halver pinden og den er super let at holde for en lille barnehånd.

Gul is
Fjern kærnehuset fra pærerne og blend med bananen. Kom nogle skiver banan nederst i isformen og fyld frugtmassen i. Fryses i mindst 2 timer.

Grøn is
Skræl kiwierne og blend dem. Kommes i isforme. Vi har her brugt en stjerneformet isterningebakke i silikone fra Ikea og sat træ ispinde i. Fryses i ca. en time. Du kan også fryse uden pinde og komme den frosne stjerne ned i isformen, inden du hælder rød eller gul i over.

Fri fantasi og frosne bær
Det er kun fantasien, der sætter grænser når du laver is. Vi anbefaler at du vælger ungernes yndlingsfrugt. Sørg for, at frugten er godt moden og dermed mest sødmefuld. Du kan også smugle f.eks. en gulerod i sammen med æbler. Uden for bærsæsonen kan du med fordel bruge frosne bær.

Slip fantasien løs og lad børnene være med. De vil elske at lave deres egen is og den vil helt sikkert smage endnu bedre, når de selv har lavet den.

Ekstra fakta om farvestoffer
• Kunstige farvestoffer påvirker børns nervesystem negativt og kan gøre dem hyperaktive og meget sensitive. Nogle børn bliver så påvirkede, at de kan have svært ved at koncentrere sig og indgå i sociale sammenhænge i f.eks. skole og børnehave
• Azo-farver er nogle af de farligste farvestoffer. Der findes i alt 11 af dem, og de bruges i slik, sodavand, saftevand og chips
• Azo-farver kan give hyperaktivitet, ADHD, høfeber, nældefeber og astma og er mistænkt for at være kræftfremkaldende
• En bristisk undersøgelse har konkluderet at ca. 100.000 britiske børn, vil kunne have undgået en ADHD-diagnose, hvis de ikke fik kunstige farvestoffer. Omsat til danske forhold gælder det ca. 10.000 danske børn med diagnosen ADHD

Om Moderskabet.dk
Moderskabet.dk skriver for juniorbusiness om legende let sundhed i hverdagen for børn og voksne. Vores motto er, at ALT tæller! I behøver ikke lægge hele jeres livsstil om på en gang og bruge oceaner af tid for at få sundhed ind i familiens liv. Start med det der er lettest for jer. F.eks. Skift fredagsslikket ud med en lækker dessert sprængfyldt med cellefedt og andre gode næringsstoffer.

De næste fredage, vil vi give dig endnu flere lækkerier til en sund og hyggelig weekend uden sukkerchok!

2017-06-17T04:42:25+00:00

4 Comments

  1. Louise F 5. april 2013 at 19:42 - Reply

    Man ikke bruge isterningebakker medmindre de er godkendt til mad. Almindelige isterningebakker er kun beregnet til vand og kan afgive farlige stoffer til maden, da maden kan indeholde naturlige stoffer som går i forbindelse med plastmaterialet som derved kan afgive stoffer. Og så er det jo nærmest ligegyldigt, at man forsøger at fjerne sig fra de giftige farvestoffer hvis man ender med at tilføre giftige plaststoffer

  2. Jeanne 7. april 2013 at 13:13 - Reply

    Hej Louise – Godt at vide, tak.
    Nu spørger jeg måske dumt, men….
    Kan man købe “madgodkendte” frysebakker i almindelige supermarkeder? Og er de i så fald mærket “Godkendt til fødevarer” eller lign.?

  3. Moderskabet 8. april 2013 at 15:04 - Reply

    Det er helt rigtigt, at det skal være isterningbakker, der ikke kun er godkendt til vand, men også til fødevarer, som fx disse:

    http://www.gadgets.dk/shop/ice-invaders-isterningbakke-459p.html

    eller disse:

    http://shop.andando.dk/product.asp?product=1837

    Du kan også vælge andre forme eller beholdere, der er godkendt til fødevarer og allerhelst nogle, hvor producenten lover, at de ikke indeholder phtalater, BPA eller andre skadelige stoffer. Du kan fx bruge disse Baby Cubes, som fås i forskellige størrelser:

    http://helsemarie.dk/product/baby-cubes-40-ml-938/

    Der vil komme mere om emnet på vores blog.

    Træ-ispinde kan købes i Panduro hobby og hos isenkræmmere.

    Velbekomme!

Leave A Comment