JuniorBusiness Nyhedsbrev uge 35, 2009
Sidste JuniorBusiness Nyhedsbrev i en sommermåned – når et nyt udkommer næste torsdag er vi i en efterårsmåned! Alllerede her varmer jeg imidlertid op med regntøj, gummistøvler og flyverdragter! Du får også historien bag molo børnetøj og en guide over de tre store spillekonsoller: Playstation, Xbox og Nintendo! God fornøjelse!
Sæsonstart – men for hvad?
Så er den tid på året, hvor det er sæsonstart for alle mulige aktiviteter. Jeg synes, at det er svært af finde ud af, hvad lige nøjagtig min datter Alberte (5 år i næste uge) vil synes er sjovt!
Alberte lufter Coco – et vennepars hund
Sidste sæson gik hun til svømning og gymnastik. Det fortsætter vi med. I hvert fald svømningen – det synes hun er sjovt. Gymnastik gider hun ikke altid af sted til, men når så hun er i gymnastiksalen, så pisker hun af sted og har det herligt. Hvad skal man tro?
Og jo… jeg har selv både gået til svømning og gymnastik som barn… Er det ikke meget naturligt at præsentere ens barn for noget, som man selv har haft glæde og fornøjelse af? Havde farmand været ivrig fodboldspiller, blev pigen nok meldt ind i nærmeste fodboldklub!

Modelbillede af karatepige
Som forældre så barn – eller…?
Eller skulle jeg prøve at gå "helt ud af boksen" og melde hende til karate eller hip hop?!
Hvordan vælger du en fritidsaktivitet til dit barn (før skolealderen, får når først i skole, er det vel langt hen ad vejen kammeraternes indflydelse, der afgør valg af fritidsaktivitet eller?).
Det er ikke et MUST, at børnene skal gå til et og andet, men jeg vil gerne så nogle gode vaner på motionsfronten. Det skal være sjovt at bevæge sig – og fællesskabet i en forening er fantasisk! Synes mor her…!

Hvad dyrker dit barn og hvorfor?
Jeg udgiver dette Nyhedsbrev online – her er du mere end velkommen til at give dit besyv i kommentarfeltet. Hvad går dit barn til af fritidsaktivet og hvorfor? Eller har du fravalgt en fritidsaktivitet, fordi der er så rigeligt "run på" i hverdagen? Takker på forhånd!
En lettere barndom
Medierne har sommeren igennem fokuseret på overvægtige børn. Ret rystende, at hver 5. barn herhjemme er overvægtigt (iflg. Sundhedsstyrelsen). Find ud af her, om dit barn er overvægtigt – og læs hvordan du sikrer dit barn en lettere barndom.

Den store spillekonsol guide
Hvor er det ærgerligt ikke at kunne tale med sin nevø om hans store passion Nintendo DS. Men jeg kom hurtigt til kort med de der spillekonsoller/spillemaskiner – håndholdte som stationære. Derfor ville jeg vide mere. Du kan her få samme overblik over spillekonsollerne og deres styrker/svagheder.
Historien bag molo børnetøj
Jeg synes, at det er interessant at kigge bag kulisserne hos de mange børnetøjsproducenter. Hvad har de af tanker med deres børnetøj? Hvad er deres mission? Her har du historien bag molo – flere børnetøjsproducenter følger. Molo åbner iøvrigt ny butik i Magasin, Lyngby, i dag torsdag. Mulighed for gode rabatter på efterårets kollektion frem til og med lørdag d. 29. august.

Seje molo drenge!
Hummel i grå og guld
Hummel står bag denne flotte grå flyverdragt og de gyldne sko. Både flyverdragt og sko fås i flere forskellige farver og mange størrelser. Kig forbi hosmormor.dk
Flyverdragter fra Fransa og Ticket to Heaven
Mulighederne inden for tøj til børn er jo uendelige! Se flyverdragter og skibukser fra Fransa og Ticket to Heaven.
Lidt blandet godt fra bloggen

I ugens løb har jeg også udgivet flg. blogindlæg på JuniorBusiness.dk:
- 5 gaver der støtter
Ved at købe gaver, der samtidig støter et humanitært formål, glæder og gaver du dobbelt.

- Blanke leggings til pigerne er cool!
- Tag på safari i Ebeltoft og støt hjertebørn
- GPS til børn – omsorg eller overvågning?
- Få inspiration ogkøb f.eks. tapet til retro børneværelser. Flotte!

Til efterårsregn
De sidste par dage har vejret været helt fantastisk sommerligt! Så skal vi ikke få styr på gummistøvler og regntøj? Fortsætter det gode vejr så ikke? Vi har lov at håbe!
Min datter Andrea skal have nye gummistøvler. Og de her glad-i-låget- gummistøvler er min klare favorit. De er fra Bundgaard og kan købes hos GrowingFeet.dk for 199 kr. Vil lyse op på enhver gråvejrsdag!

Regnsættet er fra Nameit og fås også i lilla. Bukserne er med seler.
Vind sengetøj fra Sebra
Lad os snuppe en konkurrence. Det er altid dejligt at være heldig – og det kan være dig, som vinder et sæt lækkert junior sengetøj, der er 100% økologisk, fra danske Sebra. Til dreng eller pige. Frit valg naturligvis.
Svar på flg. spørgsmål for at være med i konkurrencen:
Hvor mange designere er der hos Sebra?
Hvor mange designere er der hos Sebra?
Et hint er at kigge forbi Sebra.dk
Send dit svar til mig anette@juniorbusiness.dk senest onsdag d. 2. sept. 2009, så er du med i lodtrækningen.

Hvad vil du gerne læse om?
Skriv til mig (besvar denne mail eller skriv til anette@juniorbusiness.dk) med de emner, som DU ønsker jeg skal tage op på bloggen!
På gensyn i næste uge!
Mange hilsner fra
Anette
Indehaver og blogger – JuniorBusiness.dk
Der er altid mere…
Har du barn/børn mellem 0-2 år? Besøg JuniorBusiness’ lillesøster BabyBusiness! Se det seneste BabyBusiness Nyhedsbrev, hvor du bl.a. kan læse om Legekassen.com, som udlejer legetøj. Du lejer en kasse, der svarer til dit barns alderstrin, og returnerer den efter 3 måneder. Altid nyt og spændende legetøj!
Vær med i JuniorBusiness gruppen på Facebook. Her kan du læse alt det, som er for stort eller småt til bloggen.

Du er også velkommen til at følge JuniorBusiness på Twitter. Hervideregiver jeg gode links – omhandler alt fra nyttig info til et godt grin!

Dette nyhedsbrev er sendt til {!email}, da du har tilmeldt dig som modtager af nyhedsbreve fra mig {!add_url}.
Måske du er interesseret i flere relevante artikler om samme emne:

















Mine piger på 2 og 4 går til hhv. gymnastik og svømning. Vi har bestemt at 1 aktivitet er nok, men vi vil gerne have dem afsted, så de får en introduktion til en aktiv fritid.
Begge har gået til svømning, og den lille går stadig. Sidste år prøvede den store gymnastik, og blev helt bidt af det. Det er et hold hvor en forældre er med, og vi laver en kombination af danse/lege og redskabs baner.
Gymnastikken blev valgt, fordi vi bor nabo til skolen, hvor det tilbydes – det var let!
Svømningen er en fortsættelse af babysvømning, og det blev valgt fordi vi bor tæt på strand, og gerne vil give vores børn gode færdigheder i vandet.
Hilsen fra Hanne
Hej,
Det kan være svært at få hverdags- og weekend puslespillet til at passe, når man har 3 børn, så I vores familie har vi en regel, at børnene må gå til én ting, som de selv vælger. Det bliver for megen stress og jag, hvis også, der skal være tid til fritid og have legekammerater på besøg m.m.
Vores store dreng på 6 år har spillet golf, siden han kunne gå sammen med sin far, men går ikke til nogen træning. Han prøvede træning, da han var 4 år gammel, men han ville hellere spille end at koncentrere sig om undervisningen
Så nu bliver det kun i weekenden med farmand, indtil han bliver lidt ældre. Derimod har han med stor succes spillet tennis de sidste 2 år, motiveret af at se mor og far spille. I starten i en almindelig tennisklub og siden hen i en tennisklub “Fair Play” i Sverige, som har rettet deres undervisning mod børn. Det hjælper også på motivationen, at 4 andre kammerater også går til tennis samme tid.
Til foråret vil han gerne begynde at spille fodbold. Vi må se, om vores princip med at de kun må gå til én ting, så må ryge, for jeg synes, at det kan være et godt supplement med en holdsport, så han også kan lære, at sport også kan handle om sammenhold og samarbejde.
Den mellemste, en pige på 3,5 år, har jeg lige tilmeldt til “Funky Kids”, som er hip hop dans for de mindste. Hun skal også gå på et hold med kammerater fra Dagis. Jeg har hørt at disse hold. Det er første gang, hun skal gå til noget, så jeg er spændt på, om det bliver nogen succes!
Hej Hanne og Trine
Tusind tak for jeres kommentarer!
Jeg er meget enig i, at én aktivitet om ugen er nok. Især med 3 børn! Det skal være sjovt og overskueligt – også for forældrene! Og børn skal ikke opleve at blive stressede – slet ikke fordi man som forælder af et godt hjerte melder dem til 3-4 ting på en uge + legekammerater osv. osv. Pyyyh!
Nu når jeg tænker mig om, så tror jeg da faktisk også, at gymnastik og svømning hos os langt hen ad vejen er fortsættelse af, hvad vi dyrkede som babyaktiviteter.
Svømning holder jeg ret hårdt på (heldigvis er Alberte også glad for det!), fordi vi også bor tæt ved vand, og det er så synd for de børn, som er vandskræk. Meget hæmmende! Jeg vil gerne, at Alberte er tryg ved vand, og ikke går i panik, hvis hun skulle komme ud, hvor hun ikke kan bunde/eller får hovedet under vand.
Fantastisk med en tennisklub, der fokuserer på børnetræning! Flere af den slags. Sådan er det måske bare i “Bjørn Borg landet”?
Funky Kids lyder sjovt!
Alberte danser også ofte på stuegulvet til høj musik, så det ville hun garanteret også kunne lide.
Nå, jamen sikke et luksusproblem det er, at der findes så mange gode aktiviteter ens afkom kan fornøje sig med i fritiden!
HURRA for de mange trænere og alle de, der yder en frivillig indsats i alverdens klubber og foreninger.
Kommentarer
Følg os:
Nyhedsbrev
Kan du lide hvad du læser?
Tilmeld dig til mit nyhedsbrev! Så får du oveni gode shoppingtilbud. Jeg kører løbende konkurrencer, hvor du kan vinde lækre ting til junior og til dig selv!
Seneste kommentarer
Kig i kategorierne for god inspiration:
Kalender
Blogroll
Nye indlæg
Mest kommenterede
Top Kommentatorer