Karla von Bengtsons tips til gratis oplevelser i efterårsferien

I denne uge har jeg skrevet om filmen, og bogen, Tigre & Tatoveringer. Skrevet af Karla von Bengtson og Anne-Marie Donslund. Filmen har premiere den 14. oktober 2010.

Se nederst i dette blogindlæg, hvordan du kan være heldig at vinde bogen Tigre & tatoveringer!

Karla von Bentson har været så venlig at dele med læserne af JuniorBusiness.dk, hvaf hendes efterårsferie med børn kommer til at byde på!


Bogen kan bestilles på SAXO.dk til 119,96 kr. (normalpris: 149,95 kr.)

Jeg hedder Karla von Bengtson og bor i en lejlighed på Christianshavn med min mand Kristian og vores to drenge, Bertram på 5 og Viggo på 2½.

Vores efterårsferie i år, vil være præget af, at jeg har premiere på bogen og børnefilmen ”Tigre og Tatoveringer”, derfor kan vi ikke detaljeret planlægge ferien eller med sikkerhed holde fri samtidig. Men vi skal nok få det dejligt alligevel. Vores børn har en alder og et energiniveau, der ikke helt passer til restaurant besøg, udstillinger og museer så vi vil helt sikkert vælge nogle af de mere ”gratis oplevelser”.


Karla von Bengtson – forfatter til Tigre og tatoveringer

Bål på volden, med snobrød og popcorn
På Christianshavns volde ligger der grillpladser rundt omkring og vi har en favorit ved siden af en lille legeplads med udsigt over søen. Selvom vi bor i byen og hverken har hus eller have, kan vi sagtens komme ud og mærke årstiderne alligevel. Både ungerne og jeg elsker at lave bål og efteråret er en god årstid til det.

Cykle og stå på rulleskøjter
Der er gode offentlige legepladser i Kbh med masser af plads til at cykle og løbe på rulleskøjter. Viggo har overtaget Bertrams cykel med støttehjul og Bertram er gået videre til næste etape, rulleskøjterne, der vist stadig kræver en del træning….Far og Bertram har også planer om at tage ud i en skate hal.


Karla lader sig inspirere til Tigre & tatoveringer

Svømmehal
Bertram elsker sit snorkeludstyr og har for nylig købt nogle skøre haj svømme handsker på et loppemarked, som han rigtig gerne vil ha prøvet af. Begge unger elsker at komme i DGI byens svømmehal der jo nærmest er et vandland, så vi tager nok en sen eftermiddagstur dertil alle fire og spiser aftensmadpakke derhenne bagefter. Så er der forhåbentligt ikke helt proppet på trods af ferien.

Papmache
Vores drenge er for tiden meget optaget af at male, tegne og klippe klistre. De vil gerne lave en farlig Gormiti grotte. Gormitier er nogle underlige små plasticfigurer som drenge har…Så vi skal bruge nogle kolde indendørs dage på at lave et flot papmache landskab med en farlig Gormiti grotte.

Mormor og morfar
Mormor og morfar har lagt billet ind på drengene i et par dage, hvor de samtidig skal passe fætter Buster på 3. Hvis jeg kender dem ret har de et tætpakket program for drengene, hvor de udover at forvandle hele stuen til et sørøverskib, også skal på fisketur og fange fisk, som drengene bagefter får lov at dissekere, inden de bliver kværnet til frikadellefars og spist med glubende appetit til mormors grøntsager fra haven.
Ved puttetid skal morfar læse mindst 10 bøger, inden de er klar til at sove og alle tre drenge sover på madrasser i mormor og morfars soveværelse. Og de har det skønt. De sover altid længere hjemme hos dem…lidt uretfærdigt.

Mens drengene er væk tror jeg min mand og jeg skal få lidt styr på lejligheden og helt sikkert også på en romantisk date med hinanden.

KONKURRENCE
Fortæl i kommentarfeltet neden for, hvad du skal lave i din efterårsferie, og deltag i lodtrækningen om 3×1 stk. Tigre & tatoveringer bøger! Sidste mulighed for at være med i konkurrencen er onsdag d. 13. oktober 2010.

13 kommentarer

  1. BETINA |

    Jeg skal da bla. selvfølgelig ind at opleve Tivolis smukke Halloween arrangement..Fast tradition som er en dejlig oplevelse for hele familien..:)

  2. Tina Stig Andersen |

    Hej,

    vi skal sandsynligvis en tur til Sverige og besøge nogle venner, som
    har en nedlagt frugtplantage – stadig med masser af dejlige frugttræer – så skal vi mødes med mødregruppen og en tur til Halloween i Tivoli.

    Tina

  3. Dorthe Simonsen |

    Vi skal gå ture i skoven, male, lave perleplader, hygge, danse og lege – og så tar mor, far og alle tre tøser et par dage til Kbh, hvor vi skal hygge med restaurantbesøg, shopping, strøgture og måske en tur i DGI-byens svømmehal og Zoo:-)

  4. Vibeke Stensgaard |

    Vi skal et smut til mine svigerforældres ødegård i Småland og opleve alle de lækre efterårsfarver – og måske en vaskeægte svensk elgjagt?!

    Vibeke

  5. Ditte |

    Her står den også på ferie i det svenske, med svampejagt, bål og hygge:)
    Glæder mig så meget til en uges ferie med ungerne

  6. Tove Pihl Hjortgaard |

    Hele familien herhjemme skal 4 dage til Euro Disney!!! Det glæder vi os alle til – både store og små. Vi håber på at få tid til et lille smut til Paris. Når vi kommer hjem skal vi have besøg af familien fra Bornholm – så skal der hygges og helt sikkert en tur i Tivoli for at se alle græskar’ne.

  7. Julie |

    Jeg skal have to eksaminer overstået. Yeah! *ironisk smiley*

  8. Ida |

    Vi har fået søn nr. 3 i torsdags, så det bliver begrænset, hvor meget vi kommer ud af huset med de to store på 7 og 4 år i efterårsferien.Så en god børnebog ville da være kærkommen til ferielæsningen ;-)

  9. pernille |

    vi skal en tur til lalandia.
    vi skal prøve stedet i billund så det glæder vi os til,
    også skal vi en tur i legoland

  10. Yvett |

    Vi skal en tur i skoven og se på efterårs farverne, en tur i tivoli også skal vi selvfølgelig skære vores eget græskar ud og sætte lys i :o )

    God efterårsferie til alle.

  11. Rikke |

    Vi skal desværre bare være hjemme, manden skal arbejde og jeg er på barsel så den ene dag ligner den anden

  12. caropussy |

    Vi skal 3 uger til Marbella ;-)

  13. Jeg har nu udtrukket tre vindere. Og de blev:

    Betina
    Yvett
    Ida

    Jeg skriver til jer jer tre direkte med henblik på at få jeres postadresse. :-)

    Tillykke og tak til alle for deltagelse i konkurrencen! :-)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.