Det skulle gerne gå den modsatte vej… fra overvægtig til normalvægtig!

Sæt tidligt ind over for børns overvægt
Der er al mulig grund til at få fat i de børn, der har meget fedt på kroppen, så hurtigt som muligt. De risikerer et liv med sukkersyge, hjertekarsygdomme og lavt selvværd, hvis kursen ikke ændres, skriver Fyens Stiftstidende.

Nu viser fynsk forskning, at den mest brugte metode, til at finde de tykke børn nærmest er ubrugelig.

- Min vurdering er, at den er lige til skraldespanden, siger professor Niels Wedderkopp, der står i spidsen for et stort forskningsprojekt i Svendborg Kommune.

Her er det fastlagt, at overvægtige børn sagtens kan have et acceptabelt BMI-tal og dermed ikke blive opdaget.

- Der er hele 33 procent af de overvægtige børn, man ikke finder ved at bruge BMI-målingen, siger Niels Wedderkopp til Fyens Stiftstidende.

Kilde: Jeg så artiklen oven for nævnt hos Jyllands-Posten. Læs det hele her!

Det har vist sig efter kontrolscanning af 720 fynske børn.

Hvert femte barn overvægtigt
Niels Wedderkopp frygter, at man overser en stor gruppe børn, der risikerer at få alvorlige sygdomme. Den bekymring deler Sundhedsstyrelsen.

- Det er et problem, når børnene ikke opdages i tide, fordi de så ikke får hjælp til at komme ud af den onde spiral, som overvægt kan være, siger Tatjana Hejgaard, der er specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen.

Ifølge sundhedsstyrelsen er hvert femte danske barn overvægtigt, og 70 procent af dem, der er overvægtige som børn, er det også som voksne.

Beregn dit barns BMI
Jeg fandt lige denne side (motion-online.dk), hvor du kan beregne dit barns BMI.

Læs også mit blogindlæg om, hvordan dit barn (og dig selv) får motion ind i hverdagen!

Relaterede indlæg:

1. Cirkus Summarum indtager manegen igen i 2010
2. Får dit barn fredagsslik?
3. Forældre glemmer at få børn vaccineret

Mere end halvdelen af alle børn går med for små sko og det skader fødderne. Skoene skal indvendig være minimum 12 mm længere end foden. Det tager Plus12 højde for.

Fod- og skomåleren er produceret af miljøvenlige materialer og kan også bruges til voksne.

Den koster 239 kr. hos Babysteps.dk

Her er en video der viser hvordan man bruger den:

Relaterede indlæg:

1. Masser af farligt børnetøj med snore
2. Farvet stofkabel med fatning
3. Børnesko til julens fester

Her er nogle måder, som kan gøre turen rar og symptomfri.

Al slags køresyge og transportsyge er resultatet af, at kroppen oplever en uoverensstemmelse mellem hvad man ser (i dette tilfælde, indersiden af en bil, hvilket fortæller din hjerne, at sidder stille), og hvad du føler (kroppens balancesystem registrerer, at du bevæger dig). Uoverensstemmelsen mellem hvad du ser og hvad du føler fører til kvalme.

1)    Derfor; ved at se ud af vinduet kan barnet hjælpe med at bekræfte balancesystemets registrering af bevægelse og afhjælpe den uoverensstemmelse, der ligger til grund for køresygen. Barnet bør fokusere på en stillestående genstand i det fjerne, som for eksempel horisonten. Barnet bør under ingen omstændigheder fokusere på et fast sted, som at læse, spille spil eller se film. Barnet bør heller ikke vende sig for meget eller kigge fra side til side for ofte.

2)    Det bedste sted man kan side er på forsædet. På den måde har man mere vindue at kigge ud af, og i nogle biler er der også tendens til mindre ujævn bevægelse. Alternativt bør det køresyge barn side i midten på bagsædet.

3)    Personen der kører bilen, bør kører roligt og glidende, uden for mange opbremsninger. Bjergkørsel er det værste for en køresyg person.

4)    Lad barnet sove, hvis det er muligt. Hvis øjnene er lukkede, kan man ikke se noget og det fjerner grunden til køresygen.

5)    Mange synes, at frisk luft hjælper dem, eller at stikke en hånd ud af vinduet. I hvert fald kan nogle lugte (som f.eks. parfume, røg og mad) gøre køresygen værre.

6)    Hold pauser, stræk benene og få frisk luft. Stop evt. ved familierestauranter med legerum, ved græsplæner og spil frisbee eller spis picnic udenfor.

7)    Siden kvalme er det værste symptom på køresygen, er det altid godt at tage nogle forholdsregler.

a.    Ingefær er en klassisk kvalmestopper, prøv f.eks. ingefærsmåkager, tørret ingefær (kan være lidt stærk) eller ingefærbolsjer. Alternativt kan man købe  ingefærspiller i helsekostbutikker.
b.    Pebermynte er en anden kvalmestopper, prøv f.eks. at lade barnet tygge på et par blade frisk mynte, eller tyggegummi/bolsjer med pebermynte. Alternativt kan man prøve med myntete.
c.    Ved at dufte til renseservietter med alkohol, oplever nogle at kvalme-symptomerne forsvinder.
d.    Ved at lytte til musik eller f.eks. en historie, kan man komme til at tænke på noget andet end kvalmen.
e.    Generelt bør maven ikke være tom (men selvfølgelig heller ikke propfyldt). Undgå fed mad, men lad barnet prøve at spise kiks, knækbrød eller f.eks. småkager.
f.    Prøv f.eks. Seaband akupressurarmbånd, der siges at hjælpe omkring 75% med kvalmesymptomer.
g.    En kold klud på ansigtet kan også hjælpe eller en ispose på nakken.
h.    Derudover kan man selvfølgelig købe deciderede køresygpiller.

Hvis uheldet er ude:

• Hav altid opbevaring med låg med, så at man i tilfælde af uheld kan dække opkasten og (og lugten) til med låg, til man når til et sted, hvor man kan tømme indholdet og rense beholderen.
• Rejs ikke uden vådservietter!
• Hav altid ekstra tøj med.
• Find evt. en luftfrisker der lugter neutralt eller evt. af pebermynte.

Har du nogle gode råd og erfaringer du kan give videre til andre forældre?

LÆS OGSÅ: Er du ved at planlægge sommerens bilferie, så klik her og læs den store bilferie-guide, hvor du kan få inspiration til gode steder I kan besøge forskellige steder i Europa.

Relaterede indlæg:

1. Familierådgiveren: Hjælp dit barn til en god skolestart?
2. Skal dit barn have briller eller høreapparat?
3. Flere forældre søger hjælp til opdragelse

Uanset, hvordan der bliver mobbet, og hvad der mobbes med, er det forfærdeligt for den, der bliver mobbet.

Mobning er mest udbredt i 4.-7. klasse, men starter allerede i børnehaven og eksisterer også i mange former senere i livet.

Red Barnet har taget udfordringen op med antimobbe-projektet ‘Fri for Mobberi’ for de 3-8-årige.

Red Barnet og Mary Fonden har udviklet projektet efter initiativ fra H.K.H Kronprinsesse Mary. Inspirationen kommer fra The Alannah and Madeline Foundation’s arbejde mod mobning i Australien. Målet er, allerede at skabe børnefællesskaber i børnehaven, så mobning senere ikke finder sted.
Red Barnet har bl.a. udviklet en børnehavekuffert, og i den, er der materialer til børn, pædagoger og forældre. Den findes også i en udgave til skoler.

Hvad kan forældre gøre?
Red Barnet har lavet fem forældretips mod mobning:

Fem forældretips

1. Støt dit barn i at indgå legeaftaler med alle på kryds og tværs i børnegruppen.
   Det er en god erfaring for dit barn at få forskellige legeoplevelser med mange forskellige børn. Samtidig er du med til at sikre, at alle børn i gruppen har legeaftaler – og dermed en plads i fællesskabet.
2. Tal ikke dårligt om de andre børn i børnehaven eller om deres forældre.
   Negative ord om dit barns børnehavekammerater bliver let til modvilje mod bestemte børn. Støt i stedet dit barn i at være positiv og åben overfor alle. Kan du f.eks. alle kammeraternes navne? Siger I ”hej” til alle børn, når du bringer og henter dit barn?
3. Indfør social fødselsdagspolitik.
   Fødselsdage betyder meget for børnene. Både som fødselsdagsbarn og som gæst. Det gør ”ondt” på det barn, der ikke inviteres med. Og det gør ondt på det barn, som ingen gæster får. Drøft en social fødselsdagspolitik på næste forældremøde.
4. Giv dit barn opmuntring til at støtte og forsvare kammerater, der ikke kan forsvare sig selv.
   Børn, der er udenfor i børnegruppen, har brug for en håndsrækning og en invitation fra en god kammerat. Børn, der er gode til at hjælpe, trøste og forsvare andre, ”vokser” indeni – og udenpå!
5. Vær åben og positiv når andre forældre fortæller om deres barns problemer.
   Det er meget sårbart at stille sig op på et forældremøde og fortælle, at ens barn er ked af det i børnehaven og har brug for legeaftaler og kammerater. Det er lettere, hvis de andre forældre er lydhøre og åbne

Pdf fra Red Barnet

Dansk center for undervisningsmiljø har følgende råd:

Råd til forældre:
Forebyggelse af mobning
Du kan være med til at forebygge mobning ved at:

• Være bevidst om din egen adfærd: Hvis du ofte taler dårligt og nedsættende om andre i dit barns påhør, er der større risiko for, at dit barn vil mobbe andre
• Opdrage dit barn til hverken at være for eftergivende eller for autoritært – begge opdragelsesformer kan bidrage til en aggressiv adfærd hos barnet eller en manglende evne til at sætte sig i andres sted
• Sørge for at dit barn får mulighed for at udvikle en stærk og sund fornemmelse for sig selv – fx gennem fysiske aktiviteter og forskellige, varierede interesser og oplevelser
• Være åben overfor andre forældre, og forsøg at skabe en positiv kommunikation. På den måde bliver det lettere at få en konsistens i de signaler, I som voksne sender til jeres børn. Tænk forældreindflydelse som positivt
• Lave konkrete aftaler om, hvordan I forholder jer i mobningstilfælde.

Til forældre med børn, der bliver mobbet
Mange forældre oplever det som et nederlag, at deres børn bliver mobbede eller udstødt, og der er en tendens til, at de holder problemet for sig selv. Uden at anklage er det vigtigt, at tale med personalet om, hvordan det påvirker ens barn at have det dårligt i gruppen.

• Tag ansvar og vær bevidst om din egen adfærd
• Hvis dit barn bliver mobbet, skal du tage det alvorligt. Slå det ikke hen som uskyldige drillerier og råd aldrig dit barn til bare at lade som ingentin
• Inddrag pædagoger og ledelsen. Der skal laves holdbare løsninger, og det kræver et fortløbende fokus
• Forhold dig lyttende, undersøgende og tålmodigt i samtalen med dit mobbede barn
• Lad være med at blive gal eller aggressiv på de andre børn eller voksne, det hjælper ikke dit barn
• Prøv at forhindre, at dit barn begynder at tro på det, der mobbes med
• Styrk dit barns selvværd med værdsættelse og nærvær

Til forældre med børn, der mobber
Mange forældre bliver forskrækkede, sårede, vrede og/eller får en følelse af nederlag, når deres børn er med til at mobbe eller udstøde andre børn.

• Tag ansvar og vær bevidst om din egen adfærd og omtale af andre* Forklar tydeligt og bestemt, at det ikke er acceptabelt at mobbe.
• Derefter er det vigtigt at få en samtale med dit barn om, hvorfor han/hun mobber og hvordan han/hun kan lære at ændre sin adfærd positivt. Hvis der ikke er fokus på adfærdsændring, er det svært for barnet selv at skulle bryde ud af rollen som mobber
• Vis imødekommenhed, omsorg og forståelse overfor dit eget barn. Det kan være at dit barn selv er bange for at blive mobbet, hvis det ikke deltager i mobningen af andre
• Forsøg at tale med dit barn om det sociale miljø i gruppen. Der er mange måder at opfordre til social medansvarlighed på

Fra DCUM.dk

Mere information om mobning
Mobning er forfærdeligt, og det skal stoppes. En god måde at snakke med sine børn om, hvordan børn behandler andre børn og måske hvorfor,  kan være ved at se film eller læse bøger sammen  og diskutere, hvorfor folk reagerer som de gør. Det kan f.eks. være en relevant diskussion i forbindelse med film eller bøger som Terkel i Knibe, Harry Potter, Gummi Tarzan eller En som Hodder.

Her [pdf] er der mere inspiration til både bøger og film om mobning – både til forældre samt børn i mange aldre.

Red Barnet har her en linksamling, med links og litteratur om mobning.

DCUM har her samlet en litteraturliste med faglitteratur om mobning.

Har du et godt råd?
Har du oplevet mobning i jeres barns institution/skole? Hvilke tiltag er der blevet gjort? Hvad virker/virker ikke? Giv endelig dine gode råd videre. Der er sikkert en eller flere der kan bruge dem.

Relaterede indlæg:

1. Familierådgiveren: Hjælp dit barn til en god skolestart?
2. Drop mobilen og giv nærvær til dit barn
3. Bedsteforældre feder deres børnebørn

Det er stadig en udbredt forestilling, at børn skal skånes for det vanskelige i livet. Det betyder for børn i krise, at voksne ikke altid går ind i den virkelighed, som de lever i. Det kan blive opfattet af børnene som om, at voksne ikke vil, ikke kan eller ikke orker at høre om deres liv og vanskeligheder. Hvilket kan forstærke en måske allerede eksisterende oplevelse af isolation. Desværre kan man ikke beskytte børn mod alt, og slet ikke mod kriser og sorg der er opstået.

Herunder er forskellige bud på, hvad man som forældre kan gøre, for at gøre verden og livet lidt lettere når krisen er der.

Nogle af de mest almindelige sorgreaktioner hos børn er:

• Angst
• Mareridt
• Søvnproblemer
• Tristhed, længsel og savn
• Vrede og opmærksomhedskrævende adfærd
• Skyld, selvbebrejdelse og skam
• Skoleproblemer
• Fysiske gener
• Regressiv adfærd
• Social tilbagetrækning

Skilsmisser

Jeg er bare så træt af, at min far og mor skændes hver gang de ses. De blev skilt, fordi de skændtes, men det bliver bare ved og ved.
Pige, 12 år

Jeg synes det er meget svært at bestemme, hvor jeg skal bo. Min mor og far siger, jeg selv må bestemme. Der, hvor jeg vil bo skal min lillebror også bo.
Dreng, 11 år

Min stedmor er sygeplejerske, så nogen gange er jeg alene med min far. Det er rart. Jeg siger det ikke til dem, for så vil min far bare tro, jeg ikke kan lide hende. Og så bliver han ked af det.
Dreng, 11 år

Min mor og far siger, jeg selv må bestemme, hvor jeg vil bo. Jeg vil helst bo hos min mor, men så bliver min far ked af det. Og jeg kan jo også godt li’ ham.
Dreng, 11 år

‘Klip’ fra Børnetelefonen

Ovenstående citatklip fra Børnetelefonen er rigtig hårde at læse, synes jeg. Specielt når man tænker på, at det i dag er hver tredje danske barn, der oplever at deres forældre bliver skilt.

En skilsmisse vil ofte være en meget alvorlig livskrise for børnene. Specielt fordi børnenes primære rollemodeller kan miste deres betydning og troværdighed og i følge American Academy of Child & Adolescent Psychiatry tror børn ofte, at det er dem som har forårsaget skilsmissen. De tror derfor også, at det er deres ansvar at få forældrene sammen igen. Selvom barnet ikke føler dette, kan det opleve skilsmissen som et tab af en eller begge forældre.

Børnene er måske fanget i skænderier mellem mor og far, bodeling, forældremyndighed og økonomi. Det er ubehageligt nok i sig selv (det tror jeg i hvert fald de fleste skilsmisseforældre synes), men derudover, kan det give børnene følelser af stor, stor sorg og smerte over, at de pludselig ikke længere skal have deres mor og far hos sig samtidig. De har ikke valgt at se mor og far gå hver til sit, og de har ikke valgt at skulle flytte frem og tilbage mellem dem.

For at hjælpe børnene til at håndtere skilsmissen på en konstruktiv måde, er det vigtigt at være åben overfor dem. Det er også meget vigtigt, at forældrene stadig gentager og forsikrer børnene om, at de begge elsker dem, og at de altid vil være deres mor eller far, selv om man ikke længere bor sammen.

Psykolog Morten Nissen har forsket i skilsmisse i mere end 20 år og er forfatter til bogen: “Samværets pris. Forældreansvar efter en skilsmisse”, udgivet på Schønberg i 2001. Han har skrevet ti ønsker til forældre, der er ved at blive skilt:

Ti ønsker til forældre ved skilsmisse

1. At barnet forberedes grundigt om, hvilke ændringer skilsmissen vil medføre for det, før forældrene flytter fra hinanden.
2. At barnet forstår, at det ikke har del i skylden for forældrenes skilsmisse.
3. At barnet får en forståelse af, at skilsmissen er nødvendig, at den er en mulig løsning på en problematisk/konfliktfyldt situation mellem forældrene.
4. At barnet ikke bliver den, der afgør, hvem af forældrene det skal bo hos.
5. At barnet bliver i sit miljø og ikke skal skifte institution/skole, dvs. udsættes for færrest mulige sociale brud.
6. At barnets behov for samvær med den forældre, det ikke bor hos tilgodeses, og at barnet i stigende grad får medbestemmelse med hensyn til samværets omfang.
7. At barnet sikres tilknytning til begge forældres familie, især bedsteforældre.
8. At forældrene holder barnet uden for deres eventuelle indbyrdes konflikter, og at det ikke udsættes for, at forældrene taler dårligt om hinanden.
9. At barnet ikke bliver behandlet som en voksen eller tildeles en voksenrolle.
10. At forældrene ikke danner ny familie, før barnet er rede til det.

Skrevet af cand. psych. Morten Nissen

Online læsestof til forældre om skilsmisse:
Børn i skilsmisser- Børnerådets panelrapport [pdf]
Når samarbejdet er svært – pjece fra Statsforvaltningen [pdf]
Diverse links
Link til anbefalede bøger om skilsmisse

Sygdom og dødsfald
Børn med syge forældre har brug for at tale med nogen om deres oplevelser af usikkerhed, angst, bekymring, frustration mv. De har brug for hjælp til at forstå, bearbejde og håndtere deres dagligdag og den verden, de oplever.

Hvis behovet ikke bliver imødekommet, vil børnene bruge mange kræfter på at forstå og leve med den situation, de befinder sig i. De vil typisk prøve at fortolke situationen og forklare forældrenes adfærd på en måde, som sætter forældrene  i et godt lys, mens barnet selv tager ansvaret og bærer skylden for mors eller far sygdom.
Hvad barnet har brug for at tale om, varierer med alder, udviklingsniveau og barnets og familiens situation.

Hvert år mister ca. 3000 børn deres far eller mor. Det er børn, der mister de mest betydningsfulde voksne i deres liv. Ingen børn er forberedt på, hvilken betydning det har og får for resten af deres liv, når forældre dør. Den tætte tilknytning, den basale tryghed og fundamentet for en tryg opvækst forsvinder, og ligesom under en skilsmisse, kan barnet miste tilliden til, at verden er et trygt og sikkert sted at være.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at børn i sorg kan agere anderledes end voksne. Børn går ofte ind og ud af sorgen. Det ene øjeblik græder de og spørger til døden, og et splitsekund efter, er de ude og spille fodbold med kammeraterne på vejen. En sådan reaktion er helt sund og naturlig.

Børn, som mister eller oplever sygdom, har behov for at tale om deres sorg og stille spørgsmål – “Hvorfor er det lige mig, det skal ske for?” Børn, som sørger, har brug for, at omgivelserne er åbne, lytter og hjælper.

Dødsritual
Dødsritualer er med til at gøre det uvirkelige virkeligt. De er med til at forhindre fantasier og fremme sorgarbejdet. Det gælder for voksne såvel som for børn.

Inden man taget et barn ind for at se den døde eller hvis barnet skal deltage i begravelse eller bisættelse bør man:

• Forberede barnet på, hvad der skal ske
• Sikre at barnet følges af en kendt voksen
• Give barnet mulighed for at bearbejde sine indtryk
• Forberede barnet på de voksnes reaktion – at de voksne også kan græde af sorg.

Online læsestof til forældre om børn og sygdom, dødsfald og sorg
‘Hvad fejler du far?’ Fra Kræftens Bekæmpelse [pdf]
‘Når forældre dør’. Fra Kræftens Bekæmpelse [pdf]
Børn med psykisk syge forældre – god praksis. Fra Socialt Udviklingscenter [pdf]

Børn & sorg – anbefalet litteratur fra Kræftens bekæmpelse [pdf]

Stress
Uden stress ville vi alle miste noget af den drivkraft, der skubber fremad. Men børn er langt mere sårbare i forhold til stress end voksne. Børn har nemlig ikke samme muligheder og forudsætninger for at overskue graden af belastning og finde brugbare løsninger. I en belastet perioder kan et barn have svært ved at se sig ud af situationen, og resultatet er bl.a., at hospitaler tager imod flere og flere stressramte børn.

Årsagerne til mistrivsel og stress kan være mange. Nogle af dem er:  mobning, skoleskift, grænseoverskridende handlinger, flytning eller f.eks. indlæringsproblemer. Symptomerne kan f.eks. være  ufrivillig afføring, hovedpine, mavepine, søvnproblemer, kan ikke stå på benene, følelsesforstyrrelser, besvimelsesanfald, eller nervøsitet og tristhed.

Det er vigtigt at understrege, at stress ikke nødvendigvis har så meget at gøre med fritidsaktiviteter og ‘tempo’. Det er helt individuelt, hvad mennesker kan kapere.

Stressforeningen har lavet følgende 13 råd til forældre:

Forslag til at reducere stress hos børn
1. Tag initiativet
Hvis dit barn udviser symptomer på stress eller allerede er syg, så er det vigtigt at du/I får afklaret hvad der er årsagen, samt barnet får hjælp til mestre og afhjælpe symptomerne.

2. Vær et godt eksempel
De voksne omkring barnet spiller en stor rolle. Det gælder naturligvis især forældrene men også andre nære voksenrelationer som barnet er knyttet til. Som rollemodeller bærer de nære voksne et fælles ansvar for børns trivsel og sundhed.

3. Søvn, sund kost, motion/fysisk aktivitet
Sørg for at barnet får tilstrækkelig søvn, sund kost, motion og fysisk aktivitet da det er vigtige forudsætninger for at kunne modstå hverdagens krav og belastninger – uanset om man er barn eller voksen.

4. Tal med og lyt til barnet

5. Tæt, tryg og nærværende voksenkontakt
Børn har brug for nærværende forældre, der tydeligt viser at deres børn betyder meget for dem. En tæt, tryg og nærværende kontakt til voksne er afgørende for at forebygge og reducere stress, ensomhed og generel mistrivsel hos børn og unge.

6. Børn har brug for at lege
Udover at børn elsker at lege, så er »legen« utroligt vigtigt for børn, da legen indeholder en lang række værdifulde funktioner. Gennem legen lærer barnet bla. noget om omverden og får bearbejdet både det man kan se, og det man ikke kan se. Legen styrker dit barn – personligt, fysisk, psykisk, sprogligt og socialt. Leg gerne selv med – dit barn vil elske det

7. Husk pauser, ro og hvile
Vi har alle brug for at lade op. Skab frirum, hvor der er tid til fordybelse og afslapning fx tid til hygge, læse, tegne, lytte til musik mv.

8. Begræns dit barns brug af computer, TV, mobiltelefon, Facebook etc.
Gå selv foran med et godt eksempel.

9. Sænk ambitionerne og skær ned på de organiserede fritidsaktiviteter
Prioriter og planlæg opgaverne i familien og find sammen ud af hvor der kan slækkes på ambitionerne og aktivitetsniveauet, så ikke bare børnenes men også jeres hverdag bliver mindre stram.

10. Struktur, forudsigelighed og ritualer
Hvis de voksne skaber forudsigelighed og trygge rammer, har børnene mindre grund til bekymring. Struktur, forudsigelighed og ritualer virker stressreducerende fordi barnet oplever genkendelighed i tingene. Dermed sparer barnet energi.

11. Have realistiske forventninger
Stil ikke større krav eller pålæg ikke større opgaver til barnet – end det alders- og udviklingsmæssigt er parat til.

12. Stressreducerende teknikker
Lær barnet nogle effektive strategier til at reducere stress fx meditation, visualisering fx fantasirejser, berøring/massage, lytte til new age eller klassisk musik og latter/humor.

13. Samarbejd med og få støtte fra andre
Fx bedsteforældre, pædagoger, skolelærere, venner  og andre relevante personer

Fra Stressforeningen.dk

Online læsestof til forældre om børnestress
Link til artikel: ‘Børn og stress: Pædagogiske fabrikker‘, fra Børn & Unge nr. 25, 2003
Link til artikel: ‘Når børn får stress, rammer det dem for livet’, Center for Stress og Trivsel

Relaterede indlæg:

1. Gear ned og hold sommerferie uden stress
2. Drop mobilen og giv nærvær til dit barn
3. Forældre glemmer at få børn vaccineret

Jeg har bl.a. fundet frem til de bedste solcremer i test og giver jer en oversigt over hvor de kan købes. Derudover har jeg talt med Anja Philips, projektchef på kampagnen “skru ned for solen mellem 12 & 15″ for Kræftens Bekæmpelse, for at få gode råd til børn i solen (eller rettere sagt i skyggen) og høre mere om Kræftens Bekæmpelses generelle vejledninger om brug af solcreme.

2 gode solcremer
Informationscenter for Miljø og Sundhed lavede sidste år (2009) en test over 10 forskellige børnesolcremer. 2 af dem er Svanemærket og indeholder ingen skadelige stoffer – hverken for dit barn eller miljøet – de er derfor blevet kategoriseret som de bedste valg. De to solcremer er Derma Baby og Matas Kids Sollotion uden parfume.

Derma Baby Solcreme er Svanemærket, og godkendt af Astma- og allergiforbundet.

Du kan købe Derma Baby Solcreme i Svanebutikken for 74,95 kr. (200 ml.)

Matas Kids Sollotion, Svanemærket med faktor 30
Matas sollotion koster 99,95 kr. hos Matas. (200ml.)

Både Matas og Derma solcremen er forholdsvis billige. Derma koster mindst af de to, til gengæld skal det siges at den er ret fedtet at smøre ud. Dermed ikke sagt at det ikke kan lade sig gøre, men dit barn skal være lidt tålmodig. Til gengæld holder den rigtig godt i og efter vand. Begge er vandfaste.

Næsten lige så gode – men ikke helt godt for miljøet
De resterende testede solcremer indeholder enten parfume, allergifremkaldende stoffer, hormonforstyrrede stoffer eller miljøbelastende stoffer. Se hvilke solcreme der er tale om nedenfor. Og husk, hvilken som helst solcreme er bedre end ingen solcreme!

Følgende solcreme indeholder miljøbelastende stoffer, men der er hverken parfume, hormonforstyrrende stoffer eller allergifremkaldende stoffer i. Solcremerne er:

Garnier Ambre Solaire “Kids Sun protection Spray” SPF 30

La Roche-Posay “Lotion for Children” SPF 50

Ombra sollotion til børn, SPF30

Vichy Capital Soleil Children, SPF 50

Har du en af disse solcreme derhjemme skal du altså ikke smide den ud, fordi den ikke er bedst i test. Solcremene indeholder miljøbelastende stoffer, men indeholder derudover ingen andre ingredienser som er skadeligt for dit barn. Du kan se en oversigt over hvad det lige præcis er de indeholder her hos Miljø & Sundhed.

Ombra Sollotion er klart den billigste af de ovennævnte. Desværre har jeg ikke fundet en online butik, hvor man kan købe den, men bor du i nærheden af en Aldi kan du købe den der for 34,95 kr.

De testede knap så godt
Cosmea Solcreme til børn indeholder stoffer, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Cien Sun suncreme for children og Bio Select Olive sunprotection emulsion for children indeholder både miljøbelastende stoffer og parfume eller andre allergifremkaldende stoffer.

Nivea Children sun lotion testede dårligt. Den indeholder et væld af kemiske stoffer som både er dårligt for miljøet, er hormonforstyrrende og fyldt med forskellige parfumestoffer.

Du kan læse mere om hvad de forskellige stoffer gør i denne artikel fra avisen BT.

Prisen og Kemien
Udover at være fyldt med diverse skadelige stoffer, så er alle solcremen dyre i forhold til Derma og Matas solcremene som blev testet bedst i test. Ombra sollotion er som nævnt den eneste som er billigere (den er til gengæld også billig!), resterende koster fra 119,95 kr. så jeg vil helt klart holde mig til dem, der er foruden skadelige stoffer er til billigere penge. Har du en favorit som ikke er en af de to, så skal du som sagt bestemt ikke smide dem ud af den grund. Solcreme er vigtigt at smøre på, og hellere at der så er et stof eller to i, end at dit barn bliver solskoldet. Det skal også være lækkert at smøre på, og det skal gå hurtigt nok til at du kan nå at smøre dit barn helt ind.

Interview med Anja Philips

Det kan være svært at finde ud af op og ned på faktorer, da man hører meget forskelligt. Det helt klare budskab er: Selvom du bruger en høj faktor skal du stadig smøre dig ind lige så mange gange, som hvis du brugte en solcreme med lavere solfaktor.

”Vi anbefaler faktor 15 til de fleste. Det vigtige er at holde øje med, hvordan det enkelte barns hud reagerer”, forklarer Anja Philips fra Kræftens Bekæmpelse.

Specielt lyshårede og rødhårede kan have brug for en højere solfaktor da deres hud ofte er lys, og dermed lidt sartere overfor solens stråler.

Hvornår og hvor meget smører man på?

”Til børn skal man bruge 20ml. hver gang de skal smøres ind. Det svarer ca. til den mængde solcreme der kan være i dit barns hånd. Voksne skal bruge 40ml. Hver gang man smører sig ind. Dette svarer til en voksen håndfuld. Smør dit barn ind 10 min. før I skal ud af døren..” (Det samme gælder selvfølgelig for dig) ”..derefter skal man smøre solcreme på hver 3.-4. time. Hvis dit barn har badet, svedt meget, leget i sand der kan gnide solcremen af, eller blevet tørret med et håndklæde er det vigtigt at smøre med solcreme igen. Også selvom der ikke er gået 3-4 timer.”

Anja Philips anbefaler desuden at du bruger en vandfast solcreme, da den sidder bedre fast, og så at solcremen er svanemærket.

”Husk at det er de voksne der gerne vil sidde i solen. Børn bliver varme og har det utilpas ved at sidde direkte i solen, så det er vigtigt at konstruere skygge der hvor de opholder sig.”

Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at man finder skygge mellem 12 og 15, og når det i øvrigt er over solindeks 3.

På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside kan du læse mere om de 4 solråd: ’siesta’, ’solhat’, ’solcreme’ og ’sluk solariet’ samt læse mere om hvad et UV-indeks egentlig er.

Og husk! En solcreme kan holde i ca. 2 år når den opbevares ved en temperatur under 25 grader.

Bonusinfo: Tænk.dk offentliggør en ny test af solcremer fredag d. 4.6. Hvis du har abonnement kan du læse alle resultater fra testen.

Relaterede indlæg:

1. Haven kan være en giftig legeplads
2. Konkurrence – vind en forældreguide
3. Kreativ indendørs leg med bløde byggeklodser

Modelbillede

Børns tænder er voksnes ansvar
Det er jo egentlig frygteligt forfængeligt, så jeg er helt pinlig over at indrømme det. Men faktum er, at jeg bliver SÅ nervøs for, at tandlægens dom er, at pigernes tænder ikke ser strålende ud. Som om “god eller dårlig mor” bliver vurderet ud fra børnene tænder! Men det gør det jo også… Ikke sandt? Det er jo udelukkende forældrenes ansvar, at tænderne er i orden. Modsat et og andet, som barnet er født med fra fødslen – f.eks. dårligt syn, hørelse, stritører osv. Det kan man jo som forældre ikke rigtig gøre hverken fra eller til. Men 100% rene tænder. Det er alene dit ansvar.

Og så nemt synes jeg ikke det er at børste tænder på andre. Eller rettere børste tænder på mine børn – heldigvis børste jeg ikke på andre end dem! Så når tandlægeindkaldelsen kommer synes jeg, at det er den største eksamen for mig! Jeg evner naturligvis er være helt fattet, så min nervøsitet ikke smitter af på hovedpersonen: det barn, som skal til tandlægen!

Kilde: Børnetandlægerne Herning Kommune

6 år og med 6-års tænder
Har netop været af sted med Alberte til tandlæge. Hun fylder 6 år til september. Har købt elektrisk tandbørste til børnene, for jeg synes, at det er lettere at være sikker på, at tænderne er rene med en sådan. Sikkert indbildning.

Alberte (eller mor?) i stolen
Alberte lægger sig i tandlægestolen og åbner munden for den rare (?) tandlæge. Tandlægen er påfaldende tavs, og straks tolker jeg det som, at den er helt, helt gal.

“Neeej, du har har fået alle dine 6-års tænder Alberte,” siger tandlægen glad og begejstret. Og kigger over på mig.

Det flyver ud af min mund:

“Har hun det?!” Men det er ærligt. Jeg anede ikke, at hun havde fået sine 6-års tænder. Anede knap hvad det er!

“Ja, har du ikke opdaget det?!” spørger tandlægen.

“Njaaa, jeg er ikke helt sikker…,” er mit vage svar.

“Det er en god idé at lægge Alberte ned, når I børster tæ….,”

“Det gør vi også! Skynder jeg mig at afbryde tandlægen,” imens min glorie lyser over hovedet. “Hun lægger altid ned, når jeg børster hendes tænder”. Jeg har jo forlængst læst, at det er den korrekte måde at børste tænder på børn…

“Okay… men det var bare siden du sagde, at du ikke havde opdaget 6-års tænderne. Dem ser man tydeligt, når hun læner nakken tilbage,” svarer tandlægen.

“He, he – øh, jeg børster ALLE tænderne godt. Også dem jeg har ikke har opdaget!,” er så min håbløse respons…

Tandlægen kommenterer ikke yderligere.

“Husker I at bruge tandtråd?,” spørger tandlægen.

Argh! Jeg ventede bare på det spørgsmål. Har forsøgt med det tandtråd et par gange, men Alberte synes, at det er meget ubehageligt, så jeg har været lidt vel hurtig til at droppe projekt tandtråd.

Nu står jeg så skoleret hos tandlægen…, og vælger at være ærlig.

“Nej, det gør vi faktisk ikke,” svarer jeg.

“Det vil være en god idé! Bare to gange om ugen, for nogle af Albertes tænder sidder meget tæt”.

“Det skal vi nok,” svarer jeg artigt. Og det er bestemt også min plan!

Fakta om 6-års tænder
De første blivende kindtænder bryder frem i 5-7 års alderen. De kaldes “6- års tænder”. Der kommer fire 6-års tænder – én i hver side af overmunden og undermunden.

De nye kindtænder kommer bagved mælketænderne, og der er ikke en rokketand, der skal skubbes væk først.

Kilde: Børnetandlægerne Herning Kommune

Lak på 6-års tænderne
Tandlægen fortæller afslutningsvis, at vi får en ny tid, så Alberte kan få lak på sine nye flotte 6-års tænder. Det gør tandlæger åbenbart i dag – det fandtes ikke da jeg var barn. Vi fik en fin folder med hjem, der beskriver hvorfor 6-års tænder lakeres. Det gør de fordi de furer, som er i tændernes tyggeflade ofte er så dybe, at det selv ved grundig tandbørstning ikke er muligt at fjerne bakteriebelægninger og madrester.

Tandlægen slutter med at sige, at Albertes tænder ser meget fine ud.

TAK tandlæge. Jeg gik fra skoletandlægen med løftet hoved! Trods et par kiks fra min side.

Næste gang er det lillesøster, som skal til tandlæge, og hun vrider sig som en sno, når hun skal have børstet tænder, så jeg aner ikke, hvad hun måtte have i munden. Men jeg skurer løs!

Se iøvrigt et par videoklip med vejledning til tandbørstning: Lær at børste børns tænder via film.

Hvad mener du?
Du må gerne kommentere, at jeg da er helt gak og må tage mig sammen! Jeg kan klare det! Kan klare alt andet end børnetandplejen… Har du prøvet at dårlig samvittighed, når dit barn er til kontrol (dejligt ord ikke…) hos tandlægen? Har du et god råd at videregive? Har alle forældre (undtaget mig) styr på, hvornår 6-års tænderne er kommet?!

Relaterede indlæg:

1. Slut med sut – gode råd til suttestop
2. Vinterstøvlerne er i hus
3. En rockguitar for en rokketand

• Sørg for at vælge briller, der passer til dit barn. Briller skal ikke være til at vokse i. Når barnets hoved vokser, vokser pupilafstanden også, og så er barnet alligevel nødt til at få nye briller.
• Sørg for at købe briller af ordentlig kvalitet, som er robuste.
• Sørg for, at dit barn bruger brillerne som anbefalet. Brillerne skal sidde så godt, at man kan hoppe i trampolin uden at tabe dem. Bed dog barnet tage brillerne af i svømmehallen, så de ikke forsvinder i vandet.
• Lær børn, hvad de skal gøre med deres briller, når de tager dem af. Bed dem for eksempel om at lægge dem i brilleetuiet eller i jakkelommen, så man undgår at træde dem i stykker, hvis de lægges på jorden.

Kilde: Sygesikringen Danmark

Ronja Aqua briller kan købes i den svenske netbutik optikbutiken.se til 495 sek.

Kalle Blue briller fra optikbutiken.se, de koster 595 sek.

Hos LouisNielsen får du 2 briller til 1 brilles pris. De koster 695kr. stykket. Øverst ser du et par Garfield briller til drenge, med Garfield diskret printet på siden. Brillerne nederst er et par lilla børnebriller til piger.

Ovenstående briller er også fra Louisnielsen. Brillerne til venstre er babybriller, til dig der har en to-årig der skal have briller, men hele tiden taber dem, så er disse gode. Brillerne til højre hedder miss naughty too.

Den lille havfrue briller kan købes hos magicoptical.com

Drengeversionen hedder Mickey Mouse, og kan også købes hos magicoptical.com

Emil Black fra optikbutiken.se

Du kan få tilskud fra kommunen til køb af briller til børn under 16 år. Tilskuddet er et fast beløb pr. stel og glas og er uafhængigt af prisen for glas og briller. Det gives:

• første gang barnet skal bave briller
• når det er nødvendigt at skifte stellet, fordi det slidt eller blevet for lille
• når øjenstyrken har ændret sig, og det er nødvendigt med nye glas

Linket er fra Københavns Kommune, men samme lov gælder for alle kommuner i Danmark. Du kan også læse om det her.

Relaterede indlæg:

1. 10 par flotte solbriller til børn
2. Små lykkedukker i garn
3. 10 smarte skrivebordslamper til børneværelset

Briller behøver ikke at være store og grimme…

Jeg har lavet en oversigt over, hvad du som forældre skal være opmærksom på, og som kan være tegn på, at dit barn har et forringet syn. Børn er ikke nødvendigvis klar over, at de ser dårligt – de ser jo som de altid har gjort. Har måske ikke prøvet andet. Så det er dig som forælder der skal være opmærksom på følgende:

• Har dit barn svært ved at koncentrere sig, f.eks. ved læsning eller tv-kiggeri?
• Kan dit barn gribe en bold? Hvis ikke kan det være tegn på nedsat syn.
• Er det lang tid om at lære at cykle uden støttehjul?
• Lægger dit barn hovedet på skrå når hun/han kigger efter ting?
• Kniber han/hun ofte øjnene sammen?
• Gnider dit barn sig ofte i øjnene?
• Er han/hun lyssky eller får ofte hovedpine?
• Børn med synsproblemer kan ikke lide at slå kolbøtter.
• De bliver også let svimle og køresyge.
• De er også ofte ømme på den store skuldermuskel, der sidder over kravebenet, fordi de spænder.

Generelt skal du være obs på dårlig motorisk koordination samt manglende koncentrationsevne.

…selvom det nu også er meget sødt når barnet prøver dine briller.

Jeg tror mit barn ser dårligt, hvad er det næste skridt?
I første omgang skal I henvende jer til en øjenlæge. I Danmark er der lov om, at børn under 10 år skal til øjenlæge inden man besøger optikeren. Øjenlægen er i stand til at aflæse, om der virkelig er behov for briller. Derefter bliver du henvist til optikeren hvis der er behov for briller. Kilde: Synoptik.dk

På synoptik.dk kan du printe denne synstest, og læse vejledning til brug af testen derhjemme. Du kan også printe den ud her ved at klikke på billedet, så åbnes det i et nyt vindue – klar til at printes ud.

Din praktiserende læge tjekker barnets syn ved 4 års- og 5 års undersøgelsen. Barnets syn bliver igen tjekket ved skolestart af sundhedsplejersken. Hvis de vurderer, at det er noget der skal ses nærmere på vil de henvise jer til en øjenlæge. Du kan altid selv bestille en tid hos en øjenlæge, det kræver ikke en henvisning.

”Børn er født langsynede med bygningsfejl. Først forsvinder bygningsfejlen, der består i, at hornhinderne krummer, så billedet kan blive skævt og udtrukket. Herefter bliver de mindre og mindre langsynede. Det er helt normalt at være langsynet med plus 2 i begyndelsen af skolen, og man gør ikke noget ved det, hvis ikke det giver hovedpine eller skelen. Hvis barnet er meget langsynet, er det naturligvis vigtigt at få det korrigeret med briller, også så det ikke går ud over barnets indlæring” – Optiker Birger Larsen

Kilde: Sygesikringen Danmark

Se også mit indlæg med flere smarte børnebriller her.

Har mit barn nedsat hørelse?
Som forældre kan man nemt komme til at overse tegn på nedsat hørelse hos sine børn. Det kan også være rigtig svært at identificere en lille hørenedsættelse. Nogle tegn du skal være opmærksom på, når du vurderer om dit barn skal undersøges for nedsat hørelse er følgende:

• Er dit barn meget passivt?
• eller er hun/han meget aggresiv og højtråbende?
• Reagerer dit barn ikke på lyde og stemmer?
• Mærker du at dit barns sproglige udvikling er gået i stå?

Et barn der hører dårligt bliver ofte inadvendt.

Ingen af ovenstående punkter behøver at vise sig trods nedsat hørelse. Børn er lynhurtige til at lære mundaflæsning!

Hvad skyldes det?
Hvis dit barn ikke har haft nedsat hørelse fra fødslen (alle børn bliver tilbudt en PKU-test, som høreundersøgelsen hedder), skyldes det ofte virus eller infektioner som f.eks. mellemørebetændelse.

Sørg for at få undersøgt dit barns øre hvis du er i tvivl om hvorvidt det hører normalt.

Hvad skal jeg gøre?
Har du mistanke om, at dit barn hører dårligt skal du kontakte din læge. Barnet vil få foretaget en høreundersøgelse hvor det skal reagere på nogle lyde, og man kan på den måde finde ud af, om det kun kan høre nogle lyde, og derved skal have høreapparat. Nogle børn kan få indopereret et implantat, som gør at det kan høre nogenlunde normalt, andre får høreapparat. Selve behandlingen vil blive vurderet alt efter hvor nedsat hørelse dit barn har.

Du kan læse mere på sundhedsguiden.dk og barneguiden.dk

Du kan også finde meget mere information om høretab, både hos børn og voksne, hos hoerelse.info

Relaterede indlæg:

1. Familierådgiveren: Hjælp dit barn til en god skolestart?
2. Tal med dit barn på den fede måde
3. Får dit barn fredagsslik?

Skal man være “fanatisk” og helt udelukke slik som en del af fredagshyggen? Eller skabe et “når-vi-har-lyst, så spiser vi det-forhold? Der er rigtig mange holdninger til slik og sukker, og mange er meget uenige når det handler om hvor meget slik børn egentlig skal indtage.

Hvem kan da også modstå en fyldt slikskål med blandede lækkerier

Karoline siger:

Jeg ser min søster give hendes børn slik og is hele tiden. Jeg tror næsten det er hver eneste dag, for de får det altid når jeg er der, eller når vi er ude et sted. Til gengæld synes hun at jeg er dybt fanatisk når jeg ikke giver min datter på 2år lov til at spise slik. Jeg tror mere på sundt slik – hun synes jo at det er lækkert, så hvorfor give hende noget der er usundt? Jeg frygter lidt at hun vil blive en ligeså stor slikmund som min søsters børn når hun også bliver lidt ældre, og mere påvirket af hvad de gør. Men jeg vil ikke sige at jeg er fanatisk. Når hun er blevet nogle år ældre vil vi nok indføre en “slik-aften”, men jeg vil nok ikke kun fylde slik i skålen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn fra 3 år og opefter må  maks få 10% af deres indtagne energi fra sukker, her er juice, frugt og andre naturlige sukkerarter også medtaget.  På sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du læse mere om hvordan du kan nedbringe indtaget af sukker.

Blandet sundt slik – sådan burde slikskålen nok se ud.

Maja har et afslappet forhold til slik i hverdagen

Der skal selvfølgelig være begrænsninger, men jeg synes det er forkert at gøre én dag til en slikdag. Jeg vil gerne skabe et naturligt forhold til slik – ikke gøre det til noget man bare skal have, men noget vi kan hygge os med indimellem, når stemningen er til det. Jeg fylder selvfølgelig ikke mine unger med slik hver dag, men en lille slikskål ind i mellem ser jeg ikke noget galt i, og slet ikke når vi derudover er forholdsvis aktive til dagligt.

Undersøgelser viser at indtaget af slik og chokolade er steget med 30% fra 1995-2002. Derudover er der også en stor risiko for at børn bliver syge eller allergiske af alle de kunstige farvestoffer der især er i slik. Samtidig kan for meget slik i kombination med en fed kost give svær overvægt.

Ja, okay – vi ved det, der er ikke noget i slik og andre søde sager som kroppen egentlig har brug for – det smager bare rigtig godt, og giver lidt ekstra energi. Men hvornår skal man sige stop? Skal man vente med at spise slik selv til ens barn er gået i seng, hvis man nu selv gerne vil have noget slik? Eller er det helt fint at servere slik for sit barn når barnet beder om det? Ja, er det overhoved et så stort problem at man hver gang skal overveje om man nu skal have slik eller ikke?

Hvad gør I hjemme hos jer? Skriv gerne et kommentar i feltet og deltag i debaten.

Relaterede indlæg:

1. Sådan får dit barn (og du) motion i hverdagen
2. Familierådgiveren: Hjælp dit barn til en god skolestart?
3. Skal dit barn have briller eller høreapparat?