Knæk læsekoden med app på dansk

Denne artikel er sponsoreret

Nu har jeg netop læst, at børn i Københavns Kommune er helt elendige til at læse – iflg. minister Troels Lund Poulsen. Hmmmm… tænker jeg må gøre mit for at mit barn ikke ender i elendighedskøen. Fik så lige dette tip fra bloggen Fra hoved til pen, om en app, på dansk (hurra!) til børn, der skal knække læsekoden.

app lær at læse

Denne app koster 24 kr. hos itunes

lær at læse app
App’en udelukker bevidst store bogstaver, fordi det er de små bogstaver vi læser med. Lettere genkendeligt for børn!

Beskrivelse af “Knæk læsekoden” app
* Seriøs lærings-app til den første daglige læsetræning *
Formålet med ’Knæk Læsekoden’ er at træne det, der kan bruges til noget i læsningen. Nemlig de små bogstavers form, skriveretning og lyd. Det er fundamentet i læsning. Så kan børnene få bygget den vigtige viden op, at bogstaver repræsenterer lyde, der sammen giver ord, som har en betydning.

* Supplement til skrivehæfter og læsetræning *
Brug app’en 10 min. hjemme sammen med dit barn eller i skolen som variationsmulighed til den første daglige læsetræning. Børn i børnehaver, der er nysgerrige på bogstaver, vil også synes, den er spændende.

* Bogstavlyde frem for bogstavnavne *
Børnene lærer ofte bogstavernes navne i stedet for bogstavernes lyde. Det betyder, at børnene skal forholde sig til noget, som de slet ikke kan bruge til deres videre læsning, og som de ofte skal aflære igen, når der i skolen bliver præsenteret lyde, som de skal læse med. Groft sagt har de intet at bruge et bogstavnavn til i den første læsning. I ‘Knæk Læsekoden’ bruges udelukkende bogstavlyde.

* 120 mest brugte ord som ordbilleder *
Desværre er alle danske ord ikke LYDrette (fx ‘ikke’, ‘vil’ og ‘noget’). Mange af de 120 mest brugte ord på dansk staves ikke, som de lyder. Derfor er det en kæmpe hjælp at kunne disse som ordbilleder. Her skal børnene ikke bruge kræfter på at lydere sig frem, men i stedet bare genkende ordet ligesom de genkender deres eget navn eller et stort gult M, der betyder McDonalds. Derfor trænes de 120 ord som ordbilleder i ’Knæk Læsekoden’

* c, q, w, x og z er ikke med *
I den allerførste læseproces er det vigtigt at gøre det så enkelt som muligt. Vi har derfor valgt ikke at have fokus på de ‘fremmede bogstaver’: c, q,w,x og z som børnene ikke møder ret ofte i deres første læsning. Det er rigeligt at lære de vigtigste bogstavers lyde og form og så senere, når børnene er klar, lærer de, at vi også har de fremmede (meget fine) bogstaver, som låner lyde fra kendte bogstaver.

* Store bogstaver forvirrer *
Mange børn lærer som det første ’de store’ bogstaver (majuskler). Naturligvis skal disse også læres, men det skal først ske, når børnene kan ’de små bogstaver’, da det er lettere at forholde sig til én form på en lyd end to. Og når det er de små bogstaver, de har lært, kan de oven i købet genkende bogstaverne i de bøger, de skal læse.


Indholdet er udviklet af erfarne dansklærere og specialundervisningslærere. Den adskiller sig fra andre læse-apps ved, at det er bogstavernes lyde, der er fokus på, og at børnene selv skal skrive bogstaverne på skærmen med rigtig skriveretning.

Målgruppe: 4-10 år (de der ikke kan læse eller har svært derved)

25 apps der gør dit barn klog i skolen

media:mac har fundet 25 iOS apps, der kan gøre skolestarten lidt lettere, og overgangen fra ferien lidt mindre stressende med en iPhone, iPad eller iPod Touch mellem hænderne. Se de udvalgte apps!

Matematik til de ældre klasser
En danskproduceret applikation, der kan hjælpe børnene i gang med regneriet. Eller det vil sige, at app’en faktisk kan udfordre også ældre elever.

Gange og dividere to brøker, rumfangsformler, økonomi og rentesregning, ligninger, stykvise funktioner, sandsynlighedsregning er blandt de opgaver som de imaginære lærere kan udsætte eleverne for med forskellige spil og lignende, der gør det til en sjovere oplevelse at lære. App’en er gratis, men det er muligt at købe in-app-forberinger til 12 kroner i resten af august 2011.

matematik ældste klasser
Se mere her!

[ad]
2017-06-17T04:45:47+00:00

4 Comments

  1. sara 25. august 2011 at 13:21 - Reply

    Hej
    Så mangler vi bare apps’ne til Android…

    • Anette 25. august 2011 at 14:38 - Reply

      True! Næste heat. Det lover jeg! 🙂

  2. joan 13. januar 2013 at 19:22 - Reply

    kommer den ikke til andrio vi er mange der bruger det, især på telefonen

Leave A Comment