Emmys dagbøger bind 1 til 7 er meget populær læsning for piger ml. 10 og 12 år. Nu er der netop udkommet en Emmy 0 – Konfirmationshys? Hvem, mig??? – fra før Emmy begyndte på sin rigtige dagbog.
Mette Finderup er klar med endnu en bog i den prisbelønnede Emmy-serie. Denne gang får vi lov at læse med over skulderen i Emmys konfirmationsdagbog nr. 0 i serien.

Bogen kan bl.a. købes hos SAXO.com
Den perfekte konfirmation…
Emmy glæder sig rigtig (rigtig!) meget, til hun skal konfirmeres, og hun ved fuldstændig, hvordan den store dag bliver helt perfekt: man skal have en fuldt udarbejdet ønskeseddel, den perfekte kjole, køres fra kirken i hvid limousine og selvfølgelig holde festen det perfekte sted – med den helt perfekte menu til.
Desværre må Emmy indse, at der er langt mellem hendes drøm om en fest og hendes mors pengepung. Og så opdager hun, at der faktisk er nogle mennesker, f.eks. præsten og hendes bedste veninde, som tager det der med Gud og konfirmation ret seriøst. Og her troede hun lige, det mest af alt drejede sig om, om man fik én eller to store gaver af sine fraskilte forældre.
Bag forfattere og bag Emmy
Mette Finderup har stor succes med sin dagbogsserie om pigen Emmy, der med humor og indsigt beskriver en dansk teenagepiges liv med alle dets glæder og sorger. Mette Finderup vandt i 2010 Orlaprisen for serien, der udover det nye bind 0 indtil videre er udkommet i bind 1-7. Mette Finderup har udover Emmy-serien skrevet adskillige børne- og ungdomsromaner.
Bogen er på 205 sider
Bogen er for børn ml. 10 og 12 år
Pris: 239,94 kr. hos SAXO




