Konflikt mellem søskende – sådan hjælper du

Det kan godt være at søskende er en gave, men nogle gange kan det være lidt svært for barnet at se det fantastiske i at skulle dele opmærksomhed, legetøj og måske endda værelse med en søskende.

Enebørn har forældrenes fulde opmærksomhed, mens ankomsten af søskende giver en helt ny dimension til familien. Det nye familiemedlem bliver ikke bare en del af det eksisterende familiesystem, men ændrer dette system fuldstændigt.

I enhver familie er der forskellige niveauer af magt, viden, modenhed og autoritet blandt medlemmerne. I en sund familiesituation har forældrene den primære autoritet og dette efterlader søskende i en form for undergruppe der har sine egne karakteristika, regelsæt og selvfølgelig kampe.

Søskendejalousi og magtkamp
Søskende er ikke alene opmærksomme på hinanden og hinandens position indenfor denne undergruppe, de er også opmærksomme på hvordan de passer ind i familien som helhed. Mere specifikt, er de opmærksomme på hvordan mor og far ser den enkelte (implicit), om der er forskelle i den måde forældrene svarer dem på (eksplicit), og hvilken slags roller eller magtpositioner de hver især har i det overordnede system.

Sagt på en anden måde, er søskende ekstremt sarte overfor alle tegn på favoritisme, forskelle i mængden og dybden af forældre-barn intimitet og forskelle i disciplinerings tilgange. Søskende kan blive meget konkurrerende, specielt når det virker som om der er forskelsbehandling.

En anden faktor er at hver søskende er i gang med et forskelligt udviklingsstadie. De er i gang med at udvikle forskellige aspekter af deres personligheder, følelsesliv og tænkning. Den fire-årige der hele tiden spørger “hvorfor?”, kan virke meget irriterende for den ni-årige, som er meget mere interesseret i sin samling af pokémonkort, der forbinder ham til verden udenfor. Hvert barn er udviklingsmæssigt på det rigtige stadie, men sammen har de lidt til fælles. Derudover har ingen af dem modenheden til at tage aldersforskelligheden til betragtning.

Derfor er det heller ikke så uforståeligt, at der opstår konflikter.

Sådan hjælper som forælder
Sundhedsplejerske og konfliktvejleder Mette Weber giver en række forslag til, hvordan man som forældre kan hjælpe, når søskende har konflikter.

Mor og far skal ”hjælpe” ikke være dommer
Jonas på 7 år og Mathias på 5 år kommer hylende ud i køkkenet til mor.

”Det er Jonas’ skyld, han tog bilen jeg legede med, og så slog jeg”, siger Mathias.

Jonas siger: ”Mathias har haft bilen så længe… jeg vil også lege med den – det er også min bil. Mathias tror altid han skal have det, hele fordi han er den lille.”

Søskende skændes – det gør de! Skændes om legetøj og forældrenes gunst.

Når dine børn skændes og kommer hylende ud i køkkenet, tænker du måske, hvad er nu bedst at gøre – hvis du overhovedet når at tænke, og ikke blot reagerer på refleks. Skal jeg bøje af, give op, true, lukke ører og øjne, skælde ud, irettesætte eller beordre til bedre adfærd som eksempelvis: “Nu må I deles om den – 10 min til hver”, “I skal være søde mod hinanden” eller “Nu må I holde op ellers er der ingen DisneySjov i aften”.

Det er svært at vide, hvad vi skal gøre, når børnene skændes og vi ikke har set, eller hørt hvad der er sket. Hvordan hjælper vi dem bedst? Hvordan deler vi sol og vind lige?

Hjælp til egen konfliktløsning
Børn skal lære at løse deres konflikter selv, men vi skal hjælpe dem til hvordan de skal gøre det, lære dem hvordan man løser konflikter. Derfor er det vigtigt, at vi som forældre selv kender lidt til konfliktløsning. Det er jo vanskeligt at lære børnene noget vi ikke selv kan!

Hvad er søskendejalousi?
Jalousi ikke er uartighed med en skræk for, at lillebror får de voksnes kærlighed, og at man selv ikke duer.
Det er vigtigt at anerkende dit barns følelser, og hjælpe det til at forstå dets handlinger og guide dem.

Du skal guide dine børn
”Det er ikke nemt at dele om legetøjet, når I begge gerne vil lege med den samme bil.”
“Man kan nemt blive lidt utålmodig og ked af det, hvis man skal vente længe”
”Det er ikke rart at skulle vente længe på noget.” Det er irriterende hvis den ene har bilen hele tiden.

”Det er en god ide at tale sammen om, hvordan I kan skiftes til at have bilen i stedet for at rive den ud af hånden på hinanden. I undgår nemmere at blive uvenner, hvis i aftaler hvordan i kan skiftes”

Børn holder af at blive inddraget. Blive set, hørt og forstået i stedet for bare at få at vide, hvad de skal gøre – eller endnu værre – ikke skal gøre. Giv dit barn mulighed for at medvirke til en løsning af konflikten. Det kan lidt større børn godt.

”Jonas og Mathis; har I nogle ideer eller forslag til hvordan I kan deles og skiftes til at lege med bilen?”

Sammen finder de ud af hvordan de kan deles om bilen.

Forskel på store og små børn
Små børn har derimod brug for helt konkret at få at vide, hvad de kan gøre. Små børn kan ikke svare på hvorfor de slår eller tager legetøjet fra hinanden. Vi kan som forældre hjælpe dem ved at sætte de ord på. På den måde sætter du de ord på, som han/hun ikke selv kan.

”Blev du sur fordi han tog din bil og derfor slog du ham?” Ja det gjorde jeg..
“Kan du huske, da du tog Julies bamse og hun blev ked af det og græd sidste uge?”
“Det er ikke så rart, når nogen tager ens legetøj vel?” Nej…

Jeg har nogle ideer til hvad du kan gøre, hvis nogen tager din bil.

“Skal vi snakke om, hvad du kan gøre, hvis du gerne vil være med?” Ja…

“I stedet for at tage bilen kan du spørge Selma, hvornår du kan få bilen. Vil du prøve det?” Jeg vil prøve…

Det handler altså om at give børnene nye redskaber og løsninger. Det kræver tålmodighed. Det er nødvendigt at hjælpe børnene rigtig mange gange med løsninger.

10 forslag til hvad du kan gøre når børn skændes
1. Hold øje med, om de har brug for hjælp til at finde ud af at løse deres konflikt.

2. Vær hjælper, ikke dommer. Guide dit barn – hjælp børnene til selv at finde frem til en løsning.

3. Lad begge børn fortælle, hvordan de oplevede situationen – og lyt til sagen fra begge sider.

4. Overvej alternativer til at skælde ud, lukke af, løse eller true. Undgå at placere skyld, ved at undgå at udråbe en skurk og et offer.

5. Anerkend børnenes følelser Begge børn har brug for at blive set hørt og forstået. Find dit barns positive hensigt.

6. Brug ikke alt for mange ord, lange sætninger og forklaringer.

7. Inddrag dit barn i at finde en løsning på konflikten. Undersøg sammen med børnene hvad konflikten drejer sig om.

8. Forsøg at forstå hvilket synspunkt børnene hver især giver udtryk for og funger som spejl.

9. Når roen har lagt sig, så kom med forslag til hvad man kan gøre næste gang.

10. Lav ikke sammenligninger mellem børnene. De har hver deres unikke personlighed og det er sårende og unfair at blive vejet op mod en søster eller bror.