Livet er ikke altid er lutter lagkage – heller ikke i børnebøger

Vi har en Barbie bog på hjemmefronten, som min 7-årige datter elsker. Jeg både hader og elsker bogen, der handler om Barbie som er skøjtetræner for en lille pige, som vil være skøjteprinsesse. Der er masser af “you can do it” i bogen, og at flid lønner sig – og at hvis man alligevel fejler (som da den lille skøjteprinsesse falder ved et skøjtestævne), skal man bare rejse sig op med et smil og skøjte (fortsætte) videre – med et smil!

Der er mange gode moraler i Barbie bogen. Bestemt! Men hvor er det også dejligt, at ikke alle vores børnebøger på hjemmefronten har denne vinkel. Vi har nemlig også bogen “Garmanns hemmelighed”, som er helt anden stil. Mere dystre farver (ikke Barbie pink over alt), og der er ikke meget “go go you can do it” over indholdet. Bogen er ikke uhyggelig, men alvorlig.

Sjovt nok er det samme Garmann (blot i bogen “Garmans sommer”), som bliver omtalt på videnskab.dk, hvor de skriver artiklen “Børnebøger skildrer en utryg verden”, som er citeret neden for.

Garmanss Sommer fra SAXO.com

Livet er aldrig helt trygt
“Livet er aldrig helt trygt,” siger faren til sin søn i Stian Holes ”Garmanns sommer” fra 2008. Den 6-årige Garmann skal begynde i skole og er bange.

Da Garmann lukker skoletasken, mærker han en kølighed i luften. Ud af øjenkrogen ser han det første blad dale ned fra æbletræet. Før han går i seng, mærker han en sidste gang om nogle af tænderne er løse. Der er tretten timer, til skolen starter. Og Garmann er bange. Slutningen af “Garmanns sommer”.

“Det har været diskuteret, om det er ok at sige sådan til børn, men jeg mener faktisk, at der er en generel tendens til, at børnelitteraturen fortæller børn, at verden er usikker, og at man selv må skabe meningen i den,” siger Nina Christensen.

Nina Christensen er Centerleder og lektor på Center for Børnelitteratur. Hun er ved at lægge sidste hånd på sit forskningsprojekt: Det oplyste barn i børnelitteraturen. I 1700-tallets anden halvdel og i dag.

“Der har været en tendens til at beskrive børnelitteratur som en udvikling fra at være opdragende til at være kunstnerisk – fra pædagogik til æstetik. Men når jeg læser børnelitteratur i dag, er det meget tydeligt, at der også i den er nogle dannelsesidealer. Også nutidig litteratur forsøger at række ud mod læseren med ønsket om at præge det læsende barn,” fortæller Nina Christensen.

Engang beskrev børnelitteraturen en mere entydig og velorganiseret verden. I dag skildrer mange børnebøger en verden, der også kan være meningsløs og uforudsigelig: Din far kan dø i morgen, dine forældre er også bange, og der er ikke nødvendigvis en mening med det hele.

Bøger udvider børnenes (og din) horisont
Karaktererne i bøgerne udvikler sig og bliver i nogle tilfælde bedre mennesker, eller i hvert fald klogere på sig selv og verden. Spørgsmålet er, om læseren også bliver det.

Ifølge Nina Christensen diskuterede man blandt andet efter Anden Verdenskrig, om man blev et bedre menneske af at læse. Man undrede sig over, at så dannede mennesker kunne bidrage til så stor lidelse, for man havde førhen gået ud fra, at kunst og oplysning gjorde en til et godt menneske.

“Nej, man bliver ikke nødvendigvis et bedre menneske at læse,” Slår Nina Christensen fast.

“Men jeg tror, at bøger kan bidrage til den enkeltes syn på, hvad det vil sige at være menneske. Sat simpelt op, giver regnestykket “menneske plus bog” et resultat, hvor mennesket efter endt læsning er noget “mere” end før. Læseren flyttes ikke altid, og det sker ikke for alle, men man kan forandres gennem læsning,” slutter hun.

Kilde: Videnskab.dk

De gode børnebøger
Hvad tænker du – hvilken stil/genre synes du, at børnebøger skal have? Hvad kan du bedst lide læse for dine børn? Skriv meget gerne i kommentarfeltet.