Lommepenge eller ej for hjemlige pligter?

Det kan være svært at finde ud af hvor meget børn skal have i lommepenge og hvor meget de skal arbejde for dem ved at hjælpe til i hjemmet, og skal de overhovedet det?

Der har længe været en debat på området. Nogle mener at børn arbejder for meget, andre mener at de arbejder for lidt, mens nogen slet ikke synes at lommepenge skal være bundet op på huslige pligter.

14 procent af danske børn på 5-18 år har slet ingen opgaver i hjemmet. Det viser en undersøgelse, som magasinet Idényt har lavet blandt lidt over 2.000 villaejere. Listen over børnenes opgaver er dog ikke så lang og omfatter fortrinsvis klassikere som at rydde op på eget værelse (72 procent), at tage opvasken (36 procent), gå ud med affaldet (24 procent), passe sine kæledyr (24 procent) og slå græsset (13 procent).

Andre huslige opgaver som at støvsuge, rydde sne eller lave mad står kun sjældent på børnenes arbejdsliste.

Tallene kommer fra artiklen “Børn bliver asociale uden hjemlige pligter”på BUPLs hjemmeside. I artiklen siger pædagog Anja Johansen fra Frederiksberg at børn bliver asociale uden huslige pligter. De lærer ikke at hjælpe til, og det hele handler om mig, jeg og ikke vi.

Uden hjemlige pligter lærer børnene måske ikke hvad der skal til før de selv flytter hjemmefra og skal klare det hele selv. Kommer det så bare til at ligne en svinesti? Og hvordan skal vi så få dem til at hjælpe til? Skal de have lommepenge for deres arbejde eller ikke?

Børn skal lære, at penge ikke kommer dalende ned fra loftet. Penge er noget, man tjener ved at arbejde eller yde en indsats. Børn skal lære at håndtere penge. Det er vigtigt at kunne finde ud af, når de flytter hjemmefra og skal til at tage ansvar for deres egen økonomi. Penge kommer jo ikke dumpende ind på kontoen af sig selv

Hvis man giver sine børn lommepenge, uden at de skal gøre noget for at få dem, kan man sidestille det med at indføre borgerløn, og den idé går jeg ikke ind for. Jeg hylder derimod princippet om velfærdsstaten, hvor hver enkelt borger skal yde noget for fællesskabet – og omvendt kan forvente at få hjælp fra fællesskabet, hvis man i en periode er syg eller har ekstra travlt.

Nina Smith, professor i nationaløkonomi, prorektor på Aarhus Universitet og mor til fire

Økonomen Nina Smith mener altså at det er en god idé at aflønne børnene efter deres arbejde. Det giver dem en god forberedelse til det virkelige liv. På den anden side mener familieterapeuten  Elin Vilhelmsen, at pligter for lommepenge fører til en masse konflikter og skældud fordi forældrene hele tiden skal tjekke op på barnet for at se om det har fortjent lommepengene, og som oftest er forældrenes standarder, også for børnene, meget højere end børnene kan leve op til.

Gode råd til børnenes pligter
1. Giv dit barn gode vaner ved at inddrage dem tidligt i familiens gøremål.

2. Se børnene som nogle, der ikke er ”ude på noget”, men som nogle, der skal have en støttende hånd til at huske at udføre opgaverne.

3. Det er forældrene, der har ansvaret for trivslen og atmosfæren i familien. Husk det, inden du kaster skylden over på børnene og mener, at problemerne opstår, fordi de er sjuskede og modvillige. Problemerne opstår måske, fordi man har indført nogle stive og urimelige regler.

Læs mere i artiklen “Lommepenge eller børneløn” på fpn.dk

I bogen “Børn skal da arbejde” har de to forfattere, Marie Kraul og Karen Lumholt, én grundlæggende holdning til lommepengene: ‘Det udløser ikke i sig selv lommepenge at deltage i husarbejde, uanset hvilken alder man har.’

De har dog alligevel opdelt de huslige pligter i forskellige farvekoder alt efter hvad der kan give lommepenge, og hvad der absolut ikke skal:

De to forfattere giver i deres bog et bud på, hvordan man kan opdele de pligter, der giver lommepenge og dem, der ikke gør, i farver for et bedre overblik. På denne måde kan der ikke opstå diskussion om, hvornår forældrene skal punge ud.

De røde opgaver: Skal laves i det daglige: Dække bord, tømme opvaskemaskine, gå ud med skraldet, lægge vasketøj sammen etc. Disse opgaver giver ikke nogen lommepenge.

De gule opgaver: Er mere interessebetonede. Synes den 10-årige, at det er sjovt at skure vasken, er det oplagt, at han forpligter sig til den opgave. En anden kan være den, der hjælper til med vaske tøjet eller tager en svingom med støvsugeren. Disse opgaver giver heller ikke lommepenge.

De grønne opgaver: Kan være sæsonbetonede for eksempel at slå græs, skovle sne eller gøre forårsrent. Her kan man give lidt ekstra penge til det barn, der tilbyder sin hjælp og giver husarbejdet en ekstra skalle.

Bogen kan du købe på SAXO.com for 299,95.

sundebørn.dk kan du finde forslag til hvad børnene kan hjælpe til med i hjemmet.

Din holdning
Hvad mener du om lommepenge vs. hjemlige pligter? Hvad gør I hjemme hos jer? Del ud af dine holdninger og erfaringer i kommentarfeltet tak!

2 kommentarer

  1. Trine |

    JA, til pligter og lommepenge. Herhjemme har vi fra børnene er 3 år praktiseret, at de skal tage ud af bordet , redde deres egen seng og selvfølgelig rydde op på eget værelse. Lommepengene varierer alt efter ´hvor gode de er til udføre deres pligter. Vi er startet i det små, og så kan man også få lommepenge for at hjælpe med at sætte på bordet, rydde haven for blade etc. Har de egne penge, kan de også selv bestemme hvad de skal bruge dem til, til slik eller det nyeste fra legostarwars.

  2. Rikke |

    Jeg synes det er et interessant og svært spørgsmål. I princippet kan jeg lide ideen om at “yde før man kan nyde”. På den anden side synes jeg jo ikke det kan være rigtigt at et barn forventer kontant betaling fordi man beder dem rydde af bordet. Så det er en svær balancegang.

    Jeg tror jeg hælder til den model min mor og far brugte. Jeg fik et fast beløb hver uge, men havde ikke nogle faste pligter. Til gengæld blev det forventet at jeg hjalp uden brok, når jeg blev bedt om det.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.