Da HAY lancerede deres Pinocchio tæpper, syntes jeg, at det var helt fantastiske. Det synes jeg stadig. Sikke god idé at samle en masse farverige “pinocchio kugler” til et tæppe.

Se tæppet her, samt tilsvarende i andre farvekombinationer, hos HAY shoppen. Pris: 1999 kr.
Lyskæde med farverige garnnøgler
Jamen, det var faktisk slet ikke HAYs Pinocchio tæppe oven for, som jeg ville skrive et blogindlæg om! Kom bare i tanke om tæppet, da jeg så disse flotte Cable and Cotton lyskæder. Lyskæder og tæppe må da siges at være en lille smule i familie ikke?
Dog kender de nok ikke Pinocchio kugler i udlandet. Lyskæden lanceres som “kabel” (ledning) og bomuld: Cable and Cotton.
Design lyskæden med dit farvevalg
Du kan selv bestemme farvesammensætningen på din lyskæde. Det har jeg lige leget lidt med på den engelske hjemmeside: www.cableandcotton.co.uk. Sådan en kæde gad jeg godt have til børneværelset!
Tip en lyskæde
Har dit barn lyskæde på sit værelse? Mine børn har. Den er ofte tændt. Også om natten, hvor den bruges som en slags “vågebelysning” eller nu hvor børnene er store nok mere som “orienteringslys”, så de kan finde ud på toilettet om natten!
Hvordan ser jeres lyskæde ud? Tip meget gerne – og gerne med link, så vi kan få syn for sagen.







