Mød Pippi og Emil i Astrid Lindgrens verden
Tip en ven! Astrid Lindgrens Verden i Sverige er sagen for børnefamilien! Her møder du Pippi Langstrømpe, Emil fra Lønneberg, Brødrene Løvehjerte, Ronja Røverdatter, Karlsson på taget, børnene fra Bulderby med flere.
Oversigtskort over Astrid Lindgrens verden
Selvom vi har masser af tv-kanaler med et stort udbud af (amerikanske) tegnefilm, animerede film og så videre, så er Astrid Lindgrens historier og figurer klassikere – stadig kendt og elsket af børn.
Pippi Langstrømpe med vennerne Tommy og Annika
Overkommelig køretur fra Danmark
Vi tog børnene på 8 og 9 år med til Astrid Lindgrens Verden i Vimmerby, Sverige. I bil er ca. 3 timer fra Göteborg og 4 timer fra Malmö.
Karlsson på taget leverede store smil!
Huset hvor Karlsson på taget bor
Du er midt i historierne
Astrid Lindgrens Verden rummer masser af huse og miljøer fra historierne – nogle kan man gå rundt i og andre må man nøjes med at kigge ind i gennem vinduerne. Der er en hyggelig stemning i Astrid Lindgrens Verden, og det er dejligt der ikke er en kiosk på hvert hjørne.
Ronja Røverdatter med sine forældre
Her er skibet, som Pippi Langstrømpes far styrer rundt på verdenshavene…
Masser af teater, sang og musik
Der er hele tiden gang i forskellige teaterstykker med sang, musik og dans, som har udgangspunkt i de kendte historier. Den største succes var Ronja Røverdatter, hvor masser af action og den genkendelige historie fangede børnene. Også Pippi Langstrømpe og Emil fra Lønneberg vakte genkendelsens glæde. Et par andre stykker kunne ikke fange interessen i længere tid, fordi der var for meget dialog og børnene forstod ikke et ord af det svenske.
Emil fra Lønneberg med sin far, mor og alle de andre på gården.
Tag af sted inden børnene runder 9 år
Vores fornemmelse var på forhånd, at det nok var sidste udkald for den tur – inden vores børn blev for gamle til at synes, det er sjovt og spændende. Den fornemmelse viste sig at holde stik. Vores bedømmelse er, at det er i alderen op til 8 år, at Astrid Lindgrens Verden kan fange børnene.
I Astrid Lindgrens Verden må der gerne kigges ind ad vinduerne!
Måske du er interesseret i flere relevante artikler om samme emne:










Kommentarer