Når børn har det svært: skilsmisser, sorg og stress

Der er desværre ting og omstændigheder i et barns liv, der kan medføre stor sorg og kriser. Det kan være dødsfald i familien, blandt venner eller et kæledyr; det kan være en skilsmisse; det kan være psykisk eller fysisk sygdom i familien, men det kan også være stress-faktorer som en flytning eller forældrenes økonomiske problemer.

Det er stadig en udbredt forestilling, at børn skal skånes for det vanskelige i livet. Det betyder for børn i krise, at voksne ikke altid går ind i den virkelighed, som de lever i. Det kan blive opfattet af børnene som om, at voksne ikke vil, ikke kan eller ikke orker at høre om deres liv og vanskeligheder. Hvilket kan forstærke en måske allerede eksisterende oplevelse af isolation. Desværre kan man ikke beskytte børn mod alt, og slet ikke mod kriser og sorg der er opstået.

Herunder er forskellige bud på, hvad man som forældre kan gøre, for at gøre verden og livet lidt lettere når krisen er der.

Nogle af de mest almindelige sorgreaktioner hos børn er:

• Angst
• Mareridt
• Søvnproblemer
• Tristhed, længsel og savn
• Vrede og opmærksomhedskrævende adfærd
• Skyld, selvbebrejdelse og skam
• Skoleproblemer
• Fysiske gener
• Regressiv adfærd
• Social tilbagetrækning

Skilsmisser

Jeg er bare så træt af, at min far og mor skændes hver gang de ses. De blev skilt, fordi de skændtes, men det bliver bare ved og ved.
Pige, 12 år

Jeg synes det er meget svært at bestemme, hvor jeg skal bo. Min mor og far siger, jeg selv må bestemme. Der, hvor jeg vil bo skal min lillebror også bo.
Dreng, 11 år

Min stedmor er sygeplejerske, så nogen gange er jeg alene med min far. Det er rart. Jeg siger det ikke til dem, for så vil min far bare tro, jeg ikke kan lide hende. Og så bliver han ked af det.
Dreng, 11 år

Min mor og far siger, jeg selv må bestemme, hvor jeg vil bo. Jeg vil helst bo hos min mor, men så bliver min far ked af det. Og jeg kan jo også godt li’ ham.
Dreng, 11 år

‘Klip’ fra Børnetelefonen

Ovenstående citatklip fra Børnetelefonen er rigtig hårde at læse, synes jeg. Specielt når man tænker på, at det i dag er hver tredje danske barn, der oplever at deres forældre bliver skilt.

En skilsmisse vil ofte være en meget alvorlig livskrise for børnene. Specielt fordi børnenes primære rollemodeller kan miste deres betydning og troværdighed og i følge American Academy of Child & Adolescent Psychiatry tror børn ofte, at det er dem som har forårsaget skilsmissen. De tror derfor også, at det er deres ansvar at få forældrene sammen igen. Selvom barnet ikke føler dette, kan det opleve skilsmissen som et tab af en eller begge forældre.

Børnene er måske fanget i skænderier mellem mor og far, bodeling, forældremyndighed og økonomi. Det er ubehageligt nok i sig selv (det tror jeg i hvert fald de fleste skilsmisseforældre synes), men derudover, kan det give børnene følelser af stor, stor sorg og smerte over, at de pludselig ikke længere skal have deres mor og far hos sig samtidig. De har ikke valgt at se mor og far gå hver til sit, og de har ikke valgt at skulle flytte frem og tilbage mellem dem.

For at hjælpe børnene til at håndtere skilsmissen på en konstruktiv måde, er det vigtigt at være åben overfor dem. Det er også meget vigtigt, at forældrene stadig gentager og forsikrer børnene om, at de begge elsker dem, og at de altid vil være deres mor eller far, selv om man ikke længere bor sammen.

Psykolog Morten Nissen har forsket i skilsmisse i mere end 20 år og er forfatter til bogen: “Samværets pris. Forældreansvar efter en skilsmisse”, udgivet på Schønberg i 2001. Han har skrevet ti ønsker til forældre, der er ved at blive skilt:

Ti ønsker til forældre ved skilsmisse

1. At barnet forberedes grundigt om, hvilke ændringer skilsmissen vil medføre for det, før forældrene flytter fra hinanden.
2. At barnet forstår, at det ikke har del i skylden for forældrenes skilsmisse.
3. At barnet får en forståelse af, at skilsmissen er nødvendig, at den er en mulig løsning på en problematisk/konfliktfyldt situation mellem forældrene.
4. At barnet ikke bliver den, der afgør, hvem af forældrene det skal bo hos.
5. At barnet bliver i sit miljø og ikke skal skifte institution/skole, dvs. udsættes for færrest mulige sociale brud.
6. At barnets behov for samvær med den forældre, det ikke bor hos tilgodeses, og at barnet i stigende grad får medbestemmelse med hensyn til samværets omfang.
7. At barnet sikres tilknytning til begge forældres familie, især bedsteforældre.
8. At forældrene holder barnet uden for deres eventuelle indbyrdes konflikter, og at det ikke udsættes for, at forældrene taler dårligt om hinanden.
9. At barnet ikke bliver behandlet som en voksen eller tildeles en voksenrolle.
10. At forældrene ikke danner ny familie, før barnet er rede til det.

Skrevet af cand. psych. Morten Nissen

Online læsestof til forældre om skilsmisse:
Børn i skilsmisser- Børnerådets panelrapport [pdf]
Når samarbejdet er svært – pjece fra Statsforvaltningen [pdf]
Diverse links
Link til anbefalede bøger om skilsmisse

Sygdom og dødsfald
Børn med syge forældre har brug for at tale med nogen om deres oplevelser af usikkerhed, angst, bekymring, frustration mv. De har brug for hjælp til at forstå, bearbejde og håndtere deres dagligdag og den verden, de oplever.

Hvis behovet ikke bliver imødekommet, vil børnene bruge mange kræfter på at forstå og leve med den situation, de befinder sig i. De vil typisk prøve at fortolke situationen og forklare forældrenes adfærd på en måde, som sætter forældrene  i et godt lys, mens barnet selv tager ansvaret og bærer skylden for mors eller far sygdom.
Hvad barnet har brug for at tale om, varierer med alder, udviklingsniveau og barnets og familiens situation.

Hvert år mister ca. 3000 børn deres far eller mor. Det er børn, der mister de mest betydningsfulde voksne i deres liv. Ingen børn er forberedt på, hvilken betydning det har og får for resten af deres liv, når forældre dør. Den tætte tilknytning, den basale tryghed og fundamentet for en tryg opvækst forsvinder, og ligesom under en skilsmisse, kan barnet miste tilliden til, at verden er et trygt og sikkert sted at være.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at børn i sorg kan agere anderledes end voksne. Børn går ofte ind og ud af sorgen. Det ene øjeblik græder de og spørger til døden, og et splitsekund efter, er de ude og spille fodbold med kammeraterne på vejen. En sådan reaktion er helt sund og naturlig.

Børn, som mister eller oplever sygdom, har behov for at tale om deres sorg og stille spørgsmål – “Hvorfor er det lige mig, det skal ske for?” Børn, som sørger, har brug for, at omgivelserne er åbne, lytter og hjælper.

Dødsritual
Dødsritualer er med til at gøre det uvirkelige virkeligt. De er med til at forhindre fantasier og fremme sorgarbejdet. Det gælder for voksne såvel som for børn.

Inden man taget et barn ind for at se den døde eller hvis barnet skal deltage i begravelse eller bisættelse bør man:

• Forberede barnet på, hvad der skal ske
• Sikre at barnet følges af en kendt voksen
• Give barnet mulighed for at bearbejde sine indtryk
• Forberede barnet på de voksnes reaktion – at de voksne også kan græde af sorg.

Online læsestof til forældre om børn og sygdom, dødsfald og sorg
‘Hvad fejler du far?’ Fra Kræftens Bekæmpelse [pdf]
‘Når forældre dør’. Fra Kræftens Bekæmpelse [pdf]
Børn med psykisk syge forældre – god praksis. Fra Socialt Udviklingscenter [pdf]

Børn & sorg – anbefalet litteratur fra Kræftens bekæmpelse [pdf]

Stress
Uden stress ville vi alle miste noget af den drivkraft, der skubber fremad. Men børn er langt mere sårbare i forhold til stress end voksne. Børn har nemlig ikke samme muligheder og forudsætninger for at overskue graden af belastning og finde brugbare løsninger. I en belastet perioder kan et barn have svært ved at se sig ud af situationen, og resultatet er bl.a., at hospitaler tager imod flere og flere stressramte børn.

Årsagerne til mistrivsel og stress kan være mange. Nogle af dem er:  mobning, skoleskift, grænseoverskridende handlinger, flytning eller f.eks. indlæringsproblemer. Symptomerne kan f.eks. være  ufrivillig afføring, hovedpine, mavepine, søvnproblemer, kan ikke stå på benene, følelsesforstyrrelser, besvimelsesanfald, eller nervøsitet og tristhed.

Det er vigtigt at understrege, at stress ikke nødvendigvis har så meget at gøre med fritidsaktiviteter og ‘tempo’. Det er helt individuelt, hvad mennesker kan kapere.

Stressforeningen har lavet følgende 13 råd til forældre:

Forslag til at reducere stress hos børn
1. Tag initiativet
Hvis dit barn udviser symptomer på stress eller allerede er syg, så er det vigtigt at du/I får afklaret hvad der er årsagen, samt barnet får hjælp til mestre og afhjælpe symptomerne.

2. Vær et godt eksempel
De voksne omkring barnet spiller en stor rolle. Det gælder naturligvis især forældrene men også andre nære voksenrelationer som barnet er knyttet til. Som rollemodeller bærer de nære voksne et fælles ansvar for børns trivsel og sundhed.

3. Søvn, sund kost, motion/fysisk aktivitet
Sørg for at barnet får tilstrækkelig søvn, sund kost, motion og fysisk aktivitet da det er vigtige forudsætninger for at kunne modstå hverdagens krav og belastninger – uanset om man er barn eller voksen.

4. Tal med og lyt til barnet

5. Tæt, tryg og nærværende voksenkontakt
Børn har brug for nærværende forældre, der tydeligt viser at deres børn betyder meget for dem. En tæt, tryg og nærværende kontakt til voksne er afgørende for at forebygge og reducere stress, ensomhed og generel mistrivsel hos børn og unge.

6. Børn har brug for at lege
Udover at børn elsker at lege, så er »legen« utroligt vigtigt for børn, da legen indeholder en lang række værdifulde funktioner. Gennem legen lærer barnet bla. noget om omverden og får bearbejdet både det man kan se, og det man ikke kan se. Legen styrker dit barn – personligt, fysisk, psykisk, sprogligt og socialt. Leg gerne selv med – dit barn vil elske det

7. Husk pauser, ro og hvile
Vi har alle brug for at lade op. Skab frirum, hvor der er tid til fordybelse og afslapning fx tid til hygge, læse, tegne, lytte til musik mv.

8. Begræns dit barns brug af computer, TV, mobiltelefon, Facebook etc.
Gå selv foran med et godt eksempel.

9. Sænk ambitionerne og skær ned på de organiserede fritidsaktiviteter
Prioriter og planlæg opgaverne i familien og find sammen ud af hvor der kan slækkes på ambitionerne og aktivitetsniveauet, så ikke bare børnenes men også jeres hverdag bliver mindre stram.

10. Struktur, forudsigelighed og ritualer
Hvis de voksne skaber forudsigelighed og trygge rammer, har børnene mindre grund til bekymring. Struktur, forudsigelighed og ritualer virker stressreducerende fordi barnet oplever genkendelighed i tingene. Dermed sparer barnet energi.

11. Have realistiske forventninger
Stil ikke større krav eller pålæg ikke større opgaver til barnet – end det alders- og udviklingsmæssigt er parat til.

12. Stressreducerende teknikker
Lær barnet nogle effektive strategier til at reducere stress fx meditation, visualisering fx fantasirejser, berøring/massage, lytte til new age eller klassisk musik og latter/humor.

13. Samarbejd med og få støtte fra andre
Fx bedsteforældre, pædagoger, skolelærere, venner  og andre relevante personer

Fra Stressforeningen.dk

Online læsestof til forældre om børnestress
Link til artikel: ‘Børn og stress: Pædagogiske fabrikker‘, fra Børn & Unge nr. 25, 2003
Link til artikel: ‘Når børn får stress, rammer det dem for livet’, Center for Stress og Trivsel