
Hvad kan du gøre, hvis dit barn ikke glæder sig til skolestart?
Der kan være mange grunde til, at dit barn ikke glæder sig til skulle starte i skole – det kan være fordi han/hun skal sige farvel til bedstevennen i børnehaven, det kan fordi barnet generelt har svært ved forandring eller måske er det fordi skolen virker som et skræmmende sted. Herunder er en række strategier der kan hjælpe dig og dit barn, mens I forbereder jer til skolestart.
Stil spørgsmål
Spørg dit barn specifikke spørgsmål og hjælp ham eller hende med at forestille sig hvad skole er for noget. Det kan også afklare hvad der ikke er sjovt ved at skulle begynde i skole og måske belyse hvad der er sjovt ved at begynde i skole. Du kan f.eks. spørge:
• ”Hvad tror du det sværeste ved at gå i skole er?”
• ”Er der noget der bekymrer dig ved at starte i skole?”
• ”Hvad glæder du dig til?”
Beskriv hvad der vil ske den første dag. Husk på, at når et barn begynder i skole kan det være svært for ham eller hende at forestille sig hvordan det er. Ved at tale om dagenes forløb kan du hjælpe dit barn til at skabe en mental film af hvad de kan forvente. Børn skaber billeder i deres hoved og ved at fokuserer på processen i detaljer, kan oplevelsen af skolestarten blive med familiær og mindre skræmmende.
Øv skolevejen
Øv at gå i skole. Den kan hjælpe barnet at gå/kør/cykle ned til skolen. Kig i skolegården og udpeg eventuelle gynger eller andre sjove ting som dit barn kan lide – og prøv dem sammen.
Giv dit barn kontrol over hvad de kan kontrollere. Ved at tilbyde simple valg kan du hjælpe barnet med at få ro på nerverne og i stedet blive begejstret. For eksempel, hvis I skal have en ny madkasse eller rygsæk, så lad barnet vælge farven. Hvis I skal købe blyanter og et penalhus, så lad barnet vælge selv. Dagen før skolestart kan du lade barnet være med til at vælge tøjet.
Læs bøger sammen
Læs bøger om at starte skole. Ved at læse bøger eller se film om børn der går i skole, kan barnet måske få sat ord på hvad der er skræmmende og stille spørgsmål. F.eks. Hvor er ballade-Alfons? Af Gunilla Bergström, Rune & Julie starter i skolen af Måns Gahrton, Sofie Amalie skal i skole af Katrine Marie Guldager og Jeg skal i skole af Jan Mogensen.
Vis at du tror på dit barn
Nogle børn, når de først begynder i skolen, finder det så stressende og svært at de ikke har lyst til at gå der. De får måske ondt i maven eller græder om morgenen. Hvis det sker, så til barnet, men lad være med at vise du er bekymret.
Fortæl barnet at du tror på han eller hun kan klare og sagtens finde ud af at gå i skole, og at du vil hjælpe. Spørg hvad han eller hun tror vil hjælpe – f.eks. kan noget der minder om forældrene hjælpe, måske vil en bamse i tasken hjælpe eller måske vil en anden morgen/aftenrutine hjælpe.
Har du nogen erfaring med området? Skriv og del det gerne med os.

