Nissen flytter ind – og tager sin nissedør med

Denne artikel er sponsoreret

På min vej rundt i det store internet, er jeg stødt på mange eksemplarer af en nissedør. Tænker ligefrem: Er vi måske det eneste hjem, der ikke har en nissedør? Tænker du; hvad er en nissedør (så er jeg ikke alene)!

Det er sådan en miniaturedør, som du hænger op langs panelet, og så kan nissen flytte ind – og lave drillerier hele december! Til stor fryd for børn og barnlige sjæle, kan jeg kun forestille mig.

Historien er naturligvis, at drillenissen bor i væggen (!) og så kommer ud om natten. Det kan også være en sød (ikke-drillende) nisse, som hver nat kommer frem, for at gemme en lille kalendergave.

nissedør
Jeg har fået lov at vise jer dette billede, som Joan har lagt ud på sin blog wooz.dk

Det stopper naturligvis ikke ved døren. Du kan købe alverdens miniature-ting-og-sager, som vil gøre sig godt i et nissehjem! Se selv på Joans flotte billede ovenfor, hvor der også er nissetræsko, kælk, grantræ, postkasse mm. Du kan købe små svampe – og ja alverdens ting, der vil være hyggeligt. Tjek hvor fint Valemarsro har lavet sit “nissehjem” her.

Hvis du googler “nissedør”, så kommer du langt. Har lige hurtigt søgt, og kommet frem til disse to butikker, der sælger nissedøre og nissetilbehør:

Bæklund Design
kjdesign.dk

Mangler du inspiration til nissedør display. Klik på “billeder” ved din søgning på nissedør.

nissedør

Instagram.com er også en kæmpe kilde til kreativ inspiration. Søg med #nissedør #julepynt etc.

Er du til den mere rustikke stil. En slags nisse i skoven… så tjek denne fine dør fra Kitchen4kids.dk

nissedør

Nissedrillerier
Nu skal jeg ikke, overhovedet, være bagstræberisk på dine vegne. Men jeg taler af erfaring fra… pakkekalender. Læg ikke for hårdt ud. Sæt ikke barren for højt. Hvis ikke du kan klare det niveau x 24 dage!

Jeg ryster lige et par eksempler på nissedrillerier ud ad ærmet, men skal vi ikke hjælpe hinanden. Sammen få vores fantasi på gled? Jo! Skriv i kommentarfeltet neden for, hvilket ideer du har til nissesjov!

1. Hæld en lille smule rød frugtfarve eller rødbedesaft i mælken. Det er skægt med lyserød mælk til morgenmad.

2. Hæld mel, havregryn mm. ud på gulvet i køkkenet. Det er sådan noget nisser elsker at lege med om natten…

3. Lad legetøjsdyrene gå amok med mors vat på badeværelset…

2017-06-17T04:41:19+00:00

12 Comments

  1. Marie 5. november 2014 at 14:36 - Reply

    Pakke køkkenet ind i toiletpapir, lad legetøjet komme frem og lave opstillinger. Stille skoene så de går tur i hjemmet. Putte ris i støvlerne. Dække morgenbord med dukke-thestellet. Sætte fodspor i sne/flormelis sjove steder, brug dukkesko.

  2. Inga Kristensen 5. november 2014 at 21:31 - Reply

    Hvis børnene alligevel skal havde skiftet tandbørster – så klip håret af dem

  3. Karen Juul Thomsen 6. november 2014 at 09:26 - Reply

    Vi har haft stor succes med at lade naboen banke på døren til bagtrappen og efterlade både gaver fra påskeharen og Nissen 🙂

    • Anette Tvedergaard 6. november 2014 at 20:40 - Reply

      Smart! Selvfølgelig er naboen eminent til at være en hurtig nisse/påskehare! God idé! Tak!

  4. Stine 6. november 2014 at 17:12 - Reply

    Klip hårene af tandbørsten, pak barnets stol ind i gavepapir, eller gavebånd, clementiner i skoene, ri ærmegab, og bukseben sammen, put avispapir i ærmerne på en bluse eller jakke 🙂

    • Anette Tvedergaard 6. november 2014 at 20:41 - Reply

      Super mange gode ideer Stine! Clementiner i skoene/børnestøvler – den er da nem at gå til! Ja, det er alle dine inputs! Tak! 🙂

  5. laila vestergaard 7. november 2014 at 10:41 - Reply

    Pak madderne i madpakken ind i gavepapir og gavebånd. Pak døren til værelset ind eller hæng gavebånd og julepynt på tværs i døråbningen så det bliver svært at komme ind.

  6. Lene Degn 7. november 2014 at 14:19 - Reply

    Frugtfarve i mælken giver store øjne

  7. Kristina Vinkler Larsen 8. november 2014 at 12:25 - Reply

    køb en sprøjte med flødeskum og lad Nissen skrive eller tegne med flødeskum på tallerkenerne inden aftensmaden. Farv sovsen grøn og mælken lyserød med frugtfarve. Gem dynerne et sted på værelset inden sengetid. Sæt dåsen med pebernødder frem om morgenen og efterlad krummer på bordet, så det ligner at Nissen har været i kagedåsen om natten 😉

  8. Pia BAch 1. december 2014 at 12:19 - Reply

    Vores “nisse” kom sidste år neglelak på stortåen af Lillebror og far – det er en af dem mine børn kan huske 🙂

    • Anette Tvedergaard 1. december 2014 at 12:25 - Reply

      Ha ha! Hvor godt Pia! Jeg kan nemt forestille mig at sådan et “frækt indslag” vil blive husket! 😀

Leave A Comment