Herhjemme følger vi nøje med i X-factor på DR1. Min ældste datter på 6½ år elsker det show! Afhængig af hvilken dommer, der taler, så bliver følgende sætninger hyppigt brugt: du er et naturtalent, det er ikke nok at have talent , du skal øve dig, du har udviklet dig meget og videre i den dur.
Er øvelse gør mester gammeldags?
Får mig til at tænke over det at øve sig. På mange måder elsker børn gentagelser. Som små lytter de gerne til den samme historie hundrede gange og leger gerne den samme rolleleg igen og igen. Når børnene bliver større, er det som om de der gentagelser ikke er så morsomme igen. Synes jeg oplever en tendens i tiden til, at “hvis jeg ikke kan finde ud af det, så gider jeg ikke”. Er det bare helt håbløst gammeldags at sige til sit barn, at øvelse gør mester? Der ER jo noget, som vi skal læres – og som ikke naturligt kommer til os alle.
Jeg søgt rundt omkring på det store internet, for at blive klogere på, hvad der kan motivere et barn til at øve sig. Jeg fandt en interessant artikel hos modernmom.com, som jeg stort set har oversat. Skribenten er musiklærer – men hendes råd kan bruges på al øvelse/træning/læring! Hun kommer med 10 gode tips. Se neden for.
Godt at være god til noget
Det er godt for barnets motivation og selvværd at være god til noget – om det så er skolen, ballet, fodbold, violin eller at lave pandekager. Men hvordan får man lige sit barn til at øve sig?
Daglige eller ugentlige kampe om træning eller øvelse med følgende udmeldinger: “Jeg gider ikke at øve mig!” eller “Det er kedeligt at øve!” måske sluttet med erklæringen: “Jeg vil ikke gå til det mere”, kan få én til næsten at ønske, at de ville netop det. Holde op, fordi du er så træt af kampen:
Irettesættelsen. Det irriterede og aggressive suk, som dit barn kommer med før han eller hun samler skolebogen/musikinstrumentet/ketcheren op. Tårerne. Skænderierne. Forhandlingerne.
Og selv de mest viljestærke forældre kan ikke udholde års ‘motivering’ af deres barn for at få det til at øve sig.
Lær at øve – uden tvang
Men så kommer tvivlen: Det kunne være lige netop hans/hendes “gode ting”. Måske ved barnet det bare ikke endnu. Hvorfor? Fordi han/hun er nødt til at udforske, øve og opdage det. Barnet har brug for at lære HVORDAN man øver sig uafhængigt og HVORDAN man måler resultaterne. Men vigtigts af alt er der brug for at blive inspireret. For når barnet bliver optaget og passioneret af hvad han/hun lærer, vil træning som sådan aldrig skulle påtvinges.

Men først, for at forstå og høste fordelene ved at være dygtig til noget, skal barnet blive god til det. Og her kommer forældrene ind, da de skal guide børnene i det. For desværre tager det tid. Og det kræver øvelse – eller faktisk “kreativ øvelse”. Der er en forskel.
Traditionel øvelse vs. kreativ øvelse
For meget fokus på teknik, form og f.eks. kropsholdning kan – i starten – virke demotiverende for et barn. I stedet bør de finde motivationen i deres egen passion eller ting de kan lide. Skal man lære at læse, er det smart at lære at læse noget, der har relevans. Det er ærgerligt at lære at læse ved at læse en brugsanvisning til en foodprocessor…

Skal barnet lære at spille et musikinstrument, så spørg dem, hvad slags musik de kan lide. På den første dag, kan man f.eks. lære små drenge hvordan man spiller de første toner i “Star Wars’” temasang. Går de til dans, kan de prøve at efterligne idolerne fra MGP. Og pludselig er dans eller musik deres lidenskab.
Passion avler nysgerrighed som igen avler levetid. Hvis barnet hader at øve sig, er det ikke nødvendigvis det at øve de hader, men det er HVAD der øves og den negative forstærkning.
“Kreativ øvelse” er bygget på de antagelser, at de fleste børn:
1) ikke ved hvordan man øver sig med succes
2) ikke rigtigt værdsætter fordelene ved at øve sig, før de rent faktisk har oplevet og anerkendt dem
3) bliver nødt til at bruge deres fantasi og kreativitet i enhver aktivitet de forfølger
4) har brug for at blive inspireret

Tips til hvordan du gør
Følgende er simple trin, som skal hjælpe dig til at ændre dit barns holdning til det at øve sig. Hvis du ændrer perspektivet, ændrer du deres tilgang. Her er nogle kreative måder at gøre det på:
1. Ændre dit barns synspunkt på det at øve sig.
En meget enkel måde er IKKE at henvise til det som “øvelse” eller træning. Med yngre børn kan du f.eks. kalde det “musik-leg”. Leg er lidt sjovere end øvelse. Fremstil denne “musik-leg” som en mulighed eller et privilegium, i stedet for en sur pligt. En væsentlig del af at ændre dit barns opfattelse, er at ændre din egen.
2. Lær dit barn at øve sig
Mange lærere har en ensrettet måde de ønsker barnet skal øve sig på. Nogle børn trives med dette, mens andre absolut ikke gør. Vi kender det jo også fra skolen, hvor nogle er gode til at sidde stille og lytte, mens andre absolut ikke er.
Hvis de ikke kan følge den ensrettede måde, så vær kreativ. En måde at gøre det på, er at lave en plan og f.eks. et klistermærke-belønningssystem.
For eksempel: Trin et: Spil ‘Mester Jakob’ 3 gange. Trin to: Spil ‘Jeg har fanget mig en myg’ med højre hånd to gange og derefter venstre hånd to gange. Når barnet kommer til trin fem, kan han få et klistermærke i planen. På den måde kan han bogstaveligt talt måle sin succes. Når alle felter har et klistermærke ved ugens eller månedens udgang, kan han modtage en positiv forstærkning – f.eks. lov til at leje en film, en tur på biblioteket, livretten eller en ny fodbold.

3. Styrk dit barn med en følelse af uafhængighed
Gør barnet med-ansvarlig, så i stedet for at lave planen for dem, så lad dem være med i processen. Dette giver dem ansvar samt en følelse af uafhængighed.
4. Skab incitamenter og belønninger
Husk, at belønninger er anderledes end bestikkelse! En bestikkelse fortæller dem, at hvis de gør dette, så vil du give dem det. En belønning er at anerkende det, de allerede har gjort. For eksempel, klistermærkesystemet, eller en mønt hver gang de øver sig, som går til en ny nodebog eller nye træningssko.
5. Giv dem mål
Børn er ikke interesserede i langsigtede mål. “En dag vil du sætte pris på det her” (!) betyder ikke så meget for dem. Opret mål der appellerer til dit barn. Du skal inspirere dem. Ikke alle børn synes det at optræde foran andre er sagen, eller det at kæmpe mod andre. Men, de kan måske blive begejstrede ved ved tanken om, at bedsteforældrene kommer for at se dem, og derfor gerne vil øve sig ekstra meget.

6. Appellerer til dit barns kreativitet
Det afgørende ved fysisk eller kreativ udfoldelse er ikke, at de kan blive verdensmestre om en uge. Det vigtigste er, at de opdager det smukke i at skabe musik, det sjove i at røre sig, det fantastiske ved at kunne læse spændende bøger eller det kreative i at bruge sig selv på andre måder. Underbyg det kreative ved at optage deres kreationer på cd eller dvd, og give det til familie som en gave. Få dem til selv at prøve at skrive en sang, male en tegning, sammensætte en dans eller lave en sej takling.
7. Lad dit barn lære dig eller nogen anden
Mange børn elsker at undervise andre børn, samt deres forældre. Det er ikke traditionelle øvelse, men det er kreativ øvelse. Og det hjælper barnet med at opbygge selvværd.
8. Være kreativt konsekvent
Bare fordi tilgang til øvelse er kreativ, betyder det ikke, at barnet kan vælge, hvornår han eller hun ønsker at øve sig. Hvis barnet får valget mellem at øve noget og spille computerspil, vil det højst sandsynligt vælge det sidstnævnte… Gennemtving en ensartet tidsplan, men lad barnet være medskaber af denne tidsplan. For eksempel lad ham planlægge hvornår han skal øve sig næste uge. Nogle børn er mere produktive lige efter skolen, mens andre er mest kreative lige før sengetid. Uanset hvornår, så gør det en del af deres rutine. Snart vil det være en naturlig vane… ligesom at børste tænder.

9. Vise dem deres fremskridt
Vent ikke til en kamp eller opvisning, før du roser dem får deres hårde arbejde. De har brug for at se resultaterne af deres øvelse/træning selv. En kreativ måde at gøre dette på, er at filme dem spille en sang eller drible med en bold. Derefter kan de øve i f.eks. to uger og så filmer du dem igen. Der er en grund til, at vi elsker “før- og-efter” artikler og tv-programmer. Vi elsker “før” og “efter” billeder – de virker!
10. Nyd dit barn!
Som forældre er vi rigtig gode til at “hjælpe” vores børn til at klare sig bedre. Vi gør dem opmærksom på, hvad de skal arbejde på og fortælle dem, når de har lavet en “fejl”. Men på trods af vores bedste intentioner, opfattes denne feedback ofte som kritik. Sæt i stedet pris på barnets kunnen. Lad læreren eller træneren give den “nyttige”/konstruktive feedback.
Summasumarum: Du kender dit barn bedst, og hvad der motiverer han/hende. Du ved, hvad dit barn sætter pris på, og hvad der motiverer ham/hende. Brug det og hjælp dit barn med at lære at øve sig. Vær ikke bange for at gå imod den traditionelle måde at øve sig på og tilpas en øveplan for dit barn, der motiverer og inspirerer ham eller hende.
Husk: På et tidspunkt kører man lidt sur i det, det kender man jo også fra sig selv. Men det er normalt og det er i de øjeblikket, at man kan prøve noget nyt med træningen og være kreativ. Husk altid at have det sjovest muligt med det. Der er op-og nedture i alt hvad vi gør. Det må børn gerne lære. Vi kan ikke lide vores arbejde hver dag, men vi lærer at håndtere det. Det er det samme, når det kommer til at øve sig.
Hvordan gør I?
Fortæl mig gerne om din holdning til at øve sig på/til noget. Uanset om det er skolearbejde, sport eller bagværk! Har du gode tips omkring, hvad der fungerer for dit barn, så endelig del disse her i kommentarfeltet.




