Opskrift på klassisk chokoladekage uden sukkerchok

Denne artikel er sponsoreret

Chokoladekage er en klassiker og et sikkert hit hos både små og store. Få en sundere weekend, når du bager vores lækre version uden de tre hårde hvide varer (mel, sukker og mælk). Hvis du vil have den i deluxe udgaven, så top den med chokoladeglasur.

Af moderskabet.dk

KLASSISK CHOKOLADEKAGE
Ingredienser:
• 275 g friske dadler uden sted
• 250 g mandler
• 200 g smør
• 5 æg
• 30 g rå kakaopulver
• 1 1/2 tsk. vaniljepulver (ikke vaniljesukker)

opskrift

Chokoladeglasur:
• 50 gr. 100% chokolade fra Kjærstrup chokolade eller anden rå kakaomasse uden sukker
• 3 friske dadler uden sten
• 3 spsk. æblejuice uden sukker og ikke fra koncentrat
• 25 g smør

opskrift

Kulørt kokosmel:
• 2 spsk. kokosmel
• Vælg mellem f.eks. gulerod, blåbær, gojibær, tørret mynte eller rødbeder

Fremgangsmåde
Smelt smørret. Blend mandler til mel. Melet kommes i en skål. Blend dadler med æg og bland det med melet, det smeltede smør, kakao og vaniljepulver. Røres sammen til en ensartet dej.

Kommes i en springform på ca. 24 cm. og bages ved 175 grader varmluft i ca. 20 min. Kan også bages i muffinsforme, så er bagetiden ca. 15 min.

Tages ud af ovnen og afkøles.

Chokoladeglasur
Dadler og æblejuice blendes til en ensartet masse. Chokoladen smeltes i vandbad. Når den er smeltet tilsættes dadelmassen og derefter smør. Det røres sammen over vandbad til chokoladeglasuren får en ensartet blank masse.

opskrift

Kulørt kokosmel
Blend kokosmel med f.eks. et lille stykke gulerod eller rødbede, nogle blåbær, gojibær eller tørret mynte. Du kan også blende med 1-2 tsk. farverig juice.

Chokoladeglasuren fordeles jævnt over kagen. Serveres med friske bær eller top med kulørt kokosmel.

opskrift

Kakaoens skjulte skatkammer
Ren kakao indeholder en masse gode stoffer med antioxidantvirkning, som beskytter kroppen mod frie radikaler. De frie radikaler er stoffer, der er med til at svække vores immunforsvar og gøre os syge. Kakaoens indholdsstoffer beskytter derfor mod alt fra kræft til diabetes og hjertekarsygdomme. Et af de vigtigste stoffer er et flavonoid, der hedder epicatechin. Det, er bl.a. det, der giver mørk chokolade en bitter smag. Men fordi epicatechin smager bittert, fjernes det helt eller delvist fra den kakao, der bruges til at lave chokolade i de lysere varianter. Hvis kakaoens fulde skjulte skatkammer skal udnyttes, skal du derfor vælge så mørk en chokolade som muligt eller bruge chokoladen i sin reneste form, som i opskriften her. Vi vælger derfor at søde med dadler og æblejuice for at give en sødmefuld og lækker chokoladeoplevelse til hele familien.

Om Moderskabet.dk
Moderskabet.dk skriver for juniorbusiness om legende let sundhed i hverdagen for børn og voksne. Vores motto er, at ALT tæller! I behøver ikke lægge hele jeres livsstil om på en gang og bruge oceaner af tid for at få sundhed ind i familiens liv. Start med det der er lettest for jer. F.eks.: Skift fredagsslikket ud med en lækker dessert sprængfyldt med cellefedt og andre gode næringsstoffer.

De næste fredage, vil vi give dig endnu flere lækkerier til en sund og hyggelig weekend uden sukkerchok!

2017-06-17T04:42:29+00:00

2 Comments

  1. Hanne 3. februar 2014 at 20:00 - Reply

    Lyder utrolig lækkert – hvor mange muffins bliver der?

Leave A Comment