Påskelege og aktiviteter for børn i påsken

Pinterest

Skolerne holder snart påskeferie, børnehaven har lukket på helligdage og du har mindst 5 dages fri fra arbejde. Det er tid til at hygge om familien. Jeg har fundet frem til en masse sjove påskelege og aktiviteter i påskeferien, til alle jer der ikke allerede har kalenderen fyldt med planer, og til dem har lyst til at finde sit indre legebarn frem.

Påskelege
At lege med æg går helt tilbage til 1600-tallet, hvor det også var populært i England, Frankrig og Sverige.

Æggeløb i påsken
En af de lidt nyere lege er æggeløb. Her skal I bruge rimelig meget plads; en have, gård eller en utrafikeret vej danner de bedste rammer. Saml familien og evt. legekammerater, og find en spiseske og et æg frem til hver person. I skal lave en startstreg og et vendepunkt ca.25 m. fra startstregen. Alle deltager skal tage skaftet af skeen i munden og lægge sit æg på skeen. Så gælder det ellers bare om hurtigst muligt at løbe ned til den anden ende af banen, vende om og løbe tilbage igen – Uden at tabe ægget! Gør du det må du starte forfra igen. Vinderen er selvfølgelig den der hurtigst når startstregen igen.


Æggejagt – alle påskelege er sjove for både børn og voksne!

Og så er der selvfølgelig den traditionelle skattejagt for at finde gemte påskeæg. Børn er helt vilde med denne leg, og det er da også sjovt at se hvor kreativ man som forældre kan være med at finde gemmesteder. Vil man gøre lidt ekstra ud af legen kan man lave små gåder, som er lidt nemmere at finde, eller evt. et skattekort med en række ledetråde. Påskeægget fyldt med lækre sager kan gemmes i hus og have. Se i øvrigt artikel om sundt slik til påskeægget.


Æggejagt er sjovt for både store og små!

I denne amerikanske video får du god inspiration til at arrangere en æggejagt! Du kan bruge rigtige (hårdkogte!) æg, chokoladeæg eller plastikæg.

Du kan læse mere om disse lege samt andre påskelege på godpaaske.dk.

I England har man tradition for at rulle påskeæg ned af en skråning og se hvis påskeæg der når længst. En anden leg de har traditioner for er at slå hårdkogte æg sammen i toppen og se hvis æg der er ”det stærkeste”. Begge er meget simple lege, men de fungerer helt fint som underholdning for børnene.

Send gækkebreve
At sende gækkebreve er en dansk tradition, og går også helt tilbage til 1600-tallet. Skikken blev i sin tid brugt til flirt mellem unge mennesker. Traditionen tro har man 3 gæt til at gætte afsenderen, og gætter man det ikke skylder man denne et påskeæg. At lave gækkebreve er simpelt, billigt og hyggeligt. Alt i skal bruge er noget papir, en saks og en blyant. – Og så skal der vist købes nogle påskeæg til børnene.


Mangler du inspiration til rim og vers i gækkebrevet? Find gode forslag her.

Dine påsketraditioner
Hvad har I af påsketraditioner hjemme hos jer? Endelig del dem med os! Skriv i kommentarfeltet. Til eksempel videregiver jeg her en tradition i Jeannes familie.

Påsketradition hjemme hos os
Gennem hele min barndom og mit voksenliv, har mine forældre hvert år inviteret børn og børnebørn til påskefrokost, hvilket også inkluderer (indendørs) trilning med påskeæg.

Vi medbringer hver især et stk. hårdkogt og dekoreret æg, som vi triller ned ad en rampe. For enden af rampen har mine forældre (på en plastdug) spredt en masse chokolade-, marcipan- og lakridsæg. De påskeæg det hårdkogte æg rammer på sin vej får man.

Som legen skrider frem, får de hårdkogte æg lidt stød og revner, triller ikke lige i den retning man ønsker, ligesom der bliver færre og færre påskeæg, så det er ikke helt så nemt at ramme som det lyder. Men ganske underholdende.

Jeanne

Pinterest

Share and Enjoy

  • Facebook
  • Twitter
  • Delicious
  • LinkedIn
  • StumbleUpon
  • Add to favorites
  • Email
  • RSS

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.